Tuberkulose

Tuberkulose (TB) er en infektionssygdom, som forårsages af bakterier, der tilhører det såkaldte Mycobacterium tuberculosis kompleks: M. tuberculosis, M. bovis, M. canettii, M. africanum, M. microti, M. pinnipedii og M. caprae.

Diagnosen TB bør altid mistænkes ved længerevarende hoste hos en patient, der har opholdt sig længerevarende i et område med høj forekomst af TB, og hvis antibiotisk behandling er uden sikker effekt.

TB forekommer hyppigst i lungerne men kan ramme en lang række organer, og symptomer afhænger af, hvilket organ der inficeres. Generelt har TB-patienter dog længerevarende feber, nattesved, vægttab og træthed. Ved lunge-TB ses normalt hoste og opspyt, evt. blodigt. Hos børn er især tuberkuløs hjernehindebetændelse en alvorlig tilstand.

TB findes i hele verden, og det antages, at 1/3 af jordens befolkning er smittede med de bakterier, der kan fremkalde sygdommen. Kun 5-10% af smittede udvikler aktiv TB i løbet af deres levetid. Langt de fleste smittede udvikler således aldrig sygdom og er ikke smittefarlige.

I 2008 var der ifølge WHO 9,3 millioner nye TB tilfælde og ca. 1,3 millioner dødsfald i verden. 85% af alle tilfælde og alle dødsfald forekom i Afrika, Asien og Stillehavsregionen. WHO har siden 1994 betegnet TB som en ”verdensomspændende katastrofe”.

I 2009 fik 326 personer i Danmark konstateret TB, heraf var 66% indvandrere. Der er kun registreret ganske beskeden smitte mellem indvandrere og etniske danskere.

Personer med TB i lungerne smitter ved hoste, i perioden indtil sygdommen opdages. En ubehandlet patient med smitsom lungeTB vil gennemsnit  smitte ca. 10-15 personer pr. år. Efter 2 ugers effektiv behandling anses smitterisikoen for ophørt. Personer med TB uden for lungerne smitter normalt ikke, ligesom børn sjældent smitter andre. Andelen af smittefarlige patienter er lidt højere blandt danskere end blandt indvandrere - formentligt pga. senere diagnostik.

Hvis en læge beslutter at indlede antituberkuløs behandling, skal tilfældet anmeldes på blanket 1515 til Epidemiologisk afd., SSI. Dette gælder også de tilfælde, hvor der ikke er påvist tuberkulosebakterier. Følgende fire undertyper af bakterier er p.t. omfattet af meldepligten: M. tuberculosis, M. bovis, M. africanum og M. microti.

(Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1102 af 20. september 2007).

Aktiv tuberkuløs sygdom påvises ved undersøgelse af prøvemateriale fra sygdosmlokalisationen, fx ophost, som sendes til analyse i Mykobakteriologisk Laboratorium. Analysen kan omfatte mikroskopi, PCR, dyrkning, resistensbestemmelse og DNA-subtypning. Der anbefales indsendelse af ophost fra 3 på hinanden følgende morgener.

Smitte uden egentlig sygdom (latent infektion med M. tuberculosis) kan påvises ved hjælp af en blodprøve test (Interferon- γ påvisning af M. tuberculosis infektion) eller ved hjælp af Mantoux hudtest med tuberculin. Førstnævnte er mere specifik hos vaccinerede grupper.

Der findes en effektiv 4-stofs antibiotikabehandling, som varetages af lungemedicinske-, infektionsmedicinske- eller børnelæger. Behandlingens varighed er typisk 6 måneder, hvor de første to måneder er en intensiv fase med fire typer antibiotika og de sidste fire måneder en vedligeholdelsesfase med to af de fire antibiotikatyper. Fremkomst af resistente bakteriestammer, både multiresistente (MDR) og ekstremt resistente (XDR), gør dog, at behandlingen kan være længerevarende og vanskelig.

Hvis en person er nyligt smittet, vil man evt. også kunne tilbyde forebyggende behandling, endnu inden der er tegn til aktiv sygdom.

Internationalt promoverer WHO behandlingsprincippet "DOT" - Direkte Observeret Behandling. Dette anvendes i Danmark kun til en mindre gruppe af patienterne.

I Danmark forebygges videre spredning af sygdommen primært ved tidlig og effektiv smitteopsporing, hvor personer i den syges nærmeste omgangskreds undersøges for tegn til nylig smitte.

Vaccination med BCG-vaccine foreslås primært til børn og unge, der skal være i vedvarende tæt kontakt med lokalbefolkningen i områder med høj forekomst af TB i mere end 3-6 måneder, samt endvidere ved længerevarende erhvervsmæssig eksponering.

BCG-vaccination beskytter især børn mod alvorlige former for TB, mens der er en mere tvivlsom effekt hos voksne. Det anbefales almindeligvis ikke at gentage vaccinationen. Vaccination med BCG gives i huden (intrakutant) og fremkalder et sår, der heler op efter 4 til 6 uger og efterlader et lille ar.

BCG (Calmette) vaccinationen udgik af det danske børnevaccinationsprogram mellem 1976 og 1980.