Malaria

Malaria skyldes infektion med en malariaparasitten. Der findes fire forskellige typer: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae. P. falciparum er årsag til langt de fleste dødsfald, til de alvorligste sygdomsbilleder og udviser de største problemer med resistens mod forskellige malariamidler. De senere år er en femte art, P. knowlesi, også fundet hos rejsende med malarialignende symptomer.

Symptomerne kan variere alt efter plasmodiumtype. De initiale symptomer er influenzalignende med feber, hovedpine, muskel- og ledsmerter samt eventuelt diaré og opkastning. Ubehandlet kan smitt med P. falciparum medføre alvorlige komplikationer i form af hjernepåvirkning med sløret bevidsthed, blødningsforstyrrelser og nyresvigt. Ubehandlet P. falciparum malariainfektion kan resultere i døden indenfor 24 timer efter symptomdebut.

Spæd- og småbørn samt gravide har en øget risiko for at få alvorlige komplikationer af malaria. Malaria under graviditeten øger endvidere risikoen for abort og dødfødsel.

Malaria forekommer i de fleste tropiske og subtropiske områder især i Afrika, i skovområder i Mellem- og Sydamerika, i Sydøstasien samt i nogle områder af Oceanien. Smitterisikoen er størst i Afrika, hvor der hovedsageligt er transmission af P. falciciparum. P. knowlesi er udelukkende beskrevet i Sydøstasien. På verdensplan skønner WHO, at der er 250 millioner tilfælde af malaria om året, heraf ca. 1 million dødsfald. I Danmark importeres ca. 80 - 100 tilfælde om året, hvoraf 80% er blevet smittet under ophold i Afrika syd for Sahara.

Malaria overføres mellem mennesker via Anopheles myggen. Der findes ikke noget reservoir i dyr for de fire plasmodiumarter, der hyppigst giver anledning til malaria, men P. knowlesi har et reservoir i makakaber i nogle områder i Sydøstasien. Tiden fra smitte til de først symptomer er ca. 9 - 14 dage for P. falciparum og12 -1 8 dage for P vivax, og P. ovale. Hvis der er taget forkert eller utilstrækkeligt forebyggende medicin kan inkubationstiden være længere. Malaria skal altid mistænkes hos personer, som er hjemvendt fra malariaområde og får feber fra 7 dage til 3 måneder efter de har været eksponeret.

Malaria smitter ikke fra person til person.

Alle laboratorier i Danmark, der udfører undersøgelser for malaria, skal hvert kvartal indberette undersøgelsesresultaterne til Statens Serum Institut. Indberetningen skal indeholde oplysninger om antal positive fund for hver enkelt plasmodiumart, prøvetagningstidspunkt og smitteland (bekendtgørelse nr. 277 af 14/04/2000).

Hvis man mistænker malaria, bør diagnosen afklares hurtigst muligt. Det kan ikke vente til næste dag eller efter en weekend.

Ved mistanke om akut malaria stilles diagnosen ved mikroskopi af et udstrygningspræprat af blod på et objektglas. Eventuel suppleret af en blodprøve til undersøgelse med PCR.

Blod kan endvidere undersøges for specifikke antistoffer mod malaria, hvilket understøtter diagnosen af tidligere eller pågående malariainfektion. Denne undersøgelse skal ikke benyttes ved mistanke om akut malaria.

Behandling er en specialistopgave og patienten bør derfor henvises til en infektionsmedicinsk afdeling.

Malaria kan forebygges ved at undgå myggestik. Malariamyggen stikker næsten udelukkende mellem solnedgang og solopgang. Risikoen for myggestik nedsættes ved at undgå utildækket hud suppleret med brug af myggeafvisende midler. Risiko for myggestik om natten mindskes især ved at anvende imprægneret myggenet, der slutter tæt omkring sengen eller at sove i lukkede rum med aircondition. Alternativt kan boligen sprøjtes med insektmiddel.

Endvidere kan smitte forebygges medikamentelt ved at tage tabletter, som dræber malariaparasitterne, hvis de kommer ind i kroppen. Til forebyggelse findes en række midler: klorokin, meflokin, tetracyklin og atovaquon/proguanil. Ingen forebyggelse er 100% effektiv, og intet malariamiddel er fri for bivirkninger. Det er derfor vigtigt, at valg af midler til forebyggelse afpasses efter rejsemål og rejsens længde, således at risiko for infektion og risiko for bivirkningen afvejes mod hinanden. Uanset hvilken profylakse der vælges, har undersøgelser vist, at ca. 2 - 5% af rejsende ophører med at tage medikamentel forebyggelse på grund af bivirkninger. Visse malariamidler bør ikke anvendes til fx. gravide eller mindre børn.

Generelt bør gravide frarådes at rejse til områder med malaria. Forældre med spæd- og småbørn bør ligeledes frarådes at rejse til områder med forekomst af P. falciparum malaria.