Indberetning af pandemivaccination
Læger, der forestår vaccination mod influenza A (H1N1)v, skal afgive ugentlige elektroniske indberetninger herom til Statens Serum Institut, der er databehandler for Sundhedsstyrelsen.
Praktiserende læger kan indberette pandemivaccinationer gennem ydelsesregistreringen.
Alternativt skal læger indberette pandemivaccinationer i vaccinationsregisteret.
Kun læger kan logge på vaccinationsregisteret første gang. Herefter kan lægen i systemet give tilladelse til, at andre sundhedspersoner kan indberette vaccinationer på deres vegne. Herefter kan sundhedspersonen logge sig på og indberette på samme vis som lægen.
Man logger sig på vaccinationsregisteret med et SSI-kundenummer, pandemivaccinens lot-nummer (batch-nummer) og sit CPR-nummer.
SSI-kundenummeret er det nummer Statens Serum Institut tildeler rekvirenter af vacciner, herunder pandemivacciner.
Eksempler på rekvirenter er praktiserende læger, hospitalsapoteker og private vaccinationsselskaber.
Oplysninger, der skal indberettes, er dato for vaccination, vaccination, dosis, batch-/lot-nummer samt borgerens CPR-nummer.
For mere information:
Login til Det danske vaccinationsregister