Bartonella

Kattekradssyge

Bartonella henselae er årsag til kattekradssyge, Cat scratch disease; bacillær angiomatose, Parinauds oculoglandulære syndrom, hjerteklapbetændelse mm.
Bartonella quintana er årsag til skyttegravsfeber.

Kattekradssyge viser sig typisk først ved en rød papel samt lokale betændelsestegn på stedet, hvor katten har bidt, slikket eller kradset. Efter 1-7 uger kommer regionalt hævede lymfeknuder, og der kan være feber og almen sygdomsfølelse.
Skyttegravsfeber viser sig ved feber, der kan forekomme som en enkelt vedvarende episode eller mere typisk som tilbagevendende feberepisoder af ca. 5 dages varighed. Der vil samtidig være almen sygdomsfølelse med hovedpine og træthed og som noget særligt og uforklarligt ved sygdommen: Ømhed over skinnebenene.
Begge bakterier kan give bacillær angiomatose, som er en neovaskulær proliferation i hud og indre organer, som oprindelig sås hos HIV-inficerede patienter.
Begge bakterier kan være årsag til dyrkningsnegativ endocarditis.
Parinauds oculoglandulære syndrom er en sjælden manifestation, som skyldes direkte inokulation i øjet med B. henselae. Bartonella kan være årsag til feber af ukendt årsag, og særligt hos immunsupprimerede patienter kan infektionen vise sig ved et mere udbredt og ofte atypisk billede.

Begge bakterier forekommer overalt i verden. Navnet ”kattekradssyge” skyldes, at det hovedsagelig er katten, der overfører sygdommen til mennesker.
Skyttegravsfeber har sit navn efter den hyppige forekomst hos soldater under 1. verdenskrig. Nu til dags forekommer sygdommen sjældent i Europa og da navnlig hos hjemløse, alkoholikere og personer, der lever under særligt dårlige hygiejniske forhold. HIV-inficerede samt andre immunsupprimerede er en ny risikogruppe for mere alvorlige Bartonella infektioner. 
B. henselae er fundet i blodet hos 20-40 % af danske vildkatte. Der vides ikke hvor mange huskatte, der er inficeret. I Danmark diagnosticeres kun cirka 40 tilfælde årligt hos mennesker, hvilket formentlig er udtryk for en underdiagnosticering. I USA er der ca. 25.000 tilfælde af kattekradssyge om året.

B. henselae har reservoir hos katte. Bakterien findes i katteloppens ekskrementer og overføres til mennesker ved krads eller bid af en inficeret kat, eller ved at katten slikker i ikke-intakt hud. Flåter spiller formentlig også en rolle ved overførsel af bakterien til mennesket.
B. quintana har mennesket som reservoir. Den overføres fra menneske til menneske af kropslus. Dårlige sanitære forhold, der disponerer for lus, begunstiger overførsel. Mindre lokale og kortvarige udbrud ses rundt om i verden.

B. henselae/quintana kan påvises ved:

1. PCR undersøgelse af relevant materiale for Bartonella.
2. Dyrkning for Bartonella.
3. Bestemmelse af antistoffer mod Bartonella.

Ved akut infektion med Bartonella kan der gå op til 6 - 8 uger fra symptomdebut, inden der udvikles et positivt antistofrespons. For at kunne tolke resultatet er det som regel nødvendigt, at der tages to prøver med mindst et par ugers mellemrum.

Antibiotisk behandling er normalt ikke indiceret ved ukompliceret kattekradssyge. Hos immunkompromitterede personer, ved svær lokaliseret sygdom og systemisk sygdom (myo-, endocardit, skyttegravsfeber og bacillær angiomatose m.m.) er langvarig antibiotisk behandling ofte indiceret.

Der findes ingen vacciner mod disse sygdomme, og der er ingen særlige smitteforanstaltninger ud over god hygiejne, jf. afsnittet om smitteveje og reservoir.