Yersinose

Yersiniose forårsages af bakterien Yersinia enterocolitica. Infektionen er fødevarebåren.

Infektionen viser sig på to måder:

1. En akut maveinfektion med almen utilpashed, diaré, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastning og/eller feber af nogle dages varighed. Dette forløb ses især hos børn; infektionen går oftest over af sig selv.
2. En længerevarende tilstand med hævelse og ømhed af forskellige led (reaktiv artrit) og evt. hududslet (knuderosen) som typisk opstår få uger efter den akutte infektion, og som kan vare fra få uger til flere år. Mennesker med vævstypen HLAB27 er specielt disponeret til denne tilstand, der er en allergisk reaktion på en infektion og ikke en infektion i sig selv. Disse reaktioner ses især hos voksne.

Blandt personer med yersinia-infektion er det 10 - 15%, der får efterfølgende reaktiv artrit. 

Yersiniose er almindelig forekommende, især i den industrialiserede del af verden. I midten af 1980’erne var yersinia-infektion lige så hyppig som Salmonella og Campylobacter. Yersinia-diaré er nu ved at være en forholdsvis sjælden infektion. Dette skyldes formentlig forbedret hygiejne på svineslagterierne, men andre forhold kan også tænkes at spille en rolle. Der diagnosticeres i øjeblikket godt 250 tilfælde om året i Danmark, ca. halvdelen er børn under fem år. De fleste tilfælde er enkeltstående (sporadiske) tilfælde, men af og til beskrives fødevarebårne udbrud fx. relateret til bestemte slagtevirksomheder.

Tilfælde af Y. enterocolitica infektioner overvåges gennem laboratoriemeldesystemet. Ved mistanke om smitte fra en bestemt fødevare eller måltid skal tilfældet desuden anmeldes til Embedslæge og Statens Serum Institut ved Sundhedsstyrelsens formular 1515.

Y. enterocolitica er vidt udbredt i svineproduktionen. Det antages at den vigtigste smittekilde er svinekød, især utilstrækkeligt varmebehandlet kød. Børn kan smittes i forbindelse indirekte smitte som fx. mors hænder eller barnets sut forurenet med kødsaft fra svinekød.

Diaréinfektionen diagnosticeres ved dyrkning af en fæcesprøve. Reaktiv artrit og knuderosen diagnosticeres ved måling af antistoffer.

Rigelig indgift af væske for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diaré og opkastninger. Anden behandling rettes mod symptomerne. Antibiotika kan måske forkorte varigheden af diaré men har ingen virkning på reaktiv artrit eller knuderosen.

Yersiniose forebygges ved at sørge for at maden er tilstrækkeligt varmebehandlet og ved opretholdelse af god køkken- og håndhygiejne.