Polio

Børnelammelse

Polio forårsages af poliovirus, som hører til gruppen af enterovirus. Der findes tre forskellige typer af poliovirus, og infektion med én type beskytter ikke mod de andre.

En poliovirusinfektion forløber i de fleste tilfælde helt symptomfrit eller med milde, ukarakteristiske symptomer som feber, gastroenteritis eller ondt i halsen, men kan også forårsage meningitis, lammelser og dødsfald. Ca. én ud 200 infektioner fører til varige lammelser (slappe); 5 - 10% af de lammede dør, når åndedrætsmusklerne bliver ramt.

Polio var frem til midten af 1950'erne en almindelig og frygtet sygdom i Danmark. Sygdommen optrådte i epidemier med års mellemrum.

I 1955 indførte Danmark, som det kun andet land i verden, vaccination mod polio med en inaktiveret poliovaccine (Salk), og forekomsten faldt snart herefter. Sidste tilfælde af polio opstået i Danmark var i 1976, og det foreløbigt sidste importerede tilfælde var i 1983.

WHO har siden 1988 haft som mål at udrydde sygdommen helt, og antallet af tilfælde på verdensplan er faldet med mere end 99% fra 350.000 tilfælde i 125 lande i 1988 til 1604 tilfælde i 23 lande i 2009. Nord- og Sydamerika, Stillehavsregionen og Europa er af WHO-certificeret som poliofrie områder, men virus findes stadig endemisk i Asien, specielt i Indien, Pakistan og Afghanistan, samt i Nigeria i Afrika. Blandt de 1604 tilfælde i 2009 var 1256 fra disse fire lande alene.

Polio har flere gange spredt sig til lande, som har været poliofri i en længere periode, og de sidste tilfælde har vist sig svære at få bugt med.

Poliovirus er meget smitsomt og spredes især fæko-oralt fra person til person, men smitter også ved dråbeinfektion. Poliovirus findes kun hos mennesker, hvilket er en forudsætning for at kunne udrydde sygdommen helt.

Hvis en læge mistænker polio, skal tilfældet straks anmeldes telefonisk til nærmeste embedslæge samt på blanket 1515 til Statens Serum Institut. Dette gælder også, selvom poliovirus endnu ikke er påvist. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1102 af 20. september 2007).

I Danmark overvåges polio også via overvågning af gruppen af enterovirus. I alle tilfælde, hvor PCR-undersøgelse er positiv for enterovirus, sendes en skema til lægen med henblik på indhentning af yderligere kliniske oplysninger, herunder om der er slappe lammelser.

I alle tilfælde hvor laboratoriet ikke kan udelukke infektion med poliovirus, beder de lægen om at indsende supplerende fæcesprøver fra patienten.

Afføringsprøver samt svælgpodning (og eventuelt spinalvæske) sendes til PCR-undersøgelse for enterovirus. Hvis denne er positiv, foretages supplerende undersøgeler med henblik på typebestemmelse af virus. Hvis der ved typebestemmelsen påvises poliovirus, sendes prøven til et internationalt referencelaboratorium med henblik på at afgøre om der foreligger vildt poliovirus eller vaccinevirus

Der findes ingen antivirale stoffer til behandling af poliovirusinfektion. Behandlingen er derfor symtomatisk med eventuel understøttelse af vejrtrækningen.

Vaccination mod polio indgår fortsat i det danske børnevaccinationsprogram i alderen 3, 5 og 12 måneder samt i 5-års alderen. Fuldført vaccinationsprogram med 4 poliovaccinationer giver livslang beskyttelse mod polio. Den tidligere anvendte levende svækkede orale poliovaccine (OPV) blev udfaset i Danmark i 2001 - 2003, og siden er kun anvendt en inaktiveret poliovaccine (IPV).