Difteri

Difteri er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Corynebacterium diphteriae (og sjældent Corynebacterium ulcerans). Sjældent ses infektionen udgående fra hud eller andre slimhinder.

Bakterien kan producere et toksin (giftstof), der kan angribe forskellige organsystemer, herunder hjertemusklen og centralnervesystemet, og sygdommen kan være dødelig.

Ved difteri ses pludselig indsættende halsbetændelse med synkesmerter og let feber. Ved alvorlig infektion ses tykke hvid-grålige belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget. Der kan ses hævede og ømme kirtler på halsen, eventuelt så voldsomt at patienten bliver hæs og får vejrtrækningsbesvær. Toksinet kan forårsage komplikationer i form af muskel- og hjertepåvirkning, nyreskade og nervepåvirkning, eventuelt med lammelser.

Kutan difteri kan ligne børnesår (Impetigo).

Difteri er en sjælden sygdom i Danmark, da stort set alle er vaccineret mod sygdommen. Det seneste tilfælde blev diagnosticeret i december 1998, og bærertilstand er ikke konstateret i mange år.

Der var i 1990'erne en stor epidemi i det tidligere Sovjetunionen, hvilket var medvirkende til, at man i 1996 indførte revaccination af danske børn mod difteri i 5-års alderen og samtidig anbefalede kombineret vaccine mod difteri og tetanus (DiTe-vaccine) ved sårskade.

I 2008 blev der i følge WHO rapporteret godt 7.000 tilfælde af difteri i verden, heraf var godt 6.000 tilfælde alene fra Indien.

Smitte overføres via dråbesmitte ved tæt kontakt til en smitsom person (syg eller rask bærer af bakterien), gennem hoste, nys og sjældent via kontakt til spyt eller sårsekreter. Inkubationstiden er 2 - 5 dage.

Smitteperioden normalt under 2 uger, sjældent op til 4 uger. Smitten afbrydes ved effektiv behandling med antibiotika.

I de seneste år er beskrevet overførsel af Corynebacterium ulcerans til mennesker fra husdyr som hunde og katte.

Ved mistanke om difteri skal tilfældet anmeldes telefonisk til Embedslægeinstitutionen samt skriftligt til Epidemiologisk afd., SSI. (Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1102 af 20. september 2007).

Podning med kulpodepind fra nasopharynx, tonsil eller larynx. Ved belægninger/membraner foretages podningen fra disse. Ved kutan difteri podes fra skorpen.

Dyrkning sker på specialmedier. Enten dyrkes levende bakterier frem fra prøven, eller man undersøger, om der er DNA fra bakterierne i prøven (PCR). Ved positivt dyrkningsfund foretages desuden toksinundersøgelse på Elek-plade.

Corynebacterium diphtheriae indgår ikke i normalfloraen. Fund af denne bakterie er derfor udtryk for sygdomstilstand eller bærertilstand. Op mod 80 - 90% af alle Corynebacterium diphtheriae danner toksin.

Behandlingen består i injektion af difteriantitoksin og antibiotika (penicillin eller erythomycin i.m.). Ved stærk klinisk mistanke om respiratorisk difteri bør behandling startes inden bakteriologisk diagnose foreligger.

Der kan ikke forventes immunitet efter overstået infektion, hvorfor der altid anbefales at fuldende et påbegyndt vaccinationsprogram mod difteri.

Indikationsstilling og eventuel udlevering af difteriantitoksin sker efter aftale med Epidemiologisk afdeling.

Afgrænsning af og antibiotisk behandling og eventuel vaccination af kontakter sker i samråd med Embedslægeinstitutionen.

Den primære forebyggelse er via vaccination. I det danske børnevaccinationsprogram vaccineres mod difteri i 3, 5 og 12 måneders alderen (Di-Te-Ki-Pol-Hib). Der gives desuden en booster i 5-års alderen. Beskyttelse efter disse fire vaccinationer anses at vare i mindst 10 år. Herefter anbefales revaccination hvert 10. år.

Ved udbrud af sygdommen skal kontakter tilbydes antibiotikaprofylakse og eventuelt vaccination.