PDF-ikonPrintikonTip en ven

Paraneoplastiske neurologiske syndromer (PNS)

Årsag

Det antages, at der er tale om en autoimmunitet, hvor en svulst på en særlig provokerende måde eksponerer et eller flere antigener for immunapparatet (Matzinger’s ”danger zone” hypotese), og hvor det pågældende epitop i forvejen er til stede som en normal struktur i neurologiske dele af kroppen og således burde være tolereret.
Det drejer sig om forskellige neurologiske syndromer, som er associeret med samtidig forekomst af en neoplastisk sygdom. Disse syndromer debuterer typisk før selve det neoplastiske væv forårsager symptomer ud fra dets lokalisering eller metastaser. Det indgår i definitionen, at der skal være tale om en neurologisk fjernvirkning. Det er således karakteristisk, at forekomst af PNS varsler tilstede-værelse af en neoplastisk sygdom i et tidligt stadie, og der kan være tale om såvel cancer som benigne tumorer. Et andet kendetegn ved PNS er, at de i sig selv ofte giver mere alvorlige symptomer, end selve det grundlæggende neoplasme gør det.

Symptomer

Der henvises til de specifikke sygdomsbeskrivelser, idet der nedenfor kun er anført en liste over de mest kendte PNS.

Syndromer i det centrale nervesystem

  • Morvan’s fibrillære chorea
  • Paraneoplastisk cerebellar degeneration (PCD)
  • Paraneoplastisk choreo-athetosis
  • Paraneoplastisk encephalomyelitis (PEM)
    •     Paraneoplastisk limbisk encephalitis
    •     Paraneoplastisk hjernestamme-encephalitis
    •     Paraneoplastisk myelitis
    • Paraneoplastisk opsoklonus/myoklonus (POM)
    • Paraneoplastisk optisk neuritis
    • Paraneoplastisk retinopati (CAR, MAR)
    • Stiff-person syndrom (SPS)

    Syndromer i det perifere nervesystem

    • Paraneoplastisk sensorisk neuronopati (SSN)
    • Paraneoplastisk sensorisk-motorisk neuropati
    • Paraneoplastisk motorisk neuropati
    • Paraneoplastisk autonom neuropati
    • Kronisk gastrointestinal pseudoobstruktion

    Syndromer i den neuromuskulære endeplade

    Paraneoplastiske myopatier

    I øvrigt henviser vi til referencen.

    Diagnostik

    Diagnosen bygger på kombinerede kliniske, serologiske og onkologiske fund.

    1. Et afgørende kriterium er, at der skal være tale om en fjernvirkning. Dette indebærer, at PNS per definition ikke må kunne forklares som

    • Mekanisk, inflammatorisk eller neoplastisk virkning i direkte kontinuitet med den pågældende svulst, herunder heller ikke metastaser eller meningeal carcinomatosis
    • Cancer-relateret kakeksi eller anoreksi
    • Neurotoxitet af kemoterapi
    • Bivirkninger ved strålebehandling
    • En vaskulær eller metabolisk sygdom
    • En neuroinfektion
    • I det hele taget alle andre ikke-cancer-relaterede årsager

    2. Der bør forekomme et eller flere relevante paraneoplastiske antistoffer i blodet og eventuelt og-så i cerebrospinalvæsken. Sådanne autoantistoffer er markører for samtidig tilstedeværelse af neoplastisk sygdom.

    3. I de fleste tilfælde med begrundet mistanke om PNS også påvises en svulst. Dog kan denne må-ske ikke findes i begyndelsen, efter at PNS symptomer er dukket op. I sådanne tilfælde bør man overveje at gentage søgningen efter en svulst med passende mellemrum. Dette gælder især, hvis der også er påvist relevante paraneoplastiske antistoffer. I nogle tilfælde er det først ved en au-topsi, at der påvises neoplastisk væv. En PNS diagnose forudsætter derfor ikke, at et neoplasme er påvist endnu.

    En PNS diagnose stilles optimalt ved opfyldelse af alle disse 3 punkter. Påviste paraneoplastiske an-tistoffer skal i forvejen være associeret med det pågældende kliniske billede. Et fund af et para-neoplastisk antistof, som ikke er kendt herfor, er derimod ikke af neurologisk betydning

    Kort resume over 3 forskellige situationer

    1. Der er påvist paraneoplastiske autoantistoffer, men patienten viser ikke tegn på en neurologisk sygdom.
    Dette er almindeligt. Sådanne antistoffer er ikke I sig selv diagnostiske for PNS, men derimod markører for en neoplastisk sygdom under udvikling. Ved småcellet lunge-cancer findes anti-Hu i mere end 15 % af tilfældene, hvorimod langt færre får tegn på PNS (hyppigst sensorisk neuronopati).

    2. Der er påvist paraneoplastiske autoantistoffer, som kan forårsage humoral-medieret PNS, og pa-tienten viser også tegn herpå.
    Et sådant serologisk fund udgør et godt indicium for diagnosen og bør også forårsage intensiv søgning efter et grundlæggende neoplasme.

    3. Der er påvist paraneoplastiske autoantistoffer, som er associeret med T-celle-medieret PNS, og patienten viser også tegn herpå.
    Et sådant serologisk fund støtter diagnosen og bør også forårsage søgning efter et grundlæggende neoplasme. Denne type paraneoplastiske autoantistoffer antages dog ikke at være af direkte patologisk betydning i sig selv, og et bredere spektrum af immunapparatet må således være i aktion, for at PNS kan opstå.

    R-nr. 497: "Paraneoplastisk syndrom: Pakke" dækker omkring 60 % af alle tilfælde med PNS. 

    En samlet oversigt over PNS, associerede autoantistoffer og neoplasmer kan også fås ved at rekvirere SSI’s Neuroimmunguide.

    Sidst redigeret 28. januar 2011

    Søg i Sygdomsleksikon

    Eller

    Relevante undersøgelser fra SSI