Syfilis

Lues

Syfilis forårsages af den proptrækkerformede bakterie Treponema pallidum.

Seksuelt overført syfilis giver i løbet af tre uger anledning til et sår (chanker), dette kaldes syfilis i første stadium. Såret føles oftest hårdt og er ikke ømt. Det er ofte placeret synligt på penis eller i vulva, men kan også sidde et sted, hvor det ikke bemærkes af patienten, fx. i skeden, i endetarmen eller i svælget. Ubehandlet kan bakterien spredes med blodet og give feber, hovedpine og udslæt på hele kroppen efter en til to måneder. Dette kaldes syfilis i andet stadium, og rammer ca. halvdelen af de ubehandlede. Ca. en fjerdedel vil efter måneder til år uden symptomer (latensfasen) udvikle syfilis i tredje stadium, hvor der enten kan være kronisk infektion i hjerne og rygmarv, i den store legemspulsåre tæt ved hjertet eller i led og hudens bindevæv.
Smitte i fostertilstanden kan føre til abort, dødfødsel eller medfødt syfilis. Medfødt syfilis kan ytre sig som svær akut sygdom efter fødslen eller kan resultere i en række forskellige kroniske tilstande, fx. misdannelser og mental retardering. I milde tilfælde opdages tilfældet først senere i livet, og nogle gange slet ikke. Hvis moderen behandles tidligt under graviditeten virker behandlingen også på fosteret. Man vil dog i reglen kontrollere barnet med blodprøver for syfilis det første år efter fødslen.
Blodtransfusionsoverført syfilis sås tidligere, men på grund af moderne forarbejdning af blodprodukter er transfusionsoverført syfilis ikke set i Danmark i 40 år. Donorblod er da heller ikke undersøgt for syfilis siden 1983.

Syfilis forekommer overalt i verden.
I Danmark faldt forekomsten af syfilis i 1980’erne, og fra midten af 1990’erne var syfilis stort set udryddet, men er i disse år atter i stigning. Siden 2004 er der årligt konstateret over 100 tilfælde af syfilis i Danmark, og antallet synes fortsat at være stigende. Der blev konstateret over 400 tilfælde af syfilis i 2009. Ca. 80 % af tilfældene ses blandt mænd, der har sex med mænd, mange af dem er HIV positive. De fleste tilfælde af syfilis blandt heteroseksuelt smittede er indtil videre fundet blandt personer af udenlandsk oprindelse. Sygdommen kan imidlertid være ved at brede sig ind i den heteroseksuelle danske befolkning. Af den grund undersøges gravide atter for syfilis, en praksis der ellers var ophørt.
I udviklingslandene er syfilis fortsat meget hyppig og meget svær at udrydde.

Syfilis er i Danmark hyppigst hos mænd, der har sex med mænd.

Ved mistanke om smitte med syfilis bør man undersøges hos egen læge eller helst på en klinik for kønssygdomme. De fleste tilfælde af syfilis, som diagnosticeres i dag, har ingen symptomer. Hvis der er et sår, vil bakterien ofte kunne påvises med en PCR undersøgelse og i nogle tilfælde med mørkefeltsmikroskopi. I de fleste tilfælde vil sygdommen kunne diagnosticeres ved påvisning af antistoffer i blodprøver. Ved mistanke om syfilis i centralnervesystemet som led i tertiær syfilis undersøges spinalvæsken for antistoffer. 
Alle gravide tilbydes fra 1. januar 2010 en screeningsundersøgelse for syfilis. Der anvendes meget følsomme syfilistests i gravid screeningen, og der findes en relativt stor andel falske positive, som derefter skal afkræftes ved specialiserede undersøgelser, der oftest varetages af Statens Serum Institut

Der er i Danmark både et klinisk meldesystem og et laboratoriemeldesystem for syfilis.

Den kliniske rapportering sker til Epidemiologisk Afdeling på blanket 1510-2.

Syfilis behandles effektivt med antibiotika (hovedsagelig parenteral penicillin). Der er ikke set resistens mod penicillin blandt syfilisbakterier. Behandlingen er meget effektiv, også når den foregår i graviditeten. Efter endt behandling i graviditeten følges der op med undersøgelser af den nyfødte i op til tre måneder. Derved opnås meget stor sikkerhed for, at barnet udvikler sig helt normalt.

Der findes ingen vaccine mod syfilis, og man bliver ikke immun efter overstået infektion med syfilisbakterien.
Seksuelt overført syfilis kan forebygges ved brug af kondom, men såret kan sidde på slimhinder i mundhulen eller andre steder, hvor man ikke er opmærksom på det. Ved sekundær syfilis kan bakterierne findes i huden.
Medfødt syfilis forebygges som nævnt ved blodprøveundersøgelse som udføres på alle gravide.