PDF-ikonPrintikon

Lussingesyge

Lussingesyge skyldes en infektion med parvovirus B19. Det er ofte en mild børnesygdom, og mange vil ikke mærke, at de er smittede. Lussingesyge, der er udbredt i hele verden, kaldes også den femte børnesygdom eller erythema infectiosum.

Børn kan få et kraftigt, rødt udslæt på kinderne, deraf navnet lussingesyge. Voksne får sjældent udslæt, men især kvinder kan opleve ledsmerter. Gravide, der er smittet med parvovirus, kan overføre virus til barnet. Det kan i enkelte tilfælde (mindre end 1 %) føre til fosterdød.

Lussingesyge optræder først og fremmest blandt børn på 4-10 år. Ved 20-års alderen har ca. 2/3 af alle danskere været smittet.

Infektionen efterlader livsvarig immunitet, så er man smittet en gang, kan man ikke få sygdommen igen.

I Danmark forekommer infektionen på et stabilt men lavt niveau, men der ses egentlige forårsepidemier cirka hvert tredje år. 

Synonymer: Erythema infectiosum, Parvovirus B19 infektion, Den 5. børnesygdom

Symptomer Ikon symptomer

Sygdommen er mild, og 20-30 % af de smittede får ingen symptomer. Mange tilfælde af smitte sker således upåagtet. Et typisk tilfælde med symptomer starter med feber og lidt tør hoste i et par dage. Efter at temperaturen er faldet fremkommer et udslæt eventuelt sammen med at der kommer let feber igen. Børn kan få et kraftigt, rødt udslæt på begge kinder. Der kan også komme et fintplettet udslæt på resten af kroppen.

Mange voksne får intet udslæt, men derimod ledsmerter – specielt hyppigt hos kvinder – lokaliseret symmetrisk til de små led i hænder og fingre. Symptomerne kan minde om begyndende leddegigt og kan vare i ugevis.

Hvis gravide kvinder smittes kan infektionen ramme fostret ca. 3 - 4 uger efter den gravides infektion. Nogle få procent af fostre smittet før 20. uge har risiko for fosterdød eller hydrops, hvor fostret blandt andet hæver op på grund af for meget vand i kroppen. Den samlede risiko for, at en smittet gravid mister sit foster er omkring 10 %. Ca. 90 % af de smittede fostre overlever således infektionen, og blandt disse er der aldrig konstateret senfølger eller misdannelser.

Hos patienter med et lavt antal røde blodlegemer på grund af jernmangel, blodsygdomme eller kroniske infektioner kan sygdommen have et mere alvorligt forløb, idet der kan komme et midlertidigt stop i produktion af røde blodlegemer (aplastisk krise). Dette er dog en sjælden komplikation til parvovirusinfektion. Disse patienter kan også udskille virus længe og i stor mængde.

Årsag

Lussingesyge skyldes parvovirus B19.

Smitteveje Ikon smitteveje

Inkubationstiden, dvs. tiden fra man smittes til man får symptomer er 1 – 2 uger. Sygdommen er smitsom, og virus kan overføres både ved direkte og indirekte kontakt. Smitterisikoen er størst i forbindelse med den første feberperiode med lette symptomer fra luftvejene. Efter udslættets fremkomst kan virus ikke påvises i svælget, og smitterisikoen er formentlig meget lille.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Der findes ingen vaccine til forebyggelse af parvovirus B19-infektionen, og da sygdommen er smitsom og ofte forløber uden symptomer, indebærer enhver menneskelig kontakt en mulig smitterisiko. Det er ikke muligt helt at undgå smitte, men omhyggelig hygiejne, fx. ved hyppig håndvask, kan dog formindske risikoen for smitte.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at gravide fraværsmeldes pga. parvovirus B19-infektion i omgivelserne, med mindre helt særlige grunde taler for det (som fx blodsygdom hos moderen). Se Epi-Nyt, uge 10, 2011.

Behandling Ikon behandling

Der findes ingen specifik behandling af parvovirusinfektion. Såfremt der konstateres en aktuel infektion hos en gravid, bør hun henvises til specialafdeling.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

En sikker diagnose kan kun stilles ved hjælp af antistofundersøgelse. Det er muligt med en parvovirus B19-antistofundersøgelse på en enkelt blodprøve at afgøre, om en person er modtagelig for infektionen, om man er blevet smittet, eller om man er immun. Hos gravide med risiko for at have været udsat for smitte skal undersøgelsen gentages efter 2 - 3 uger, hvis den første prøve viser modtagelighed for infektionen.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 9. februar 2017

Søg i Sygdomsleksikon

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.