Pneumokoksygdom
De alvorligste sygdomme, der forårsages af pneumokokker, er pneumokokmeningitis og pneumokokblodforgiftning. Disse sygdomme kan optræde enkeltvis eller på samme tid. Under ét kaldes disse manifestationer af pneumokokinfektion for invasiv pneumokoksygdom, IPS.
Pneumokokker kan også forårsage mange andre og mindre alvorlige sygdomme, der som regel let kan behandles med penicillin. Mange mennesker har pneumokokker i næsesvælget, uden at det giver symptomer.
Forekomsten af IPS er højest hos børn under 2 år og hos ældre. I 2018 var der 800 tilfælde af IPS i Danmark. Under covid-19epidemien har forekomsten af IPS været faldende, og i 2021 blev der registreret 353 tilfælde af IPS i Danmark. I 2022 var der 553 tilfælde af IPS og forekomsten lader derfor til at være stigende igen.
I 2007 blev pneumokokvaccination indført i børnevaccinationsprogrammet med henblik på at forebygge IPS. Rutinemæssig vaccination har i høj grad reduceret forekomsten af IPS, især hos små børn, hvor forekomsten er faldet med over 71%. I 2018 var der 13 tilfælde blandt børn under to år, hvilket er det laveste antal, siden vaccinen blev indført. Forekomsten af tilfælde i denne aldersgruppe var 18 i 2021. Vaccinen gives i tre doser i 3, 5 og 12 måneders alderen.
Symptomer
Pneumokokker er den hyppigste årsag til bakteriel meningitis i Danmark. I 2021 blev der anmeldt 45 tilfælde.
Pneumokokker er også en af de mest hyppige årsager til lungebetændelse forårsaget af bakterier, men der er ikke noget præcist tal på forekomsten af lungebetændelser forårsaget af pneumokokker, bl.a. fordi mange behandles uden mikrobiologisk diagnose.
Mindre alvorlige infektioner, som ofte skyldes pneumokokker, er især akut mellemørebetændelse (otitis media) og bihulebetændelse.
Årsag
Pneumokokker er det danske navn for bakteriearten Streptococcus pneumoniae.
Pneumokokkernes overflade er dækket af lange kæder af forskellige polysakkarider (kulhydrater; sukkerstoffer) som danner baggrund for inddeling i forskellige typer (serotyper). Der er på nuværende tidspunkt identificeret mere end 95 forskellige serotyper.
Pneumokokvacciner beskytter kun mod en del af disse serotyper.
Smitteveje
Bakterierne kan spredes fra person til person ved dråbespredning efter nys og hoste eller ved direkte fysisk kontakt. Der opstår herved en symptomfri bærertilstand i næsesvælget, som sædvanligvis ikke fører til udvikling af symptomer.
Forebyggelse
Der findes flere forskellige vacciner mod pneumokokker.
Den ene variant indeholder både polysakkarid (kulhydrat) og protein. Vaccination med en sådan proteinkoblet, også kaldet konjugeret, pneumokokvaccine (PCV) har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden oktober 2007. Den første vaccine gav beskyttelse mod syv serotyper og blev i 2010 afløst af PCV13, der beskytter mod 13 serotyper. Desuden kan borgere over 18 år tilbydes PCV20, som kom på markedet i 2022, og hvortil der kan opnås klausuleret tilskud til visse risikogrupper. Læs mere om klausuleret tilskud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Den anden vaccinevariant er en ren polysakkaridvaccine og indeholder kapselmateriale fra 23 pneumokokserotyper (PPV23). Vaccinen er ikke godkendt til børn under 2 år.
Tilbuddet om gratis vaccination med PPV23 udløb den 15. januar 2023. Der kan opnås klausuleret tilskud til visse risikogrupper.
Det er muligt at måle pneumokokantistoffer i blodet rettet mod de forskellige pneumokokserotyper. Denne analyse anvendes til at belyse, om en person med særlig risiko for IPS er beskyttet, eller om der er behov for revaccination.
Behandling
I Danmark er de fleste pneumokokker følsomme for penicillin, mens der i en række andre lande forekommer resistens.
Der er ingen grund til at undersøge for symptomfri bærertilstand i næsesvælget og heller ikke grund til at behandle en sådan.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Meldepligt
Tilfælde af pneumokokmeningitis skal ikke længere hverken anmeldes telefonisk eller skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).
Som et led i overvågningen af effekten af pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet er der laboratoriemeldepligt til Statens Serum Institut for al invasiv pneumokoksygdom (IPS). De diagnosticerende laboratorier skal indsende den fundne pneumokokstamme til serotypebestemmelse på Statens Serum Institut.
Diagnostik
Pneumokokker kan påvises i patientprøver ved hjælp af mikroskopi, dyrkning, PCR og ved påvisning af specifikt kapselantigen. De forskellige serotyper adskiller sig fra hinanden ved den kemiske sammensætning af bakteriekapslen. Der er fremstillet antistoffer hos kaniner (pneumokoksera) rettet mod hver enkelt serotype, hvilket gør det muligt at serotypebestemme de pneumokokker, der påvises i patientmateriale.
Diagnostiske undersøgelser
Streptococcus pneumoniae vaccinationsstatus (IgG, koncentrationsbestemmelse) (R-nr. 706)Streptococcus pneumoniae vaccinationsstatus (IgG) (R-nr. 695)
Meningitis, pneumo/meningokok (DNA) (R-nr. 108)
Bakteriologisk undersøgelse almindelig (mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse) (R-nr. 101)