Human Papilloma Virus (HPV) infektion

Verruca vulgaris, Cancer cervicis uteri, Condyloma acuminata

Human papillomavirus (HPV)-infektion forårsages af over 100 forskellige HPV-undertyper. Nogle typer forårsager hudvorter, andre typer forårsager kønsvorter eller kondylomer (såkaldt mukosatyper). Kronisk infektion med visse onkogene (kræftfremkaldende) typer er årsag til cancer. Den hyppigste kræftform forårsaget af HPV er livmoderhalskræft, men onkogene HPV typer kan også give kræft andre steder omkring kønsorganerne (vuvlvacancer, peniscancer, analcancer). De onkogene HPV-typer har et varierende malignt potentiale og visse HPV-typer giver højere og hurtigere kræftrisiko end andre. HPV 16 og 18 er de hyppigste højrisikotyper med højest malignt potentiale, men der findes mange andre risikotyper som kan give livmoderhalskræft.

HPV-infektion kan være symptomløs. Symptomgivende HPV-infektion viser sig som vorter på hud og kondylomer på slimhinder. Udover kondylomer kan seksuelt overførte mukosale HPV-typer forårsage uspecifikke irritationstilstande i slimhinderne, kroniske vulvafissurer samt føre til udvikling af cervixcancer.

Human papillomavirus er vidt udbredt. De fleste mennesker har på et tidspunkt i barnealderen haft hudvorter. Seksuelt overførte HPV-infektioner i genitalområdet er også udbredte. Stort set alle seksuelt aktive kvinder bliver forbigående inficeret med en eller flere HPV-typer i løbet af livet. Forekomsten er særlig høj blandt unge under 30 år, hvor ca. 30% er inficeret. Kun hos få bliver en HPV infektion kronisk.

Vorter smitter ved direkte og indirekte kontakt. Seksuelt overførte HPV smitter ved samleje. Anvendelse af kondom yder ikke 100% beskyttelse mod smitte.

HPV-infektion er ikke en anmeldelsespligtig sygdom og overvåges derfor ikke systematisk. Sygdomsbyrden i form af livmoderhalskræft er kendt (ca. 400 nye tilfælde årligt).

Påvisning og typebestemmelse af human papillomavirus i en podning ved hjælp af f.eks. mikroarray analyse giver samtidig typning af alle HPV-typer i en prøve. Der anvendes cytobrush ved prøvetagning, som stryges 3 gange over portio eller drejes rundt i cervixåbningen (såkaldte ”juletræ cytobrush”) og herefter anbringes i virustransportmedium (eller saltvand). Ved samtidig smear tages smear først og HPV-testning bagefter, idet eventuel blødning ved prøvetagningen ikke forstyrrer HPV-testningen. En række undertyper af HPV, specielt type 16 og 18, kan forårsage livmoderhalskræft, og kronisk infektion med disse risikotyper af virus er en forudsætning for den maligne udvikling.

Kvinder, der ved cytologisk undersøgelse har fået påvist ”uspecifikke eller atypiske” celleforandringer i livmoderhalsen, bør undersøges for HPV for at skelne de kvinder, der ikke er i risiko (ingen HPV hvor kvinden kan vende tilbage til det almindelige screeningsprogram), fra de kvinder der bør undersøges nærmere hos gynækolog ved kolposkopi med biopsitagning. Såfremt der kan påvises onkogene undertyper af HPV i en podning fra livmoderhalsen hos en kvinde under 30 år, bør undersøgelsen gentages efter et halvt år til et år for at konstatere, om der er tale om en forbigående eller kronisk infektion. HPV-risikotype påvist hos kvinder over 30 år er oftest kronisk.

En påvisning af en eller flere HPV-typer i genitalområdet bør også lede til en HPV-undersøgelse af livmoderhalsen for ikke at overse en kronisk infektion med onkogene HPV typer her.

Der er ingen behandling af selve infektionen. Udvortes kan evt. anvendes imiquimid creme. Synlige vorter på hud eller slimhinder kan behandles med fx pensling, frysning eller ætsning.

Cancer behandles med konisation (cervix cancer) eller anden kirurgisk behandling.

Infektion med nogle af HPV-undertyperne kan forebygges ved vaccination. Vaccinen er særdeles effektiv for de HPV-typer, der er indeholdt i vaccinen. Vaccinerne kan ikke anvendes til behandling. Man skal være opmærksom på, at man ikke er beskyttet mod de typer, som ikke er inkluderet i vaccinen. Som kvinde er det derfor vigtigt at følge det almindelige screeningsprogram, hvad enten man er vaccineret eller ej.

I børnevaccinationsprogrammet tilbydes 12-årige piger aktuelt gratis vaccination med en HPV-vaccine, som ud over beskyttelse mod de onkogene typer 16 og 18 også beskytter mod ikke-onkogene type 6 og 11, som er årsag til 90% af alle fredelige kondylomer. Vaccinen skal gives i alt tre gange. Beskyttelsens varighed kendes ikke, men skønnes mindst 5 år. Indtil 31. december 2010 tilbydes vaccine også til piger født i årene 1993, 1994, 1995 (et såkaldt catch-up program).

Vaccination til kvinder ud over 12-års alderen og visse mænd kan overvejes individuelt.

Planlagte forskningsprojekter skal belyse og estimere sygdomsbyrden i form af kønsvorter i Danmark. Der forskes endvidere i udvikling af nye analyser til bedre bestemmelse af risikoen ved en påvist onkogen HPV-type hos den enkelte. Det forudses, at flere nye HPV-vacciner vil blive udviklet indeholdende flere HPV-typer.