PDF-ikonPrintikon

Hygiejnesygeplejerske søges til Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut - deltidsstilling

Ansøgningsfrist: 25. januar 2017

Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut søger en hygiejnesygeplejerske til Central Enhed for Infektionshygiejne. Stillingen er tidsbegrænset til 6 mdr og er en deltidsstilling på 22 timer om ugen. 
 
Om afsnittet 
Afsnittet er en del af det nye smitteberedskab og består af en dynamisk og engageret gruppe bestående af 1 afsnitsleder, 2 overlæger, 1 afdelingslæge og en læge, 1 akademisk medarbejder og 2 hygiejnesygeplejersker. Central Enhed for Infektionshygiejne udarbejder Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, understøtter formidlingen af retningslinjer, samt udfører rådgivning af sundhedsvæsenet om infektionshygiejne.  
 
Dine arbejdsopgaver 
  • Dine primære arbejdsopgaver bliver at: 
  • medvirke til udarbejdelsen af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler 
  • medvirke til udarbejdelsen af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for genbehandling af fleksible endoskoper 
  • medvirke til rådgivning og vejledning til primær og sekundær sektor 
  • formidle information vedrørende infektionshygiejne, herunder medvirken til temadage og udarbejdelse af materiale til e-læring. 
 
Om dig 
Vi forventer, at du er autoriseret sygeplejerske og har diplomeksamen fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole og/eller specialuddannelsen som hygiejnesygeplejerske. 
 
Herudover har du: 
  • en bred klinisk baggrund 
  • erfaring med kvalitetsudvikling og projektarbejde 
  • erfaring med at undervise og med ledende opgaver 
  • evne til at indsamle og bearbejde data, såvel kvalitative som kvantitative 
  • gode engelskkundskaber. 
 
Desuden forventer vi, at du arbejder selvstændigt, ansvarligt og målrettet, samt at du har gode evner for kommunikation og samarbejde. 
 
Vi tilbyder 
En mulighed for at blive en del af en afdeling i fuld fart i en ny organisering, hvor du selv er med til at planlægge din hverdag.  Du får gode muligheder for at samarbejde på tværs, og du bliver en del af et rummeligt afsnit, hvor der er og skal være plads til alle. Vi har en afslappet omgangstone og glæder os rigtigt meget til at få dig som vores nye kollega. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelsen sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftalen for sygeplejersker i staten. 
 
Stillingen er deltids på 22 timer om ugen og tidsbegrænset til 6 måneder med start 1. februar 2017, dvs stillingen ophører 31. juli 2017.
 
 
Vil du vide mere? 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til fagchef Brian Kristensen på tlf. 3268 3646. 
 
Er du interesseret? 
Så send os din ansøgning med CV og eksamenspapirer elektronisk via jobsiden på www.ssi.dk senest den 25. januar 2017.  
 


Statens Serum Institut arbejder på at styrke sundheden og forhindre sygdom. Det sker via overvågning og diagnosticering af sygdomme, forskning på internationalt niveau, produktion og forsyningssikring af vacciner, indsamling af sundhedsdata og udvikling af sundheds-it.

Statens Serum Institut er en mangfoldig arbejdsplads med ca. 1500 medarbejdere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Statens Serum Institut lægger stor vægt på løbende kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder.

 

Relateret indhold

Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan du søger en stilling på SSI eller til rekrutteringsforløbet, kan du sende en mail til .

Uopfordrede ansøgninger
Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger. Alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside.

Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik
Vil du vide mere om muligheden for ansættelse i løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik, kan du læse mere om det på siden Løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik. Her har du også mulighed for at uploade din ansøgning og CV.

Jobs

Jobagent

Fandt du ikke det du søgte, så tilmeld dig vores jobagent og få besked besked næste gang vi annoncerer en stilling.