 |
|
|
|
| Epidemiologisk forskning ved Statens Serum Institut Statens Serum Institut har en lang tradition for epidemiologisk forskning, og det epidemiologiske forskningsmiljø er i dag blandt de største og mest velansete i Europa. Aktiviteterne inkluderer både forskning direkte forbundet med folkesundhed, f.eks.vaccineprogrammer og overvågning af infektionssygdomme, og grundforskning. Et stærkt biostatistisk forskningsmiljø udgør en integreret del af disse aktiviteter. |
|
|
|
|
Epidemiologi er en gammel forskningsdisciplin, som daterer tilbage til udforskningen af de store epidemier i forrige århundreder. Dengang såvel som i dag er epidemiologi central for vores forståelse af, hvorfor sygdomme opstår og hvordan de kan forebygges. |
|
En stor del af den epidemiologiske forskning fokuserer på at belyse sygdommes ætiologi og risikofaktorer. Primære forskningsområder er kræft, vacciner, familiært associerede sygdomme, infektions- og allergisygdomme og sygdomme, der kan henføres til eksponeringer i fostertilværelsen og i de første leveår.
En vigtig del af forskningsprocessen består af indsamling af data og etablering af databaser med oplysninger om befolkningens livsstil, eksponeringer og helbredstilstand.
Derudover opbygges biologiske banker med materiale, som kan give forskerne præcise oplysninger om eksponeringerne i befolkningen. Forskningen udføres i tæt samarbejde med en række nationale og internationale laboratorier. |
|
| Ud over populationsstudier, som nødvendiggør aktiv involvering af befolkningen, er der udviklet en omfattende og detaljeret ekspertise inden for forskning baseret på store datamaterialer fra de danske registre. I et internationalt perspektiv er Danmark et pionerland, hvad angår mulighederne for at udføre registerbaseret forskning. Dette skyldes den mangeårige tradition for etablering af en række værdifulde registre over det danske samfund og dets befolkning. Registerbaseret forskning spiller en betydelig rolle i analyserne af sygdommes forekomst og ætiologi, men også for identifikationen af virkningerne af behandling, og for analyserne af befolkningens generelle helbredstilstand. Andre ressourcer, der benyttes til epidemiologisk forskning på Instituttet, stammer fra en forskningsstation i Guinea-Bissau, Vestafrika (Projecto de Saude Bandim) og fra forskningsaktiviteter i Grønland.
Hovedparten af de epidemiologiske forskingsaktiviteter på Instituttet udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning og finansieres af nationale og internationale fondsbevillinger.
Det epidemiologiske forskningsmiljø på Instituttet omfatter også Center for Epidemiologisk Grundforskning, som er et samarbejde mellem Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Århus Universitet, og Institut for Sygdomsforebyggelse, H:S Kommunehospitalet. Center for Epidemiologisk Grundforskning finansieres af Danmarks Grundforskningsfond. Det største fælles forskningsprojekt er projektet ”Bedre Sundhed for Mor og Barn”, som omfatter 100.000 gravide kvinder, og har til formål at undersøge betydningen af eksponeringer i fostertilværelsen for barnets senere helbredstilstand.
Instituttet deltager i postgraduat uddannelse af forskere både på Københavns Universitet og på Karolinska Instituttet i Stockholm. Derudover har Instituttet siden 1995 organiseret et årligt NordForsk-sponseret Sommerskole i Infektionsepidemiologi for nordiske og baltiske forskere. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
