Leishmaniasis

Leishmaniasis skyldes infektion med den encellede parasit (protozo) Leishmania, hvoraf der findes flere arter forskellige steder i verden.

Leishmaniasis kan inddeles i tre hovedtyper afhængig af infektionen:

1. Visceral leishmaniasis.
Generel infektion med vægttab, træthed, blodmangel, ofte konstant, let feber. Stor milt og lever. Hos personer med immundefekter kan ses et mere akut billede med høj feber, mavesmerter, hovedpine og svimmelhed. Ubehandlet er visceral leishmanaisis næsten altid dødelig.

2. Kutan leishmaniasis.
Der dannes et eller flere sår, som heler langsomt op og efterlader ar. Sårene kan blive op til 6 cm i diameter, men er normalt mindre. Der er som regel hævede kanter og rødme omkring såret. Læsionerne kan sidde over hele kroppen også i ansigtet. Kutan leishmaniasis kan inddeles i lokaliseret kutan leishmaniasis (LCL) og diffus kutan leishmaniasis (DCL). Kutan leishmaniasis kan i nogle tilfælde udvikle sig til viceral leishmaniasis, jf. tabel.

3. Mukokutan leishmaniasis.
Navnet hentyder til, at slimhinderne fx. i næse og mundhule er inddraget. Sygdomsbilledet ses udelukkende i Syd- og Mellemamerika.

Leishmania findes i de fleste tropiske og subtropiske områder, jf. tabel.
Leishmaniasis er forholdsvis sjælden hos danske rejsende og indvandrere til Danmark. Der ses få tilfælde af visceral leishmaniasis hvert år, og 10 - 30 tilfælde af kutan leishmaniasis årligt, men oplysningerne er usikre, da sygdommen ikke er anmeldelsespligtig.

Sygdommen er ikke anmeldelsespligtig. SSI opgør med mellemrum, via EPI-NYT m.m., tal for positive tilfælde diagnosticeret i Parasitologisk Laboratorium.

Leishmania overføres gennem bid af en flue (sandfluer: Phlebotominae). I Indien og Bangladesh er mennesker det vigtigste reservoir, men i andre områder udgør små gnavere, ræve og hunde et potentielt reservoir.

1. Visceral leishmaniasis. Påvisning af antistoffer mod Leishmania. Påvisning af Leishmania parasitter i aspirat fra knoglemarv eller lever ved PCR og/eller mikroskopi.
2. Kutan leishmaniasis. Påvisning af Leishmania parasitterne i biopsi fra sårets kant ved PCR og/eller mikroskopi. Negativ antistoftest udelukker ikke kutan leishmaniasis.
3. Mukokutan leishmaniasis. Påvisning af Leishmania parasitterne i biopsi fra sårets kant ved PCR og/eller mikroskopi. Påvisning af antistoffer mod Leishmania.

Leishmaniasis kan behandles, men behandling er en specialistopgave.

Beskyttelse mod bid af sandfluer.

Tabel. Sygdomsfremkaldende Leishmania-arter med geografisk tilhørsforhold (efter Reithinger et al., 2007 samt Manson’s Tropical Diseases, 22. udgave, 2009, W.B. Saunders).