PDF-ikonPrintikonTip en ven

Koppevaccination

Vaccine og lancet Der anvendes en blodlancet (se illustration) til administrering af koppevaccine.

OBS! I tilfælde af håndeksem eller anden ikke-intakt hud på hænderne bør vaccinatøren anvende éngangshandsker.

Lancet og vaccineFigur 1

Lancettens spids (kun spidsen) dyppes i vaccinen.

 

 

 

 


 

Vaccination med lancetFigur 2

Koppevaccinen gives på bagsiden af overarmen, lidt oven for og bag insertionen/tilhæftningen for musculus deltoideus (den store skuldermuskel).

Injektionsstedet skal være rent og tørt og ikke kontamineret med antiseptiske midler.

Er der anvendt alkohol til af aftørre huden, skal denne fordampe før injektion.

 



 

KoppevaccinationFigur 3

Huden over vaccinationsstedet spændes ud mellem tommelfinger og de øvrige fingre.

Lancettens spids føres ind i det øverste hudlag i en vinkel på 45°.

Lancetten "kippes", så huden løftes en smule - herved beskadiges de omliggende epithelceller.

Lancetten fjernes, og overskydende vaccine tørres bort med en vattampon. Denne bortskaffes efterfølgende som smittefarligt affald.

Vaccinationsstedet tildækkes med et ikke-tætsluttende kompres.

OBS! Efter 6-8 dage bør der fremkomme en vesikel eller pustel med omgivende rødme som tegn på tilfredsstillende anslag af vaccinen.
Udeblivende reaktion bør føre til revaccination.


 

Sidst redigeret 20. september 2011