PDF-ikonPrintikonTip en ven

Melioidose

Synonymer

Whitmore's disease

Årsag

Sygdommen forårsages af Burkholderia pseudomallei (tidligere kaldt Pseudomonas mallei). Bakterie er potentielle biologiske kampstoffer og biologisk terrorisme.

Symptomer

Inkubationstid 1 - 14 dage, muligvis længere ved kronisk sygdomsform.
Patienter udvikler oftest akut sygdom, men mere kroniske forløb er også beskrevet.

- Akut sygdom:

  • Lokal infektion: Absces- og sårdannelse med forstørrede og ømme regionale lymfeknuder.
  • Blodforgiftning: Feber, svedtendens, muskelkramper, muskelømhed, lungehindesmerter, nekrotiske, multiple abscesser i flere organer som lever, milt og muskler, erythrodermi, lysskyhed, gulsot og diaré.
  • Lungesygdom (pneumoni, lungeabscesser): Generelle symptomer som beskrevet for blodforgiftning samt tiltagende vejrtrækningsbesvær.

- Kronisk sygdom:

  • Hud- og muskelabscesser på arme og ben samt forstørrede, ømme regionale lymfekar og lymfeknuder. Lejlighedsvist udvikles der knogleinfektion, meningitis og hjerneabscesser, kronisk lungeinflammation med abscesdannelse, der kan minde om tuberkulose. Infektionen kan også være asymptomatisk igennem adskillige år.

Forekomst

Burkholderia pseudomallei forekommer i naturen overalt i jord og vand i tropiske og subtropiske områder i Sydøstasien bl.a. Thailand, Vietnam, Filippinerne, Indonesien, Nordaustralien, dele af Afrika og Central- og Sydamerika. Det er en hyppig årsag til dødelige tilfælde af blodforgiftning i disse lande.

Smitteveje og reservoir

Mennesker smittes ved inokulation af slimhinder eller beskadiget hud. Smitte forekommer kun sjældent mellem mennesker.

Anmeldelse

Sygdommen er ikke anmeldelsespligitig.

Behandling

Lungerøntgen kan afsløre miliære noduli, bronchopneumoni, lobær pneumoni eller kaverner.

  • Bakteriepåvisning ved dyrkning ( Gram-negative, bipolære bevægelige coccobaciller der ved farvning med metylenblåt eller Wrights farve ses som ”sikkerhedsnålkonfiguration”) fra blod, urin, ekspektorat, hud læsioner eller abscesmaterialer.
  • Bakterien kan påvises med polymerasekæde reaktion (PCR).

- Differentialdiagnoser er influenza, tyfus, malaria, tularæmi, brucellose, legionellose m.v.

 

Antibiotika i 60-150 dage.

Forebyggelse

Personer med underliggende sygdom som diabetes og HIV-infektion bør undgå direkte kontakt med jord og stillestående vand i områder hvor melioidose er endemisk. Der findes ingen vaccine mod sygdommen. Bakterien inaktiveres af 0,5% hypoklorit.

Sidst redigeret 4. august 2010

Søg i Sygdomsleksikon

Eller