PDF-ikonPrintikon

Ornitose (Papegøjesyge)

Ornitose, der også kaldes også Papegøjesyge eller Psittakose (afledt af græsk for papegøjer (psittakos)), er en bakteriel luftvejsinfektion, der kan overføres fra fugle til mennesker (en zoonose).

Pige med undulat

Ornitose (papegøjesyge) kan overføres fra fugle til mennesker. Smitte kan ske ved inhalation af forstøvet afføring/sekret fra fugle og hvis man "kysser" fuglen på næb eller fjerdragt.

Gennem mange år har man vidst, at papegøjer og papegøjelignede fugle (undulater, nymfeparakitter m.v.) kan smitte mennesker, deraf navnet på sygdommen. I dag ved man, at smitte kan overføres fra mange typer fugle, herunder duer og ænder (sjældnere hønsefugle) og vilde fugle (fx ved rengøring af foderbræt). I dag bruges derfor den mere generelle betegnelse Ornitose (ornis er græsk for fugl).

Ornitose er i de fleste tilfælde en mild sygdom og viser sig oftest med influenzalignende symptomer som feber, muskelsmerter og hovedpine, men kan hos nogle personer udvikle sig til en alvorlig lungebetændelse med påvirkning af flere organer.

Ornitose forekommer over hele verden. I Danmark anmeldes 10 – 30 tilfælde om året, men forekomsten er givetvis højere, da især mildere tilfælde ikke diagnosticeres. Der forekommer fra tid til anden erhvervsbetingede udbrud, fx på fjerkræsslagterier, hos dyrehandlere eller hos fugleopdrættere.

Symptomer Ikon symptomer

Inkubationstiden, dvs. tiden fra man bliver smittet til man får symptomer, er normalt 5-14 dage, men længere tid er rapporteret. I de fleste tilfælde er sygdomsforløbet mildt evt. helt uden symptomer eller kun med let feber. De fleste af dem, som bliver egentlig syge, får influenzalignende symptomer som feber, muskelsmerter, hovedpine evt. ledsaget af diarré, kvalme og opkastninger.

I nogle tilfælde opstår der desuden en tør hoste som senere kan blive med slim. Hosten kan ledsages af brystsmerter og vejrtrækningsbesvær. Infektionen kan i sjældnere tilfælde føre til alvorlig lungebetændelse med påvirkning af andre organer (lever, milt, hjerte mv.). Risikoen for alvorlig sygdom stiger med alderen og ved nedsat immunforsvar.

Årsag

Ornitose forårsages af Chlamydophila (tidligere Chlamydia) psittaci, som er en lille intracellulær bakterie, dvs. bakterierne optages af og formeres inde i værtens celler (slimhindeceller).

Smitteveje Ikon smitteveje

Ornitose er en zoonose, da den overføres fra fugle til mennesker. C. psittaci er primært en bakterie, der kan give infektion hos fugle (papegøjer, ænder, duer mv.). Sygdommen hos fugle kaldes Chlamydiose. Inficerede fugle udskiller bakterien gennem ekskrementer og næsesekret, hvorfra den kan overføres til mennesker.

Bakterien kan tåle en del udtørring og smitte sker oftest ved inhalation af forstøvet afføring eller sekret, men også ved mund til næb kontakt, eller ved kontakt med fjerdragt og væv fra inficerede fugle, fx ved slagtning.

Det kan ikke udelukkes, at smitte kan ske fra person til person, men det må betragtes som yderst sjældent. De fleste patienter bliver sandsynligvis smittet fra fugle, der holdes som kæledyr, eller personer der har hobby eller erhvervsbetinget kontakt med fugle (dyrehandlere, dyrlæger, fjerkræsslagtere, fugleopdrættere og folk med dueslag).

I en betragtelig del af tilfældene kendes smittekilden ikke. Det skyldes sandsynligvis dels at smitstoffet kan bevare smitsomheden meget længe og er luftbåren, dels at blot kortvarig udsættelse for smitstoffet i nogle tilfælde vil kunne medføre sygdom.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Man kan ikke vaccinere mod ornitose. Ornitose kan ofte forebygges ved at minimere muligheden for smittespredning fra fugl til fugl og fra fugl til menneske.

Fugle, der har tegn på infektion med C. psittaci, må ikke sælges. Tegn på infektion omfatter flåd (sekret) fra øjne og næse, diarré og tab af kropsvægt. Smittede fugle har dog oftest ingen symptomer, men symptomer kan fremkomme, hvis fuglene bliver stressede, fx under transport. Fødevarestyrelsen har et faktaark til hhv. jægere, stuefugleejere og brevdueejere om bl.a. forebyggelse af smitte.

  • Personer, som er i risiko, skal beskyttes – ved håndtering af  inficerede fugle eller materiale fra inficerede fugle, skal man være iført åndedrætsværn og forstøvning af infektiøse partikler skal minimeres.
  • Syge fugle samt fugle, der har haft kontakt med syge fugle, skal isoleres og behandles.
  • Dyrehandlere, fugleopdrættere, fugleparker og lignende bør have en god hygiejne og sørge for god plads og ventilation for dyrene. De skal have procedurer for minimering af støvdannelse og støvspredning, samt have procedurer for håndtering af syge fugle samt for afvaskning og desinfektion af bure m.v.
  • Producenter af slagtefugle bør så vidt muligt undgå at fuglene har kontakt med vilde fugle og deres ekskrementer.
  • På slagterier er smittefaren antagelig størst i de områder hvor der opstår støv og vanddråber fra slagtedyr og maskiner. Disse områder skal afskærmes og forsynes med god udsugning.
  • Den ansvarlige for et fugle- eller fjerkræhold skal ved mistanke om chlamydiose straks tilkalde en dyrlæge (jævnfør bekendtgørelse om Ornitose).

Behandling Ikon behandling

Ornitose (hovedsaglig lungebetændelse) kan behandles med antibiotika, primært med tetracyclin (doxycyclin), alternativt vælges makrolid for behandling af børn og gravide. Der behandles 10-14 dage, efter at feberen er væk.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Diagnosen kan stilles tidligt i sygdomsforløbet ved påvisning af C. psittaci i sekret fra nedre luftveje ved PCR teknik. Prøven skal tages så tidligt i forløbet som muligt. Mange patienter har i den tidlige sygdomsfase kun tør hoste, i disse tilfælde kan en podning anvendes. Det er dog vigtigt med god kontakt til slimhinden, så der kommer cellemateriale med. Sensitiviteten for podninger er generelt ikke så god som ved anvendelse af sekret fra nedre luftveje. Herudover er det muligt at påvise antistoffer i blodprøver, men der går 2-3 uger eller længere før analyserne bliver positive. I Danmark dyrkes der ikke for C. psittaci fra prøver fra mennesker (klasse 3 organisme).

Meldepligt

Ornitose er anmeldelsespligtig ved klinisk diagnose med epidemiologisk støtte og/eller mikrobiologisk verifikation. Ornitose skal anmeldes på formular 1515 til Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 10. august 2016

Søg i Sygdomsleksikon

Rejser og smitsomme sygdomme

Verdenskort med aktuelle udbrud, Rejser og Smitsomme sygdomme

Find forslag til vaccinationer og eventuel malariaforebyggelse til en konkret rejse og risikoprofil samt generelle rejseråd.

Rejser og smitsomme sygdomme