Forside Index SSI's websted Kontakt Job Links In English
FORSIDEN
Candida - isolater på chrom agar
Alfabetisk liste
Arvelige
Autoimmune
Blodbårne
Børn (A - L)
Børn (M - Å)
Dyr
Gravide og nyfødte
Luftbårne
Seksuelt overførbare
Sygehusinfektioner
- Clostridium difficile   diarre
- Legionærsygdom
- Nosokomielle   infektioner
Uheld
Ved krig og terror
Ved rejser (A-K)
Ved rejser (L-Å)
Via fødevarer
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer
SYGEHUSINFEKTIONER ELLER NOSOKOMIELLE INFEKTIONER
Sygehusinfektion (SI) defineres på flere måder men kan meget enkelt beskrives som infektion opstået under indlæggelsen. I praksis opfattes SI imidlertid noget bredere fx som klinisk erkendelig sygdom med mikrobiel ætiologi, der rammer patienten som følge af indlæggelse, pleje, undersøgelse eller behandling. SI omfatter endvidere infektioner hos behandlings- og plejepersonalet og andre ansatte, i det omfang infektionerne er pådraget som en følge af de pågældendes arbejde; det vil sige en arbejdsskade.

Begrebet er således mere omfattende end de snævreste definitioner kunne antyde, og arbejdet med at forebygge og begrænse eller standse sygehusinfektioner er ikke begrænset til sygehuset. Den praktiske virkelighed viser, at sundhedsmæssige og hygiejniske forhold endog uden for behandlings- og plejesektoren ofte får sygehushygiejniske konsekvenser. Dårlig hygiejne i en lægemiddelproducerende virksomhed kan føre til epidemier, og epidemisk forekomst af infektionssygdomme i samfundet vil ofte videreføres blandt indlagte patienter og markere sig som sygehusinfektioner.

Sygehushygiejnen har således mange linier til hygiejnen i andre dele af samfundsapparatet, og det sygehushygiejniske beredskab udnyttes derfor undertiden også uden for sygehusene.

Link, til forsiden
Til top Print