PDF-ikonPrintikon

Nyheder - rejsevaccination

Udbrud af chikungunyavirus-infektion i Lazio-regionen i Italien

20. september 2017

De italienske sundhedsmyndigheder har rapporteret om et udbrud af chikungunyavirus-infektion i Lazio-regionen, dels i området omkring kystbyen Anzio og dels i Rom-området.

Gul feber-udbrud i Brasilien er overstået

13. september 2017

Da der ikke har været rapporteret om gul feber-tilfælde siden juni 2017, har sundhedsministeriet i Brasilien pr. 7. september 2017 erklæret udbruddet for ovre.

Udbrud af malaria i Kap Verde

21. august 2017

Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at et udbrud af malaria har udviklet sig i Kap Verde. Der er tale om den alvorlige type af malaria (falciparum).

To tilfælde af chikungunya-virusinfektion i Var i Sydfrankrig i August 2017

17. august 2017

Chikungunya er en infektion som overføres af myg

Koleraudbrud i Yemen

26. juli 2017

Siden oktober 2016 har et koleraudbrud spredt sig i Yemen. Sundhedsministeriet rapporterede i april 2017 om en genopblussen af udbruddet, hvilket pr. 19. juli 2017 har resulteret i mere end 362.000 mistænkte tilfælde og 1.817 dødsfald.

Denguefeber i Sri Lanka

20. juli 2017

Sundhedsmyndighederne i Sri Lanka rapporterer om et udbrud af denguefeber. Denguefeber forebygges ved at undgå at blive stukket af myg. Dette gør man ved at anvende tøj, der dækker hele kroppen, og ved regelmæssig anvendelse af myggeafvisende midler. Man kan også nedsætte risikoen for myggestik ved at sprøjte boligen indendørs med et insektmiddel og ved at anvende myggenet. Der er ingen ændringer i rejseanbefalinger til Sri Lanka.

Oversigtskort over malariaprofylakse

13. juli 2017

Som lovet i EPI-NYT 27a -2017 er der nu publiceret et oversigtskort over malariaprofylakse til Syd- og Mellemamerika.

Statens Serum Institus vaccinationsforslag ved udlandsrejse er blevet opdateret

10. juli 2017

Statens Serum Institut anbefaler ikke længere rutinemæssig anvendelse af tabletter mod malaria til rejsende til de fleste lande/områder i Sydøstasien og i Mellem- og Sydamerika. Og vaccination mod tuberkulose anbefales primært til børn op til 11-12-års-alderen.

Polio i verden opdatering

5. maj 2017

Polio er tæt på at være udryddet i hele verden, og WHO har siden maj 2014 erklæret international spredning af poliovirus (både vildtype og vaccinetype) for en folkesundhedsmæssig krise af international betydning (senest opretholdt og opdateret af WHO den 2. maj 2017).

Venezuelansk blødningsfeber i Venezuela

4. maj 2017

WHO har den 28. april 2017 offentliggjort en beskrivelse af forekomsten af venezuelansk blødningsfeber (VHF) i Venezuela.
Mellem 2004 og uge 8 i 2017 blev der rapporteret om i alt 719 mistænkte tilfælde af VHF. Af disse var 201 (28 %) rapporteret mellem 2015 og 2017.

Nyheder - rejsevaccination