Forside Index SSI's websted Kontakt Job Links In English
Link, til forsiden
Billede, skyggen af et træ
Nyheder
Aktuelt tema
- Influenza A (H1N1)v
- Sæsoninfluenza
- Fugleinfluenza
- Clostridium difficile
- Roskildesyge
- Salmonellaudbrud
- Temaarkiv
Nyhedsarkiv
EPI-NYT
CAS-NYT oversigt
SSI-NYT oversigt
Influenza-NYT
Diagnostika-NYT
Arrangementer
RSS abonnement
ROSKILDESYGE

Roskildesyge med opkastninger og diarré kan skyldes et af to virus, norovirus eller sapovirus, der begge tilhører familien calicivirus. Infektioner med disse virus er meget almindelige blandt små børn. Der har dog gennem den sidste 10-års periode også været mange udbrud af Roskildesyge på hospitaler, og norovirus er i dag den mest almindelige årsag til fødevarebårne udbrud.
 
Selve sygdommen er både meget smitsom og besværlig, men den er ikke alvorlig. Hos voksne er opkastningerne og diarréen oftest overstået i løbet af 1-2 døgn, mens børn kan være syge i en uges tid.
 
Både norovirus og sapovirus er små resistente virus, der overlever ved temperaturer op til 60-70°C; virus kan overleve i flere dage ved 4ºC og 20ºC. Følsomhed for et desinfektionsmiddel som alkohol er ringe, mens klor- og persyremidler er virksomme. Vi ved nu at der findes mange typer af både norovirus og sapovirus og at virus ændrer sig over tid. Den dominerende norovirustype ved udbrud på hospitaler kaldes II.4 (genogruppe II type 4). Når der er optrådt en ny variant af norovirus type II.4 er der i den efterfølgende sæson set mange og langvarige udbrud af Roskildesyge.

Sygdomsbeskrivelse

Mave-/tarminfektion, akut viral (Gastroenteritis)

Diagnostisk undersøgelse

Norovirus (Calicivirus, Norwalkvirus): PCR

Anden information

EPI-NYT Uge 2, 2005

EPI-NYT Uge 15, 2003

Link til pjecen "Om sygdom og personlig hygiejne" fra
Fødevarestyrelsen

Forebyggelse af spredning på hospitalerne og i institutioner
  • Isolation af patienter med gastroenteritis samt af eksponerede patienter.
  • Personalet deles tilsvarende i plejen af patienterne.
  • Patienter bør ikke overflyttes til andre afdelinger.
  • Prøvetagning: ca. fem prøver pr. udbrud (én prøve pr. patient).
  • Barrierepleje: anvendelse af overtrækskittel/plastforklæde og handsker ved patientkontakt.
  • Håndvask efter hver patientkontakt.
  • Rengøring og desinfektion af muligt kontaminerede overflader, fx håndtag, gangbarrer, -stativer o.l.
  • Hjælp med håndhygiejne til patienter før måltider og ved toiletbesøg.
  • Eventuel madbuffet o.l. lukkes; patienterne skal have maden serveret.
  • Uddannelse af personale, også dem, der arbejder med tværgående opgaver, fx rengøring.
  • Patienter og personale betragtes som smitsomme indtil to dage efter symptomophør.


Senest opdateret 19. maj 2008

FORSIDEN
Til top Print