PDF-ikonPrintikon

Hepatitis C

Hepatitis C skyldes infektion med hepatitis C virus (HCV). HCV forårsager leverbetændelse, der sjældent viser sig som akut sygdom. De fleste får en kronisk infektion, som først bliver diagnosticeret mange år efter smitten.

HCV forekommer globalt, og det skønnes, at mere en 160 millioner er smittede på verdensplan. I Danmark diagnosticeres der 150 til 250 nye tilfælde med Kronisk HCV om året, og det skønnes at 17.000 personer har HCV infektion. Heraf er kun ca. halvdelen er kendt i sundhedsvæsenet.

I Danmark er hovedparten smittet via blod ved stofbrug.

Global forekomst af kronisk Hepatitis C infektion 2011 (kilde: CDC)

Hep C global forekomst lille Klik for at se et større kort.

Symptomer Ikon symptomer

Inkubationstiden for hepatitis C er fra to uger til seks måneder efter smitte. Hos de fleste er den akutte infektion uden sygdomstegn, men knap 25 % får symptomer på leverbetændelse, såsom feber, træthed, kvalme, smerter i maven, gulsot med mørkfarvet urin og lys afføring. Akut leversvigt ses meget sjældent.

Ca. 70 til 85 % af de smittede udvikler kronisk infektion, og ca. halvdelen vil efter 20 til 30 år få senfølger i form af kronisk leverbetændelse med leverskade og skrumpelever. Nogle få procent udvikler leverkræft, hvis sygdommen ikke behandles.

Spontan helbredelse forekommer hos ca. 15 % af de inficerede, og ses hos ca. 50 % af de personer, som har haft akutte symptomer på leverbetændelse i løbet af de første 6 måneder. Ved kronisk infektion er spontan helbredelse meget sjælden.

Ved helbredelse er beskyttelse ikke livslang og gentaget infektion med ny HCV kan forekomme.

Undertiden er kronisk HCV infektion forbundet med autoimmune tilstande som lichen planus, en hud-forandring med små blårøde papler (nubret udslæt) på håndled og ankelled evt. med involvering af slimhinder, eller organforandringer som immunologisk kronisk nyresygdom, kaldet glomerulonefritis eller vasculitis, en tilstand med betændelse i blodkar og sjældent hjernebeskadigelse. Hos de fleste viser kronisk HCV infektion sig dog først flere årtier efter smitte, når der udvikles kronisk leverbetændelse med leverskader.

Årsag

Hepatitis C skyldes infektion med hepatitis C virus. HCV virus inddeles i 7 genotyper, hvoraf 1 og 3 er hyppigst i Danmark. Genotypen har betydning for valg af medicinsk behandling.

Smitteveje Ikon smitteveje

HCV smitter overvejende via blod. I Danmark er det stofbrugere, der har den højeste forekomst af HCV. Smitte opstår når der deles værktøj som fx sprøjter, kanyler, kogekar og snifferør.

HCV smitte kan endvidere ske ved seksuel kontakt, men med langt mindre risiko.  Blandt mænd der har sex med mænd (MSM) ses sygdommen med tiltagende hyppighed i de vestlige lande. Det er næsten udelukkende HIV-positive MSM, som får HCV-infektion. Formentlig drejer det sig ikke om seksuel smitte i gængs forstand, men snarere smitte via seksuelle praktikker, hvor der via fx slim-hinde rifter overføres inficeret blod fra en part til en anden. Hvorfor HIV-negative MSM, der dyrker samme seksuelle praktikker som HIV-positive, ikke har samme risiko for HCV er endnu ikke forklaret.

Smitterisiko ved tatovering er lille.

Smitte fra mor til barn kan opstå ved fødslen, men det sker kun i få procent af fødsler hos kvinder med påvist HCV.

Erhvervsmæssig smitte, hvor sundhedspersonale udsættes for mulig smitte via kontakt med inficeret blod, fx ved stikuheld, er meget lille. Hos hospitalspersonale i Danmark er der ikke set en øget forekomst af HCV infektion.

Screening af donorblod blev indført i 1991, individer der har modtaget blod og organer før indførelsen af screening har en øget risiko for HCV infektion. Hæmofilipatienter, som har modtaget faktorpræparater før effektiv varmebehandling i 1984, har ligeledes en øget risiko for HCV infektion.

I USA og flere europæiske lande føres kampagner for at få personer fra tiden hvor forekomsten af hepatitis C var højere (dvs. født mellem 1945 og 1965) til at lade sig teste for HCV, idet forekomsten af uerkendt HCV er størst i denne gruppe. Dette er ikke fundet relevant i Danmark, hvor forekomsten blandt danskere, der ikke har været stofbrugere er ganske lav.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Smitte med HCV blandt stofmisbrugere kan begrænses gennem anvendelse af engangskanyler og engangssprøjter. Snifferør bør kun anvendes af én person, og andet værktøj, der anvendes til stofbrug, bør ikke deles.

Seksuel overførsel af HCV undgås med konsekvent brug af kondom. Det anbefales, at MSM beskytter sig mod HCV ved altid at bruge kondom, og skifte kondom ved flere partnere. Læs mere på Aidsfondets hjemmeside. Dette gælder i særdeleshed for HIV-positive MSM, der har en særlig risiko for HCV-infektion. 

Smitte gennem blod og blodprodukter forebygges ved screening af donorblod og varmebehandling af faktorpræparater.

Ved potentiel udsættelse for smitte tages der blodprøver løbende for at vurdere om personen udvikler HCV infektion med henblik på tidlig effektiv behandling. Herudover bør stofbrugere tilbydes HCV undersøgelse minimum en gang årligt. HIV-positive MSM anbefales rutinemæssigt undersøgelse for HCV ved specialafdeling. Der findes ikke en vaccine, men der forskes i at udvikle en hepatitis C vaccine.

Behandling Ikon behandling

Der er kommet nye og effektive lægemidler, de såkaldte direkte aktive antivirale lægemidler målrettet til behandling af Kronisk HCV infektion, som helbreder 90 % til 100 %. Formålet med medicinsk behandling er at helbrede infektionen og dermed mindske risiko for skrumpelever og leverkræft.

Ved akut HCV, som ikke spontant helbredes indenfor 3 måneder og for kronisk HCV infektion, findes der effektiv kombinations behandling af 3-6 måneders varighed. Behandlingen udføres på en afdeling med specialfunktion. Indikation for behandling er påvist HCV RNA og tegn på betydende leverskade som fibrose undersøgt ved fibroscan evt. leverbiopsi eller senfølger til leversygdom.

Valg af behandlingen afhænger af genotypen. Kombinationsbehandling med sofosbuvir, et andet lægemiddel som simeprevir, daclatasvir eller ledipasvir evt. med ribavirin kan anvendes ved genotype 1 og 4. Ved genotype 2 kan der nøjes med to antivirale lægemidler sofosbuvir og rabavirin. Genotype 3 kan behandles med kombinationen sofosbuvir, daclatasvir eller ledipasvir med eller uden ribavirin. Kombinationsbehandlinger med ombitasvir, paritaprevir, ritonavir, med ribavirin ved genotype 4 og tillagt dasabuvir til regimet ved genotype 1 har ligeledes vist høj behandlingseffekt.

Behandlingsvarigheden kan ved behov forlænges op fra 3 til 6 måneder ved fx tilstedeværelsen af skrumpelever, behandlingsvigt, høje HCV DNA ved baseline, alder over 40 år, høj BMI, lav levertal og ved lave blodplader.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Hepatitis C både akut og kronisk er anmeldelsespligtig på formular 1515

Diagnostik

HCV diagnosticeres ved at kombinere sygehistorie, levertal og kliniske fund med påvisning af HCV virus (HCV RNA) og anti-HCV  antistoffer i blod. Anti-HCV antistoffer skelner ikke mellem akut og kronisk sygdom eller overstået infektion. Ved første påviste resultat for HCV-antistof, udføres konfirmatorisk test. HCV RNA findes både ved akut og kronisk sygdom. Alle med påvist HCV infektion skal vurderes på afdeling med specialfunktion med henblik på medicinsk behandling.

HCV genotype anvendes til at bestemme valg af medicinsk behandling.

Akut HCV infektion. Ved akut infektion kan HCV RNA påvises efter få dage op til 8 uger efter smitte og vedvarer hos de fleste. Anti-HCV antistof kan først påvises efter 4 til 12 uger. Det anbefales at der tages anti-HCV antistof og HCV RNA ved udredning af akut infektion. Se tabel 1 diagnostik af hepatitis C infektion.

Kronisk HCV infektion. Kronisk HCV infektion defineres ved at HCV RNA kan påvises i blodet i mere en 6 måneder (akut infektion varer sjældent mere en 6 måneder, hvor HCV RNA fortsat kan påvises, men ikke altid er udtryk for kronisk infektion). Det anbefales, at der tages anti-HCV. Hvis antistof påvises, anbefales det, at der tages HCV RNA ved mistanke om kronisk infektion. Hos en immunkompromitteret kan HCV RNA påvises, men ikke altid anti-HCV antistof. Se tabel 1 diagnostik af hepatitis C infektion.

Overstået infektion. Overstået infektion uden behandling ses hos ca. 15% under 6 måneder efter akut infektion og meget sjældent ved kronisk infektion. Ved overstået infektion kan der måles anti-HCV antistof men HCV RNA bliver negativ. Anti-HCV antistof kan ses at forsvinde med tiden.

Behandlingseffekt. Kvantitativ HCV RNA (link til håndbogen) anvendes til at monitorere behandlingseffekt. Under behandlingen tages HCV RNA en gang per måned. Personer hvor HCV RNA forbliver negativ 6 måneder efter overstået behandling er helbredt for hepatitis C.

Potentiel eksposition. Ved potentiel eksposition fx stikuheld tages anti-HCV antistof på dag 0 og herefter tages HCV RNA efter 1 og 3 måneder, alternativt tages anti-HCV antistof efter 3 og 6 måneder. Ved påvist anti-HCV antistof suppleres med HCV RNA. Børn født af kvinder med kendt HCV bør undersøges for HCV RNA ved 6 til 12 måneder.

Tabel 1. Diagnostik af HCV infektion

Se en pdf-udgave af tabellen.

Klinisk mistanke  Anti-HCV HCV RNA HCV RNA
(3 mdr.)
HCV RNA
(6 mdr.)
Tolkning
Ingen eller kliniske symptomer og ingen risiko for smitte indenfor 6 måneder.  -  -     Ingen HCV infektion
Akut leverbetændelse eller subklinisk infektion  -  +     Akut HCV infektion1 mulig smitte indenfor 2-3 mdr.
 +  +     Akut HCV infektion1
Kronisk leverbetændelse          
 - Immunkompetent  +  +     Kronisk HCV infektion1,2
 - Immunkompromitteret  - 3  +     Kronisk HCV infektion1,2
Spontan helbredelse eller behandlet  +  -  - - Overstået infektion eller behandlingseffekt4

Anti: antistof
1) Meget sjældent kan HCV RNA viræmi være intermitterende eller være under detektionsgrænsen.
2) Kronisk hepatitis C er defineret ved tilstedeværelsen af HCV RNA i blod i mere en 6 måneder (akut infektion varer sjældent mere en 6 måneder, hvor HCV RNA fortsat kan påvises, men ikke altid er udtryk for kronisk infektion). 
3) Ved immunkompromitteret (fx HIV inficeret med lav immunforsvar eller dialysepatienter) kan anti-HCV antistof ikke påvises eller kan give et inkonklusivt svar.
4) Ved behandlingseffekt tages HCV RNA 1, 3 og 6 måneder efter behandlingen er ophørt.

Ved mistanke om akut infektion bør andre årsager til hepatitis udelukkes som hepatitis A (HAV) (HAV RNA, HAV antistof), hepatitis B (HBV) (HBsAg, HBVc antistof, HBVe antigen og antistof, HBV DNA), hepatitis E (HEV) (HEV RNA, HEV antistof). Ved fund af HCV infektion anbefales det, at der undersøges for co-infektion med HIV (HIV-1+2 antistof og antigen screeningstest)  samt andre co-morbiditeter feks. leversygdom osv. som kan påvirke sygdomsforløbet.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 30. juni 2015

Søg i Sygdomsleksikon

Rejser og smitsomme sygdomme

Verdenskort med aktuelle udbrud, Rejser og Smitsomme sygdomme

Find forslag til vaccinationer og eventuel malariaforebyggelse til en konkret rejse og risikoprofil samt generelle rejseråd.

Rejser og smitsomme sygdomme