Gastroenteritis

Akut diaré, Mave-tarm infektion

Virus: Norovirus, Rotavirus, Adenovirus.

Bakterier: Campylobacter, Salmonella, diaréfremkaldende Escherichia coli, Yersinia enterocolitica. Enterotoksin i fødemidler fremkaldes af Staphylococcus aureus, Clostridium perfringens, C. difficile og C.botulinum. Rejserelaterede bakterielle gastroenteritter; Tyfus, paratyfus. Shigella dysenteriae, S. boydii, S. flexneri, kolera.

Protozoer hjembringes fra områder med lav hygiejne (kan også opstå i Danmark). Vigtigst er Giardia lamblia og Entamoeba histolytica, sjældnere Cryptosporidium.

Kemiske toksiner i visse planter (fx. svampe) og frugtsorter, skaldyr, tropiske fisk, kontaminerede fødemidler, sprøjtemidler, tungmetaller (fx. bly, cadmium, kviksølv).

Antibiotikainduceret diaré kan fremkaldes af næsten alle antibiotika. Væsentligst i denne forbindelse er forekomst af C. difficile associeret diare.

Medicininduceret gastroenterit kan ses ved en lang række farmaka, fx. laksantia, antacida, antibiotika, cytostatika, digoxin eller anthelmintika. Endvidere efter stråleterapi.

Diare af op til to ugers varighed. Diaré defineres ofte som flere end tre tynde afføringer dagligt eller et fæcesvolumen > 200g. Afføringer kan være vandige, slimede og/eller blodige. Evt. opkastninger, dehydrering, mavesmerter og feber.

De fleste af de tarmpatogene mikroorganismer kan være fødevarebårne. I Danmark drejer det sig især om bakterier, der overføres fra produktionsdyr til mennesker gennem fødevarer, men Norwalk-lignende virus er også en hyppig årsag til fødevarebåren smitte samt udbrud.

Diarésygdomme kan optræde som udbrud i institutioner, som fx. vuggestuer, børnehaver, hospitaler og plejehjem.

Udbrud som følge af drikkevand eller badevand ses efter forurening med afføring fra dyr eller mennesker, og kan forårsage endog meget store sygdomsudbrud.

Diaré er et af de almindeligste rejsemedicinske problemer.

Diarésygdomme er ofte et problem blandt personer med nedsat immunforsvar.

I udviklingslandene er akut og persisterende diaré en af de vigtigste årsager til en høj børnedødelighed.

Anmeldelsespligt til embedslæge omfatter Levnedsmiddelbårne sygdomme, og specifikt VTEC (inklusive E. coli O157), tyfus, paratyfus, Shigella dysenteri.

Sygemelding omfatter følsomme erhverv såsom:

• Personer beskæftiget med håndtering af fødemidler.
• Ansatte i institutioner.
• Ansatte i sundhedsvæsen.

Ved mistanke om overførsel af smitte bør personen omplaceres til ikke-følsomt arbejdsområde eller sygemeldes til patienten er klinisk rask, afebril, i god almentilstand og har formet afføring.
Salmonella Typhi og Paratyphi, Shigella: Sygemeldes/omplaceres indtil negative dyrkninger fra 2 på hinanden følgende separate afføringsprøver.
VTEC: Sygemeldes indtil negative dyrkninger fra 2 på hinanden følgende separate afføringsprøver.
Norovirus: Sygemelding indtil 2 dage efter ophør af symptomer.

De fleste tarmpatogene mikroorganismer er fødevarebårne eller vandbårne, om end enkelte også kan give anledning til person-til-person-smitte (se de enkelte mikroorganismer).

Fæces undersøges for tarmpatogene bakterier (ved blodig diare og/eller længerevarende di-are bør denne undersøgelse inkludere undersøgelse for diaréfremkaldende E. coli). Fæces bør undersøgs for C. difficile ved mistanke om antibiotikaassocieret diare, og hvis anamnesen giver belæg herfor desuden for parasitter (orm, æg og cyster). Levende parasitter kan ses ved direkte varmebordsmikroskopi af flydende fæces, dette må forinden aftales med lokal mikrobiologisk afdeling. Blandt børn og ved større institutionsudbrud (inklusive hospitaler) er virologisk diagnostik også nødvendig.

Akut gastroenteritis er som oftest selvlimiterende. Ellers primært symptomatisk behandling:

1. Kompensation af væske- og elektrolyttab: I sværere tilfælde intravenøs behandling. I milde tilfælde kun peroral væske og kost ad libitum, eventuelt flydende kost. Eventuelt elektrolytholdigt pulver.
2. Antiemetika: Kan eventuelt forsøges ved kvalme og opkastninger.
3. Konference med klinisk mikrobiologisk, gastroenterologisk eller infektionsmedicinsk afdeling: Antibiotika? Isolation af patienten? (Ved udbrud af Norovirus undgå om muligt indlæggelse eller reserver særligt afsnit til patienten).
4. Bakterielle infektioner: I langt de fleste tilfælde er der ikke indikation for behandling med antibiotika (manglende effekt, udvikling af bærertilstand og resistens). Dog kan ciprofloxacin og/eller metronidazol (afhængigt af anamnese) overvejes hos medtagne, svækkede eller ældre patienter. Behandling bør om muligt vente til der foreligger resultat af dyrkninger. Campylobacter-infektion behandles om nødvendigt med makrolidantibiotika. C. difficile behandles om nødvendigt med peroral metronidazol eller peroral vancomycin.

Først og fremmest i form af forbedring af fødevaresikkerheden i alle led fra primærproducent (landbrug og fiskeri) til forbruger. Særlig opmærksomhed ved udlandsrejse, sikrest er vand fra flaske og måltider, der serveres gennemkogt eller gennemstegt, og stadig er rygende varme.
Man kan ikke vaccinere mod langt de fleste diaréfremkaldende mikroorganismer, dog findes der vacciner mod rotavirus og mod kolera.