Årsag
En virusinfektion i luftvejene med influenza A, influenza B eller influenza C virus.
Symptomer
Typisk er pludselig indsættende høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, der ledsages af udtalt sygdomsfornemmelse. Der er ofte lidt tør hoste og lette synkesmerter. I ukomplicerede tilfælde varer selve sygdommen 3 - 5 dage, men følges gerne af 1 - 2 uger med træthed og nedsat fysisk formåen. Ved alvorlig sygdom ses oftest lungebetændelse, enten med influenzavirus eller bakterier, fx. pneumokokker.
Forekomst
Influenza forekommer som såkaldt sæsoninfluenza, typisk i perioden december - marts. Denne almindelige type influenza kan optræde i epidemier af 4 - 6 ugers varighed ca. 5 - 7 gange over en 10-årig periode. Under en sådan epidemi rammes omkring 20% af befolkningen af sygdommen. Der ses stigninger i hospitalsindlæggelser og dødsfald især blandt den ældste del af befolkningen og blandt risikogrupper med visse kroniske sygdomme.
Cirka fire gange i ét århundrede forårsager et nyt influenzavirus en verdensspændende epidemi, kaldet en pandemi. Den alvorligste og mest omfangsrige har været ”den spanske syge” i 1917-18, og den seneste var den forholdsvis milde 2009 pandemi. En influenzapandemi forløber typisk uden for den forventede influenzasæson, kommer i flere bølger og rammer overvejende yngre aldersgrupper end ved sæsoninfluenza.
Smitteveje og reservoir
Influenza smitter ved dråbeinfektion eller direkte kontakt. Der går 1-2 dage fra smitte til symptomer. Den syge kan smitte allerede før symptomerne er begyndt og i de første tre til fire dage af sygdommen. Influenzavirus forekommer tillige hos en række dyr, især hos fugle, men smitter kun i sjældne tilfælde fra dyr til menneske.
Diagnostik
Sæsoninfluenza er ikke anmeldelsespligtig i Danmark, men i samarbejde med ca. 200 praktiserende læger overvåger Statens Serum Institut forekomsten af influenzalignende sygdom, den såkaldte sentinelovervågning fra oktober til maj. Desuden overvåges forekomsten af influenzalignende symptomer året rundt i samarbejde med alle landets vagtlægecentraler, som dagligt sender elektroniske oplysninger til Statens Serum Institut.
Ved pandemisk influenza vil sentinelovervågningen blive aktiveret uden for den almindelige influenzasæson, og sygdomsforekomst samt eventuel ændring af influenzavirus overvåges ved, at Sundhedsstyrelsen indfører anmeldepligt til Statens Serum Institut. Sygdomsbyrde og belastning af sygehusvæsenet vil løbende blive vurderet ved laboratoriedata og Landspatientregistret. Kapacitet til intensiv behandling samt risikofaktorer ved alvorlig sygdom vil løbende blive vurderet via en landsdækkende overvågning med registrering af indlagte patienter på intensivafdelinger, og alvorligheden af sygdom vil blive monitoreret ved kobling af dødeligheds- og laboratoriedata. Hertil kan komme andre specifikke overvågningsaktiviteter som fx. spørgeskemaundersøgelser eller undersøgelse af blodprøver, såkaldte serologistudier, med henblik på vurdering af beskyttelsesgrad og smitterisiko.
Behandling
Mange andre luftvejsvirus kan give influenzasymptomer og kun laboratoriediagnostik kan give den endelige diagnose. Påvisning af influenzavirus gener er i dag standardmetoden på påvisning af influenza. Prøven udføres på materiale fra luftvejene.
Antivirale midler, såkaldte neuraminidasehæmmere, kan anvendes til behandling af influenza.
Forebyggelse
Sammensætningen af influenzavaccinen må sædvanligvis ændres hvert år for at sikre en beskyttende virkning mod de aktuelle sæsoninfluenzavirus, der kan forventes at cirkulere. Vaccination skal derfor gentages årligt og bør gives i efterårsmånederne.
Ved influenzapandemi udvikles en ny vaccine mod det nye influenzavirus.
Antivirale midler, såkaldte neuraminidasehæmmere, kan anvendes til forebyggelse af influenza.