Røde hunde

Rubella

Røde hunde skyldes en infektion med rubellavirus først i luftvejene og siden med spredning til lymfeknuder, hud og slimhinder. Røde hunde under graviditet kan medføre fosterskader (kongenit rubellasyndrom) og/eller at barnet fødes med røde hunde (kongenit rubella).

De fleste vil have irriterede øjne med rødme, men vil ellers være upåvirkede. Karakteristisk er også en generel hævelse af lymfeknuderne, som lettest føles bagtil i nakken og kan være til stede i flere uger. Der kan være lette symptomer med hævede ømme lymfeknuder, især på hoved og hals, mindre hyppigt let feber, appetitløshed og rødme i øjne og svælg i ca. 1 uge før fremkomst af udslæt. Mellem ¼ og ½ af de smittede får slet ikke symptomer (subklinisk forløb).

Udslættet begynder i ansigtet som små blegrøde til brunrøde pletter og spredes hurtigt til resten af kroppen, hvor det kan blive sammenflydende. Udslættet varierer fra time til time og kan være til stede i op til 4 dage.

Samtidig med udslættet kan der komme feber til 38 – 39 grader C i 1-3 døgn.

WHO har sat som mål at bringe cirkulation af rubellavirus under kontrol. Røde hunde er dog fortsat naturligt forekommende i Asien og Afrika. Der forekommer dog også udbrud i Europa, især i befolkningsgrupper med lav vaccinationsdækning. Efter indførelsen af MFR-vaccinationsprogrammet er røde hunde næsten udryddet i Danmark. Der er således kun anmeldt 6 tilfælde hos gravide siden 1996, og siden 1994 er der ikke anmeldt tilfælde af medfødt røde hunde.

Ved smitte i graviditeten kan fosteret smittes og fødes med såkaldt kongenit rubellasyndrom i form af hjerneskade, døvhed, blindhed, hjertefejl og dårligt immunforsvar. Barnet kan udskille og smitte med virus i op til flere år og dertil få alvorlige bakterielle infektioner. Risikoen for kongenit rubellasyndrom er op mod 90 %, hvis kvinden får røde hunde i første 1/3 af graviditeten, og herefter faldende. Således er kongenit rubellasyndrom sjældent ved smitte efter 20. graviditetsuge. Forebyggelse af kongenit rubellasyndrom er den primære årsag til, at børn vaccineres mod røde hunde.

Røde hunde er ikke særlig smitsomt og overføres via spyt som dråber gennem luften. Der går normalt 16 - 18 dage fra smitte til fremkomst af udslæt, men der kan være lette symptomer i en uge forud for dette.

Personer med subklinisk forløb af infektionen kan smitte lige så vel som de syge. Virus kan overføres fra 1 uge efter smitte til 5 dage efter udslættets frembrud.

Der er ikke særlige restriktioner i forhold til børn i daginstitutioner udover hvad der normalt gælder for syge børn.

Røde hunde i graviditeten samt medfødte røde hunde har været individuelt anmeldelsespligtig på blanket 1515 siden 1994 og overvåges af Epidemiologisk Afdeling på Statens Serum Institut. Rubella i graviditeten skal være verificeret med PCR og/eller serologi, og ved medfødt rubella skal der endvidere foreligge relevant klinik.

Diagnosen bekræftes ved en blodprøve, som sendes til et laboratorium til måling af IgG og IgM antistof. Derudover kan virus påvises med PCR i nasopharynxsekret (svælgpodning) og i urin i det akutte forløb og op til flere uger efter den akutte sygdom.

Der findes ikke en specifik behandling, som derfor består i lindring af symptomerne.

Røde hunde kan forebygges ved vaccination, hvilket indgår i det danske børnevaccinationsprogram med MFR-vaccinen, der også beskytter mod mæslinger og fåresyge.

Vaccination tilbydes også til voksne kvinder i fødedygtig alder, som ikke tidligere er MFR-vaccineret eller har haft røde hunde. MFR-vaccinen kan anvendes, også selvom kvinden tidligere har haft mæslinger eller fåresyge.