PDF-ikonPrintikon

Akademiker søges til Afdeling for Bakterier, parasitter og svampe, Statens Serum Institut

Ansøgningsfrist: 12. april 2017

Vi søger en akademiker til en 2- årig stilling i Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens og Stafylokokker.  
 
Du skal indgå i en dynamisk og engageret gruppe på 17 personer, bestående af læger, dyrlæger, biologer, ingeniører og laboranter/laboratorieteknikere. Vi er ansvarlige for den nationale overvågning af antibiotika-resistente bakterier (VRE, CPO, ESBL og MRSA) fra patienter og leverer bidrag til den årlige antibiotikaovervågningsrapport, DANMAP. Derudover udfører vi udbrudshåndtering samt forskningsprojekter i relation til overvågningen.  
 
Dine arbejdsopgaver  
• Håndtering og analyse af helgenom sekvensdata.  
• Videreudvikling af pipeline til analyse af helgenom sekvensdata.  
• Rapportering af overvågningsdata.  
• Indgå i forskningsprojekter i samarbejde med afsnittets øvrige medarbejdere og eksterne partnere.  
 
Din baggrund  
Du har en naturvidenskabelig ph.d. grad eller tilsvarende erfaring og derudover, forventer vi, at du:  
 
• har solid praktisk erfaring med molekylære og/eller mikrobiologiske metoder  
• har erfaring med analyse af DNA helgenom data i CLC Genomic Workbench og BioNumerics v7.6 samt via web- og UNIX baserede softwareløsninger  
• har erfaring med antibiotikaresistensovervågning  
• kan arbejde selvstændigt og systematisk og har forskningsinteresse og engagement  
• har gode samarbejdsevner  
• behersker dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau.  
 
Vi tilbyder  
En spændende arbejdsplads med samfundsnyttige arbejdsopgaver i en international anerkendt institution med høj faglighed og et aktivt forskningsmiljø.  
 
Løn- og ansættelsesforhold  
Ansættelsen vil ske i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Der er tale om en fuldtidsstilling.  
 
Vil du vide mere:  
Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder, Anders Rhod Larsen, tlf. 32688674 for yderligere information.  
 
Er du interesseret?  
Så send os din ansøgning med CV og eksamensbevis via jobsiden på www.ssi.dk.  
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 16.  
 


Statens Serum Institut arbejder på at styrke sundheden og forhindre sygdom. Det sker via overvågning og diagnosticering af sygdomme, forskning på internationalt niveau, produktion og forsyningssikring af vacciner, indsamling af sundhedsdata og udvikling af sundheds-it.

Statens Serum Institut er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 1500 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Statens Serum Institut lægger stor vægt på løbende kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder.

 

Relateret indhold

Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan du søger en stilling på SSI eller til rekrutteringsforløbet, kan du sende en mail til .

Uopfordrede ansøgninger
Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger. Alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik
Vil du vide mere om muligheden for ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik, kan du læse mere om det på siden Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik. Her har du også mulighed for at uploade din ansøgning og CV.

Jobs

Jobagent

Fandt du ikke det du søgte, så tilmeld dig vores jobagent og få besked besked næste gang vi annoncerer en stilling.