| VOGES-PROSKAUER (V-P), Art. nr. 3394 |
Medium til undersøgelse for acetoindannelse.
Princip: Nogle bakterier danner ved forgæring af glukose stoffet acetoin. Acetoin kan ikke enzymatisk omdannes til diacetyl, men i tilstedeværelse af atmosfærisk ilt og base (KOH) kan acetoin oxideres til diacetyl. Diacetyl danner med en guanidingruppe et rødt farvestof. O'Meara fandt på at tilsætte creatin (som også indeholder guanidingrupper) til glasset inden KOH tilsætning medførende hurtigere og kraftigere farvereaktion.
Indhold:
| Vand | 1000 ml | Dikaliumhydrogenfosfat | 5,0 g | | Pepton | 5,0 g | Glukose | 5,0 g |
pH justeret til 7,4 +/- 0,1. Volumen 3 ml.
Anvendelse og tolkning: Substratet inokuleres til synlig turbiditet fra en renkultur på plade, og glasset inkuberes ved 30°C. Efter 24 timer tilsættes en knivspids creatin, der opløses i kulturen ved at ryste glasset lidt. Derefter tilsættes 1,5-2 ml 40% KOH, og det tilstoppede glas rystes nu så kraftigt, at størstedelen af væsken omdannes til skum. En positiv reaktion viser sig ved en svag rød farve. Glasset bør observeres mindst 20 minutter, før en negativ reaktion kan konstateres.2
Referencer:
1) O'Meara RAQ. A simple delicate and rapid method of detecting the formation of acetylmethylcarbinol by bacteria fermenting carbohydrate. J Pathol Bacteriol 1931; 34: 401-406.
2) Lautrop H, Høiby N, Bremmelgaard A, Korsager B. Voges-Proskauers prøve. I: Bakteriologiske undersøgelses metoder, FADL's Forlag, 1979, p. 175-184. |
|
|
|
|
 |
|