Genbrug af udstyr
Udstyr og instrumenter skal rengøres, desinficeres eller steriliseres mellem hver patient.
Metoden af hænger af, hvordan udstyret skal anvendes efter brug.
Rengøres - Ikke-kritisk udstyr
Instrumenter/udstyr der kun berører intakt hud og ikke slimhinder eller skadet hud eller instrumenter/udstyr, der ikke forurenes med blod, sekreter og ekskreter.
Fx blodtryksmanchet, ekg-elektroder.
Rengøring sker med vand og sæbe.
Desinficeres - Semi-kritisk udstyr
Instrumenter og udstyr, der kommer i kontakt med slimhinde eller ikke-intakt hud.
Fx GU-sæt, anæstesi- og respirationsudstyr, endoskoper.
Desinfektion sker som varmedesinfektion eller kemisk henstandsdesinfektion.
Rengøring og varmedesinfektion i maskine skal foretrækkes.
Manuel rengøring af instrumenter anbefales ikke uden en forudgående desinfektion.
Steriliseres - Kritisk udstyr
Instrumenter og udstyr der, i forbindelse med kirurgiske eller andre invasive indgreb, går gennem hud el. slimhinde.
Fx kirurgiske instrumenter.
Kritisk udstyr skal gennemgå en rengørings- og en desinfektionsproces før sterilisering
Sterilisation sker som enten dampautoklavering eller tørsterilisering
Spaulding 1968
Kritisk udstyr skal gennemgå en rengørings- og en desinfektionsproces før sterilisering
Engangsudstyr må kun anvendes én gang og skal derefter kasseres.
Læs mere
Kvalitetshåndbog for sterilcentraler
Sidst redigeret 23. august 2010