 |
|
 |
 |
|
CENTER FOR VACCINEFORSKNING
Vaccineforskning på Statens Serum Institut har længe haft en stærk position indenfor såvel national som international vaccineudvikling, blandt andet med forskningsaktiviteter indenfor infektionssygdommene TB, malaria, HIV, og Klamydia, herunder udvikling af nye adjuvans systemer samt DNA-vacciner. Denne forskning foregår i et tæt internationalt samarbejde som er med til at sikre, at forskningen gør brug af den nyeste viden og teknologi. Den overvejende del af Instituttets vaccineforskning foregår i Afd. for Infektionsimmunologi og Virologisk afdeling. For at styrke indsatsen inden for vaccineforskningen på SSI er disse aktiviteter nu samlet i Center for Vaccineforskning.
Formålet med Center for Vaccineforskning er:
- at identificere nye antigener og virulens faktorer fra humane patogene mikroorganismer
- at undersøge det basale samspil imellem vært og patogen samt de mekanismer som ligger bag dannelsen af beskyttende immunitet
- at evaluere effekten af kandidatvacciner i dyremodeller
- at evaluere kandidatvacciner i kliniske forsøg
- at udvikle nye adjuvans systemer
- at uddanne og træne studerende i vaccineforskning
|
VACCINEFORSKNING PÅ STATENS SERUM INSTITUT
Statens Serum Institut har i mange år haft en internationalt stærk position inden for forskning og udvikling af vacciner mod bl.a. polio, difteri, tuberkulose m.fl.
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|