Årsag
Eksotiske virus betegner virus som sjældent eller normalt ikke forekommer i Danmark, men kan ses fx. efter rejser eller kan risikere at sprede sig (kaldet Emerging virus).
Listen omfatter bl.a. de Afrikanske blødningsfeber virus (Ebola, Marburg, Lassa), Gul feber, Crimean-Congo Hemorrhagisk feber (CCHF), Dengue feber virus, Rift Valley Fever (RVF), Chikungunya, West Nile Virus (WNV), Venezuelansk Equine Encephalitis Virus (VEE), Hantavirus, Japansk Encephalitis, Sandfly Toscana virus, Tick-Borne Encefalitis (TBE) også kaldet Centraleuropæisk hjernebetændelse eller Früh-Sommer Meningoencephalitis (FSME), SARS og andre Arbovirus.
De fleste af de sygdomsfremkaldende eksotiske virus overføres med myg fx. Dengue, Gul feber, Japansk Encefalitis, Chikungunya, WNV, VEE eller flåter f.eks TBE, CCHF, Den slags virus kaldes derfor Arthroborne virus eller blot Arbo-virus. Virus overføres fra de naturlige værtsdyr (fx. flagermus, mus, rådyr etc). Visse af disse virus kan desuden overføres via aerosoler fx. fra syge personer (Ebola, Lassa, Marburg) eller dyrs ekskrementer (Hanta) eller er våbengjort (Bioterror) til aerosoloverførsel (VEE).
Symptomer
De eksotiske virus giver ofte en Influenza-lignende sygdom med led- og muskelsmerter (fx. RVF, Chikungunya) hvoraf nogle kan give blødningsfeber med relativ høj mortalitet (Ebola, Marburg, Lassa, Dengue, CCHF, Hanta) hvor andre virus overvejende giver encefalitis (VEE, TBE, Japansk Encefalitis, WNV, Sandfly Toscana virus).
Det kan være vanskeligt at skelne klinisk, hvilke virus der er årsagen ved det hemoragiske syndrom og på samme måde ved encefalitissyndromet.
TBE er i Skandinavien oftest, men ikke altid, to-faset og starter i så fald med influenzalignende symptomer efter bid af skovflåt, som dog ikke altid er erkendt. Kun ca. 1/3 progredierer efter cirka en uges symptomfrihed til encephalitis, hvor virus kun sjældent findes i spinalvæsken mens IgM og IgG ofte kan påvises i blod og spinalvæske. Påvisning af virus med PCR i blod kan ske i den akutte fase.
Hantavirus kan giver influenza-lignende symptomer, evt. med nyrepåvirkning stigende til blødningsfeber med renalt syndrom eller Hantavirus Pulmonalt syndrom.
Denguevirus findes som fire serotyper (type 1, 2, 3, 4). Den almindelige opfattelse er at infektion med en type efterlader immunitet mod denne type, mens senere infektion med en af de øvrige typer giver øget risiko for alvorlig ”anden gangs Dengue sygdom” med mange gange øget mortalitet. Sikkert er det at mortaliteten ved Dengue kan være relativt høj (ca 1-2%).
Forekomst
De fleste eksotiske virus findes i troperne/subtroperne i såkaldte endemiske områder for den pågældende virus og sygdom. Endemisk område for Hantavirus og TBE virus inkluderer Danmark.
TBE findes endemisk i Skandinavien, Europa og her især i de centraleuropæiske skove, Sibirien og fjernøsten. I Danmark er der 1-8 kliniske encefalitistilfælde om året på Bornholm svarende til en incidens på ca. 4 pr. 100.000 indbyggere. Siden 2009 har TBE spredt sig til Sjælland (Tokkekøb Hegn). Særligt udsatte er skovarbejdere og andre der jævnligt færdes i skov og krat i endemiske områder for TBE-virus.
Hantavirus (Bunyaviridae) findes endemisk i Skandinavien (Puumulavirus, Sararemavirus), Centraleuropa (Dorbrava virus), fjernøsten (Hantaan, Seoul) og USA (Sin Nombre).
Smitteveje og reservoir
Arbovirus overføres med insekter og flåter. Den primære virusvært er oftest dyr som gnavere, flagermus og hjorte. Mange af disse virus kan dog også overføres med aerosol f.eks fra inficerede patienter eller via mælk (fx. TBE).
Hantavirus overføres dog ikke med insekter, men via indånding af aerosol af virus i urin/ekskrementer fra gnavere (mus og rotter) og forekommer i Danmark især på Fyn.
Behandling
Anamnestiske faktorer af betydning: Rejse til tropiske/endemiske områder, kontakt med andre syge, myggestik eller tægebid. Oplysninger om vaccinationer kan være vigtig idet f.eks antistoffer mod Flavivirus (Gul feber, Japansk Encefalitis, TBE) ofte kan krydsreagere. Her kan en ny blodprøve ofte skelne mellem krydsreagerende vaccineinducerede antistoffer (uændret lave IgG antistof fund i forhold til første prøve og negativ IgM) eller egentlig infektion (positiv IgM og/eller kraftig IgG titerstigning.
Sygdom med de eksotiske virus kan påvises ved påvisning af specifikke antistoffer i blod (plasma) og/eller påvisning af virus ved genteknologi fx. genforstærkningsmetoden (PCR, polymerase chain reaction) i blod og/eller spinalvæske.
Efter overstået akut sygdom f.eks i udlandet kan serologisk påvisning af specifikke antistoffer efterfølgende sandsynliggøre den mistænkte infektion (se ovenfor).
Virologisk Afdeling Statens Serum Institut har undersøgelser for alle humanpatogene eksotiske virus.
Der er ingen specifik behandling af infektion med de eksotiske virus. Den generelle behandling af disse infektion er symptomatisk (respirator, plasma- og væskeindgift under hospitalisering).
Forebyggelse
Der findes vacciner mod gul feber, japansk hjernebetændelse og TBE.
Områder med WHO krav om gul feber vaccination kan ses i EPI-nyt. Vaccination mod japansk hjernebetændelse tilrådes ved langvarige rejser i endemiske områder i Asien, der inkluderer ophold i landsbyer med stor forekomst af myg, grise og høns. TBE vaccination tilrådes personer der færdes ofte i skov og krat hvor TBE virus er endemisk.
Sygdommene forebygges ved almindelig insektbekæmpelse og myggestiksprofylakse hos den enkelte med myggebalsam, myggenet og lange ærmer og lange bukser.
Forskning
I Virologisk afdeling SSI forskes der i udbredelsen af TBE i Danmark udenfor Bornholm.