Zoonoser er infektioner, som naturligt overføres fra dyr til mennesker. Både bakterier, virus og parasitære infektioner kan optræde som zoonoser.
Det har stor betydning for kontrol og bekæmpelse af en sygdom, at den er en zoonose. Når en infektion er zoonotisk betyder det, at infektionen ikke kan udryddes ved at den udryddes hos mennesker, idet den altid igen kan smitte mennesker fra de dyr, der fortsat er smittede. Det betyder, at der i dyr findes et såkaldt "reservoir".
Mange nyopståede eller nyopdagede infektioner ("emerging infections") er zoonoser.
Herunder ses en liste over vigtige infektioner, der er zoonoser:
1. Bakterier
De vigtigste bakterielle zoonoser er tarmbakterier, som findes naturligt hos dyr. Mennesker smittes i reglen gennem fødevarer produceret fra disse dyr (kød, mælk og æg). Mennesker kan også smittes ved direkte eller indirekte kontakt med gødning fra dyrene. Endelig kan drikke- eller badevand forurenet med gødning være årsag til sygdom.
I Danmark kommer stort set alle infektioner af de sygdomsfremkaldede tarmbakterier fra dyr, med forurening af fødevarer i produktionen ("jord-til-bord kæden") som vigtigste kilde.
De hyppigste bakterielle zoonoser, som giver mave-tarminfektion, er:
Der er også bakterier, som kan smitte fra dyr til mennesker, som fx Brucella og Leptospira, som kan være årsag til et sygdomsbillede, der kan ligne andre infektioner, fx influenza, blodforgiftning og meningitis.
2. Virus
De fleste zoonotiske virus smitter mennesker gennem en såkaldt "vektor", som oftest en myg eller skovflåter.
Det drejer virus, der giver sygdomme som fx. gul feber og hjernebetændelse (japansk encefalitis) og andre såkaldte "artropodbårne" virus.
Influenza er også en zoonose, idet virus normalt findes hos fjerkræ og andefugle, hvorfra det smitter grise, som igen smitter mennesker. Herefter kan virus smitte fra menneske til menneske. Uden det zoonotiske reservoir, ville vi ikke opleve de gentagne influenza-epidemier.
Hundegalskab (rabies) hos mennesker skyldes stort set altid bid af et dyr, der har rabies, fx en hund, abe eller flagermus. I Danmark er der kun kendskab til rabies blandt flagermus, hvilket betyder, at bid af en flagermus teoretisk kan føre til smitte. I andre dele af verden er rabies udbredt blandt mange dyrearter, og rabies er en sjælden, men frygtet zoonose.
3. Parasitter
De fleste parasitære sygdomme har et reservoir i dyr. De vigtigste undtagelser er malaria (Plasmodium falciparum) og schistosomiasis (bilharzia, sneglefeber), samt infektioner med Strongyloides og Oncocerca (afrikansk flodblindhed).
Blandt de vigtigste protozoer (encellede parasitter) med zoonotisk smitte kan nævnes:
Trypanosoma (sovesyge), Leishmania samt Toxoplasma. Den sidste findes i Danmark.
Mange ormesygdomme er også zoonoser, bl.a. bændelorm (Taenia), spoleorm, filarier (elefantiasis), Toxocara (larva migrans), Trichinella (trikiner) og Echinococcus (hydatider).
Zoonotiske tarmparasitter er bl.a. Giardia og Cryptosporidium.
