Bakteriel meningitis

Purulent meningitis, Bakteriel hjernehindebetændelse

Bakteriel hjernehindebetændelse, dvs. en betændelsestilstand i hjernens beskyttende hinder, kan skyldes en række forskellige bakterier. De bakterier, der hyppigst giver hjernehindebetændelse, er pneumokokker og meningokokker. Hjernehindebetændelse kan ramme alle mennesker og kan i løbet af få timer udvikle sig til en livstruende infektion.

Hjernehindebetændelse kan udvikle sig i løbet af få timer. Der vil typisk være kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger samt høj feber (39 - 40 ° C). Desuden vil der typisk være én eller flere af følgende faresignaler: Nakkestivhed, dvs. patienten har svært ved, og det gør ondt, at bøje fremover i nakken, småblødninger i huden på størrelse med et knappenålshoved (petekkier), der ikke forsvinder, når man trykker på dem, påvirket alméntilstand eller sløret bevidsthedsniveau. Det er ofte umuligt at vurdere på symptomerne alene om patientens hjernehindebetændelse er forårsaget af bakterier eller virus.

Forekomsten af bakteriel hjernehindebetændelse er faldende i Danmark. Der blev i 2008 anmeldt 161 tilfælde, svarende til en incidens på 2,9 pr. 100.000 pr. år. Bakteriel hjernehindebetændelse ses især hos børn, ældre og svækkede personer.

De bakterier, der forårsager hjernehindebetændelse, findes ofte naturligt på slimhinder i luftvejene. Som led i andre betændelsestilstande, som fx. mellemørebetændelse, eller tilsyneladende tilfældigt kan bakterier trænge over i blodet og bevæge sig ind i hjernehinderne og dér etablere betændelse. Endvidere kan bakterier og virus i visse tilfælde trænge direkte fra næsen ind i hjernehinderne ved defekter i næsesvælget efter fx. et kraniebrud. Både meningokokker og pneumokokker er bakterier, der kan findes naturligt i næsen, og som kan overføres fra person til person ved dråbesmitte efter nys eller hoste eller ved direkte kontakt.

I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. skal tilfælde af bakteriel hjernehindebetændelse straks anmeldes telefonisk til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted. Skriftlig anmeldelse på blanket 1515 til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted og til Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling.

Hjernehindebetændelse kan diagnosticeres dels på basis af patientens symptomer, dels med undersøgelse af spinalvæske (rygmarvsvæske, udtages med lumbalpunktur) og blodprøver, der bliver taget ved indlæggelsen på hospitalet. Både spinalvæsken og blodet undersøges for tilstedeværelse af bakterier eller virus. Det er også relevant at pode fra luftvejene eller fra andre områder.

Ved mistanke om meningokoksygdom tages blodprøver med henblik på dyrkning for meningokokker. Desuden udføres lumbalpunktur. Spinalvæsken undersøges med mikroskopi og dyrkning. Desuden tælles mængden og arten af leukocytter, og der foretages måling af sukker- og proteinkoncentration. Især hvis der er påbegyndt antibiotikabehandling inden prøvetagning, kan mikroskopi og dyrkning være uden sikre tegn på bakterier. I disse situationer kan diagnosen ofte stilles ved PCR (dvs metoder baseret på DNA-forstærkning) eller ved at måle meningokokantistoffer i blodet; disse opvikles dog ofte først i anden sygdomsuge. Der bør desuden tages en svælgpodning med henblik på undersøgelse for meningokokker.

Ved mistanke om hjernehindebetændelse vil intravenøs behandling med antibiotika blive iværksat hurtigt. Behandlingen vil være så bred, at den dækker de fleste typer af bakterier. Når man har påvist bakterier eller virus i spinalvæske eller blod, vil behandlingen rettes ind mod det specifikke fund.

Der er i det danske børnevaccinationsprogram indført vaccination mod visse typer af pneumokokker og Haemophilus influenzae type b.