Hundegalskab

Rabies

Rabies skyldes infektion med et virus (rabiesvirus), der er et lysavirus af rhabdovirusfamilien. Rabies er årsag til dødelig hjernebetændelse.

Symptomer begynder sædvanligvis 3 - 8 uger efter smitte, men der er stor variation fra ned til 9 dage og op til flere år. Symptomerne på rabies er hovedpine, feber, utilpashed og føleforstyrrelser omkring bidstedet. Som noget specielt kan patienterne udvikle udtalt følsomhed for luft og vand. Hos to tredjedele udvikles muskellammelser, ofte med krampe i synkemusklerne. Hos den sidste tredjedel opstår lammelse af arme, ben og respirationsmuskulaturen. Patienterne er ved fuld bevidsthed. Når der er symptomer på hjernepåvirkning er dødeligheden 100%, uanset behandling.

Der findes både den klassiske, sylvanske rabies, som kan forekomme hos kødædende dyr som hund, vaskebjørn, kat, abe eller ræv samt visse flagermus i Amerika. Denne type findes ikke i Danmark, og klassisk rabies er i det hele taget sjælden i vores del af Europa. Dog ses i sjældne tilfælde sygdom hos ulovligt importerede, uvaccinerede dyr.

I Danmark forekommer rabies kun hos flagermus, European Bat Lyssa Virus (EBLV).

Smitte af mennesker sker hyppigst i Afrika syd for Sahara samt i Asien. I Europa rapporteres årligt få tilfælde af hundegalskab hos mennesker fra Rusland og andre tidligere Sovjet Republikker. Det skønnes at omkring 35.000-40.000 mennesker dør af rabies om året, stort set alle i udviklingslande.

Virus findes i spyttet hos det inficerede dyr. Smitten overføres efter bid eller krads eller, i sjældne tilfælde, ved spyt i øjet eller på åbne sår. Virus vandrer via nervebanerne fra bidstedet til hjernen, hvilket kan tage fra få dage til mange måneder. Smitte fra person til person er teoretisk muligt via bid (spyt), men aldrig bevist. Enkelte tilfælde af overførsel fra person til person via organtransplantation er beskrevet.

Rabies er en anmeldelespligtig sygdom. Der er ikke anmeldt rabies hos mennesker i Danmark i mere end 30 år.

Stilles på det kliniske billede. Den endelige diagnose kræver dyrkning eller PCR for rabiesvirus i særlige prøver, som forinden må aftales med Statens Serum Institut. Der kan desuden undersøges for antistoffer i blodprøve.

Der findes ikke en specifik behandling mod rabies som er virksom, når først symptomer fra nervesystemet opstår. Det vigtigste er derfor forebyggende behandling efter bid af muligt inficeret dyr. Den forebyggende behandling indbefatter grundig vask af såret. Indikation for påbegyndelse af vaccinationsserie samt specifikt immunglobulin diskuteres med af Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut, som også udleverer vaccine og immunglobulin. Dette gælder både for personer der er relevant vaccineret og uvaccinerede.

I Danmark er flagermusebid den eneste type dyrebid, hvor der er sikker indikation for vaccination. Efter dyrebid i udlandet vurderes hver enkelt sag. Vaccinationsserier, der er påbegyndt i udlandet, fuldføres efter hjemkomst til Danmark.

Rabies kan forebygges med vaccination. Ved udstationering og længerevarende rejser i Afrika, Asien og den tidligere Sovjetunion bør man overveje vaccination, især hvis man skal opholde sig på steder, hvor det er vanskeligt at komme til læge inden for 24 timer. I udlandet forebygges rabies i øvrigt ved at undgå kontakt til dyr, som man ikke er sikker på er vaccinerede.

En forebyggende vaccinationsserie (pre-exposure profylakse) består af tre vaccinationer og beskytter i ét år. En fornyet vaccination beskytter i fem år. Hvis man bliver bidt af et muligt inficeret dyr skal der iværksættes post-exposure profylakse. Er man fuldt vaccineret, anbefales der yderligere to vaccinationer. Men er man ufuldstændigt vaccineret anbefales fem vaccinationer samt immunglobulin.