Meningokoksygdom

Meningokokmeningitis, Meningokokblodforgiftning

De vigtigste sygdomme, der kan forårsages af meningokokker (Neisseria meningitidis), er meningokokmeningitis og meningokokblodforgiftning. Disse sygdomme kan optræde enkeltvis eller samtidigt og kaldes undet ét meningokoksygdom.

På basis af kapselpolysakkkaridet kan meningokokker inddeles i (sero-)grupper. De vigtigste er A, B, C, W135, X, Y, Z og 29E.

Meningokokmeningit kan udvikle sig i løbet af få timer. Der vil typisk være kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger samt høj feber (39 - 40 ° C). Ved meningokokmeningit vil der typisk være én eller flere af følgende faresignaler: Nakkestivhed, dvs. patienten har svært ved, og det gør ondt, at bøje fremover i nakken, påvirket alméntilstand eller sløret bevidsthedsniveau. Hvis der er meningokokker i blodet, kan disse derudover give petekkier (småblødninger i huden på størrelse med et knappenålshoved, der ikke forsvinder, når man trykker på dem), blødninger i indre organer (fx. binyrerne) og ledbetændelse.

Meningokokker forekommer overalt i verden og hos personer i alle aldre, men ses hyppigst blandt børn og især teenagere og yngre voksne. Der blev i 2009 anmeldt 73 tilfælde i Danmark svarende til en incidens på 1,3 pr. 100.000 pr. år. Meningokoksygdom forekommer hyppigst vinter og forår i Europa og USA. Forekomsten er faldende i Danmark, hovedsagelig fordi der har været et fald i MS forårsaget af gruppe B. Antal tilfælde med gruppe C har ligget på samme niveau siden 1997.

Meningokoksygdom er hyppigst i Afrika i det såkaldte meningitisbælte, som omfatter 21 lande syd for Sahara og strækker sig fra Senegal i vest til Ethiopien i øst. Her forekommer der hvert år epidemier i tørtiden. Disse skyldes næsten udelukkende gruppe A og gruppe W135

Smitter ved direkte kontakt og ved dråbespredning fra næsesvælg. Meningokokker kan optræde som rask bærertilstand i næsesvælget (nasopharynx) hos 5 - 10%, hvorfra de af ikke helt forståede grunde kan spredes i kroppen og forårsage sygdom. Færre end 1% af bærere vil udvikle meningokoksygdom. Inkubationstid er 2 - 10 dage, hyppigst 3 - 4 dage. Man kan smitte så længe man har meningokokker i nasopharynx. Efter et døgns relevant antibiotika behandling antages det at man ikke længere smitsom.

I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. skal tilfælde af bakteriel hjernehindebetændelse straks anmeldes telefonisk til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted. Skriftlig anmeldelse på blanket 1515 til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted og til Statens Serum Institut, epidemiologisk afdeling.

Ved mistanke om meningokoksygdom tages blodprøver med henblik på dyrkning for meningokokker. Desuden udføres lumbalpunktur. Spinalvæsken undersøges med mikroskopi og dyrkning. Desuden tælles mængden og arten af leukocytter, og der foretages måling af sukker- og proteinkoncentration. Især hvis der er påbegyndt antibiotikabehandling inden prøvetagning, kan mikroskopi og dyrkning være uden sikre tegn på bakterier. I disse situationer kan diagnosen ofte stilles ved PCR (dvs metoder baseret på DNA-forstærkning) eller ved at måle meningokokantistoffer i blodet; disse opvikles dog ofte først i anden sygdomsuge. Der bør desuden tages en svælgpodning med henblik på undersøgelse for meningokokker.

Der gives høje doser penicillin intravenøst. I Danmark er meningokokkerne følsomme for penicillin, mens der i visse andre lande forekommer resistens.

Nære kontakter til patienter med mistænkt eller verificeret meningokoksygdom tilbydes profylakse med antibiotika og eventuel vaccination.
Nære kontakter er personer, der har sovet under samme tag som patienten inden for 10 dage før sygdomsdebut eller er "kyssekæreste" med patienten.

Hvem der tilbydes profylakse afgøres af embedslægen, som også kan vælge at udvide personkredsen efter en konkret vurdering.
Det er ligeledes embedslægen, som træffer beslutning om og iværksætter information til vagtlæger, institutioner m.v.

Der er udviklet en vaccine mod gruppe A, C, W135 og Y, men ikke mod B, som er den hyppigste i Danmark. Når gruppebestemmelse foreligger, kan embedslægen tage stilling til vaccination.

Ved rejser til lande i perioder hvor der er høj forekomst af meningokoksygdom anbefales vaccination.