Vandskade
Indtrængen af vand i bygninger i forbindelse med oversvømmelser, skybrud eller rørskade kan kræve indsættelse af infektionshygiejniske foranstaltninger. Målet er at forebygge mugdannelse og sygdomme i forbindelse med kontakt af forurenet vand og slam.
Det indtrængende vand kan være mikrobiologisk forurenet i form af kloakvand. Kloakvand er forurenet med patogene/sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra dels menneskelige affaldsprodukter men også fra affaldsprodukter fra dyr f.x rotter. Infektioner med coliforme bakterier og leptospirose udgør den største risiko ved kontakt med forurenet vand og restproduktet slam. Videre kan mikroorganismer som Campylobacter, Cryptosporidium og Giardia findes i klokvandet.
Symptomer på øvre luftvejsinfektioner, influenzalignende symptomer og gastroenteritissymptomer kan ses efter kontakt med forurenet indtrængende vand og slam.
Mængden af mikroorganismer i det indtrængende vand kan variere afhængig af kloakkens placering, mængden af vand i systemet og mængden af regnvand.
Skimmelsvamp gror bedst under fugtige varme forhold. Når den relative fugtighed i boligen i længere tid overstiger 75-85% vil der med sikkerhed opstå skimmelvækst. De fleste skimmelsvampe vokser bedst ved 15-28 graders C. Udsættelse for skimmelsvamp er størst efter 48 timer efter vandskaden.
Inhalation af svampesporer kan ske ved håndtering af fugtige genstande og ophold i fugtige rum.
Skimmelsvamp kan give irritation samt allergi og anden overfølsomhed.
Personer med nedsat immunforsvar bør ikke deltage i oprydning eller rengøring.
Smitte med mikroorganismer kan også ske ved indtagelse af forurenet vand/slam eller ved stænk eller sprøjt med forurenet vand/slam mod slimhinder i næse, øjne og mund.
Forebyggelse af kontakt-, dråbe- og inhalationssmitte sker gennem anvendelse af værnemidler som gummistøvler, langskaftede handsker, maske, briller og overtrækskittel.
Efter endt arbejde kasseres eller rengøres værnemidlerne. Der udføres håndhygiejne og der tages bad og skiftes tøj.
Forløb ved vandskade
- Anvend værnemidler
- Eliminer eller begræns indtrængningen af vand
- Evakuer vandet fra lokalet
- Tøm lokalet for udstyr
- Nedbring hurtigst muligt fugtigheden i lokaler og udstyr ved hjælp af affugtningsudstyr
- Alt porøst udstyr, der har været vådt mere end 48 timer bør kasseres, lægges i lukkede poser
- Kasser udstyr der ikke kan reddes
- Tør udstyr
- Vask forurenede hårde, ikke absorberende overflader og udstyr af med vand og sæbe. Desinficer evt efterfølgende med et egnet desinfektionsmiddel efter producentens anvisning
- Varmedesinfektion af udstyr anbefales
- Vask tekstiler ved højest mulige temperatur eller behandl tøjet så den størst mulige reduktion af mikroorganismer opnås
- Behandl papirprodukter inden 48 timer
- Kontroller og vurder sterile varer mht fugt
- Udskift filtre i ventilationskanaler
Litteratur
- Privat vasketøj
- Sundhedsstyrelsens notat, Se også Sundhedsstyrelsens hjemmeside
- Kvalitetshåndbog for Sterilcentraler Del II
- Kvalitetshåndbog for Sterilcentraler Del III
- Naturstyrelsen
- Consensus Statement High Relative Humidity in Sterile Storage Areas Ad hoc committee of sterilization experts attending a Canadian Standards Association meeting 1 August 2007, specifikke anvisninger på risikovurdering i forhold til enkelte pakker
- Emergency Salvage of Moldy Books and Paper, 2007 Northeast Document Conservation Center
- Population-Specific Recommendations for Protection From Exposure to Mold in FloodedBuildings, by Specific Activity and Risk Factor, CDC
- Health Concerns Associated with Mold in Water-Damaged Homes After Hurricanes Katrina and Rita —
New Orleans Area, Louisiana, 2006 MMWR
- Mold Prevention Strategies and Possible Health Effects in the Aftermath of Hurricanes and Major Floods, 2009 MMWR
- Sustainable Control of Water-Related Infectious Diseases: A Review and Proposal for Interdisciplinary Health-Based Systems Research
- Microbial risk assessment for urban pluvial flooding
- Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvamp i bygninger – om udredning og diagnostik hos alment
praktiserende læger
- Weather and Climate Effects on Disease Background Levels
- Health risks and hazards caused by floods
- Combined sewer systems and the potential for vector-borne diseases in Georgia
- Urbanisation, climate change, and leptospirosis: environmental drivers
of infectious disease emergence
CEI modtager gerne erfaringer fra Sundhedsvæsenet fra denne oversvømmelse på
Sidst redigeret 15. marts 2012