PDF-ikonPrintikon

Om "Rejsevaccination"

På siden ”Rejsevaccination” kan du finde information om, hvilke vacciner og evt. forebyggelse af malaria Statens Serum Institut anbefaler ved rejser til udlandet.

Vaccinationsanbefalingerne er afhængige af rejsens varighed og rejsens type, det vil sige om rejsen indebærer særlige risici. Der skal altid foretages en konkret risikovurdering i forhold til den enkelte rejsende, hvilket gøres på en rejsemedicinsk klinik eller hos den praktiserende læge.

Generelle rejseråd om forebyggelse af sygdom før, under og efter rejsen er beskrevet under de generelle rejseråd.

Under de enkelte lande er der links til en beskrivelse af de enkelte sygdomme samt til informationer om de enkelte vacciner, inkl. produktresume.

Relevante udbrud af smitsomme sygdomme ude i verden beskrives under menupunktet ”nyheder”.

Vaccinationsanbefalingerne er udarbejdet med hjælp fra en gruppe af specialister indenfor rejsemedicin, infektionsmedicin, tropemedicin og international sundhed, almen medicin, klinisk mikrobiologi, pædiatri og infektionsepidemiologi.

Du finder anbefalingerne ved at bruge den alfabetiske liste over lande.

Rådgivning

Personlig rådgivning om vacciner og evt. malariaprofylakse før rejsen foregår via rejsemedicinsk klinik eller via egen læge, se evt. vaccinationssteder.

Udover at udarbejde vaccinations- og malaria-anbefalinger varetager Statens Serum Institut ikke rådgivning om rejsevaccination, hverken for private borgere eller sundhedsfaglige personer.

 

Sidst redigeret 4. oktober 2016