PDF-ikonPrintikon

Laborant til ansættelse pr 1. december 2017

Ansøgningsfrist: 10. oktober 2017

Til Afsnit for Neonatal Genetik ved Statens Serum Institut søger vi en laborant pr. 1. december 2017 eller snarest herefter. Der er tale om en to årig projekt ansættelse.  
 
Afsnittet er en del af afdeling for Medfødte Sygdomme og består af otte medarbejdere, der udfører genetiske analyser på patientprøver, hovedsagelig blodprøver fra nyfødte på filtrerpapir. Der er en aktiv forskning inden for området med anvendelse af prøver fra Dansk Neonatal Screening Biobank i Danmarks Nationale Biobank.  
 
Dit arbejde  
Dine primære arbejdsopgaver vil være  
• at deltage i udførelsen af et stort genotyperingsprojekt  
• at arbejde med delvist automatiserede workflows  
• at arbejde i biobank med registrering, organisering og udtrækning af prøver  
• DNA ekstraktion og hel genoms amplifikation fra tørrede filtrerpapir blodprøver  
• at udføre Array genotypning med Illumina udstyr.  
 
Der vil være en grundig oplæring, men kendskab til ovenstående kan være en fordel.  
 
Din uddannelse og personlige kvalifikationer  
Vi forestiller os, at du er uddannet laborant eller bioanalytiker.  
Derudover er du ansvarsbevidst, struktureret og kan arbejde selvstændigt. Du er omhyggelig og har et godt overblik.  
 
Vi tilbyder  
Samfundsnyttige arbejdsopgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed og et aktivt forskningsmiljø. Du vil få stor kontaktflade samt engagerede kolleger. Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi vægter kompetenceudvikling højt. Vi er centralt beliggende i København og har fri parkering på området. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og hvor høj faglighed og godt kollegaskab går hånd i hånd.  
 
Om ansættelsen  
Ansættelse sker enten i henhold til:  
• gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK-Stat)  
eller  
• gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisationen (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for bioanalytikere.  
 
Kontakt os gerne  
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Marie Bækvad-Hansen, tlf. 3268 9054, eller Mia Egeberg Engwald, tlf. 3268 9108.  
 
Er du interesseret?  
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 10.oktober 2017. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 42.  



Statens Serum Institut (SSI) forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. Vores mission er:  ”Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning.”

SSI er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 700 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Statens Serum Institut lægger stor vægt på den enkelte medarbejders muligheder for kompetenceudvikling.

Relateret indhold

Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan du søger en stilling på SSI eller til rekrutteringsforløbet, kan du sende en mail til .

Uopfordrede ansøgninger
Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger. Alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik
Vil du vide mere om muligheden for ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik, kan du læse mere om det på siden Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik. Her har du også mulighed for at uploade din ansøgning og CV.

Jobs

Jobagent

Fandt du ikke det du søgte, så tilmeld dig vores jobagent og få besked besked næste gang vi annoncerer en stilling.