Årsag
Spolorm (Ascaris lumbricoides) ligner regnorme, typisk 15 – 25 cm lange.
Symptomer
Oftest ingen. Eventuelt allergiske reaktioner ved gentagne infektioner. Efter indtagelse af ormeæg frigives larver i tarmen. Larverne trænger ud i blodet og føres til lungerne. Derfra føres de via luftvejene op til svælget, hvor de atter synkes. Ved passagen i lungerne kan der opstå symptomer der ligner lungebetændelse. Mange orme i tarmen kan give mavesmerter, eventuelt fejlernæring. Orme i galdeveje, blindtarm eller mundhulen kan give symptomer derfra.
Forekomst
Ikke hyppigt forekommende i Skandinavien, men ellers forekommende over hele jorden.
Smitteveje og reservoir
Ormen lever i menneskers tyndtarm, op til flere hundrede i hver person, men i Danmark ses typisk kun en til få orm. Hver hunorm lægger ca. 200.000 æg om dagen. Rå grøntsager og lignende kan være forurenet med afføring indeholdende æg fra ormen. Fra æggene frigives larver i tarmen. Larverne trænger ud i blodet og føres til lungerne. Derfra føres de via luftvejene op til svælget, hvor de atter synkes og kan leve i tarmen. A. lumbricoides findes ikke hos dyr. Dog er der studier, der tyder på, at mennesker kan smittes med svinets spoleorm A. suum.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved mikroskopi af fæces, hvor æggene kan ses. Ormene kan eventuelt ses ved røntgenundersøgelse af tyndtarmen med kontrast eller fra tid til anden påvises direkte i fæces. Efter aftale kan blodprøver undersøges for antistoffer rettet mod ormen.
Behandling
Tabletbehandling med mebendazol, 500 mg i en enkelt dosis, alternativt 100 mg to gange daglig i tre dage.
Forebyggelse
Undgå at bruge ubehandlet menneskeafføring som gødning og indtagelse af rå produkter, der har været i forbindelse hermed.