 |
|
|
|
| Årsag |
| Kronisk inflammatorisk tyktarmsygdom uden kendt årsag. Skyldes formentlig et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. Sygdommen optræder sammen med andre tilfælde af kronisk inflammatorisk tarmsygdom (både UC og CD, se denne) i familien hos 10-15% af patienterne. |
|
|
|
| Forekomst |
| Lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Debuterer typisk i aldersgruppen 15-30 år. Incidensen er ca. 10 tilfælde årligt pr. 100.000 individer med en prævalens på 0.16%, dvs. godt 8000 patienter alene i Danmark. I ca. halvdelen af tilfældene rammes hele colon incl. rectum, mens sygdommen hos ca. 25% kun sidder i rectum. |
|
|
|
| Symptomer |
| Debuterer oftest med afgang af blod eller blodigt slim per rectum i tilslutning til afføring. Sygdommen udvikler sig herefter i typiske tilfælde med tiltagende blødning, diaré og dumpe smerter. Symptomer uden for tarmen er hyppige (ses hos op til 25%) og ses som ledsmerter, øjenbetændelse, hududslæt eller mundhulelæsioner. |
|
|
|
| Diagnose |
| Stilles på baggrund af fundene ved rektoskopi, ved røntgenundersøgelse med dobeltkontrast og ved mikroskopi af rectumbiopsi, der viser inflammation af de overfladiske lag af tarmslimhinden samt såkaldte kryptabscesser. I serum findes hos ca. 50% autoantistoffer mod neutrofile granulocytter (ANCA) i modsætning til ved Crohns sygdom, hvor kun et fåtal af patienterne har sådanne antistoffer. |
|
|
|
| Behandling |
| Der findes ingen kausal behandling af UC. De fleste patienter kan forblive i medicinsk behandling med 5-aminocalicylsyre-holdige præparater eller med steroider eller andre immunhæmmende stoffer evt. til lokalbehandling i rectum. De resterende patienter (15-25% efter 10 års sygdom) behandles kirurgisk med fjernelse af større eller mindre dele af tyktarmen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
