SSI's historie
Statens Serum Institut (SSI) blev indviet den 9. september 1902 for at sikre fremstilling og forsyning af anti-difterisk serum til danske patienter. Difteri er en alvorlig halsbetændelse med en bakterie, der udskiller et giftstof. Behandling med serum fra heste der er vaccineret med giftstoffet kunne halvere dødeligheden hos patienter med difteri.
Etableringen af SSI faldt sammen med det internationale gennembrud inden for mikrobiologi og immunologi. SSI påtog sig derfor snart en række nye opgaver i form af udvikling af andre terapeutiske antisera, udvikling af vacciner, udførelse af bakteriologiske og serologiske diagnostiske undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser og epidemibekæmpelse.

Bygning 41 er SSI's oprindelige hovedbygning fra 1902. Den er afbilledet på SSI's logo.
Vaccineområdet
På vaccineområdet var SSI i 1920’erne først i verden med at udvikle og afprøve en kighostevaccine, og i 1930’erne overtog SSI fremstillingen af koppevaccinen, deltog i udviklingen af den første danske mund- og klovsygevaccine og udviklede vacciner mod stivkrampe og difteri.
I 1920’erne og 1930’erne
Fik bekæmpelsen af tuberkulose høj prioritet. Tuberkulosens forekomst blev kortlagt, og betydningen af mælkebåren smitte med kvægtuberkulose blev fastslået, hvilket medvirkede til, at pasteuriseringen af mælk blev indført. SSI forestod udviklingen af tuberkulin til diagnostik og udvikling af tubekulosevaccinen BCG, der allerede i 1930’erne blev anvendt til vaccination af personer med særlig høj risiko for tuberkulose i bl.a. Grønland.
Tuberkuloseepidemien, de store mælkebårne epidemier og tyfusepidemierne førte til oprettelsen af Epidemiologisk Afdeling, hvis drift i begyndelsen var finansieret af Rockefeller Foundation. Opgaven blev at kortlægge forekomsten af smitsomme sygdomme og deltage i forebyggelse og bekæmpelse af disse. Epidemiologisk Afdeling har også i dag en hovedrolle i det danske smitteberedskab, et arbejde, der bliver varetaget i tæt samarbejde med landets læger, diagnostiske laboratorier samt nationale og internationale sundhedsmyndigheder.
I 1920’erne fremstillede SSI de første blodtypeserologiske reagenser og udførte blodtypeserologiske undersøgelser for landets sygehuse. I 1932 blev spejdernes og væbnernes bloddonorkorps tilknyttet, og SSI påtog sig herefter levering af blod og blodprodukter til sygehusene. I en årrække indtil 1990 havde SSI en af landets største blodbanker.
I 1938 blev den Internationale Salmonella Central oprettet under ledelse af professor Fritz Kauffmann med henblik på international standardisering og typning af de mere end 2.000 kendte salmonellatyper. Fritz Kauffmann fik også ansvaret for udviklingen af sera til behandling af alvorlige pneumokokinfektioner. De terapeutiske sera fik ikke stor anvendelse på grund af penicillinets fremkomst, men SSI er i dag verdens førende producent af typespecifikke sera, der anvendes til diagnostik og typning af pneumokokker.
Efter anden verdenskrig
SSI var aktiv i den internationale tuberkulosekampagne under ledelse af overlæge Johannes Holm fra SSI. 57 millioner børn og unge, flest i Centraleuropa, blev testet for tuberkulose med tuberkulin fremstillet af SSI, og 16 millioner blev vaccineret mod tuberkulose, heraf flertallet med SSI’s BCG-vaccine. Denne første internationale massevaccination blev et forbillede for WHO’s vaccinationskampagner – ikke mindst i forbindelse med udryddelsen af kopper. SSI har siden kampagnen været en af verdens førende producenter af BCG-vaccine og tuberkulin.
Det internationale samarbejde har altid haft stor betydning for SSI, og i 1950’erne og i 1960’erne blev der oprettet en række WHO referencecentre på SSI. Disse havde især tidligere stor betydning i forbindelse med uddannelse og træning i laboratorieteknik og vaccinefremstilling for stipendiater fra udviklingslandene.
1950’erne blev vaccinationernes årti
I 1951 blev børnevaccinationsprogrammet indført og omfattede et tilbud om vaccination mod difteri, stivkrampe, kopper og tuberkulose. Børnelammelsesepidemien i 1952 og 1953 kom som et chok for den danske befolkning, og på SSI blev alle kræfter sat ind på udviklingen af en vaccine. I april 1955 kunne SSI, som det første land i Europa tilbyde poliovaccination til børn i alderen 7-12 år. 98 % tog imod tilbuddet, og i løbet af få år blev børnelammelsen udryddet i Danmark. Siden da er der sket en væsentlig udvidelse af vaccinationsprogrammet, der i dag omfatter vacciner til forebyggelse af ni alvorlige infektionssygdomme.
I 1960’erne og frem
Etablerede SSI en række klinisk mikrobiologiske regionalafdelinger ved landets største sygehuse. Disse afdelinger blev oprettet med henblik på at forbedre den diagnostiske service og rådgivning. I 1980’erne overtog amterne driften af disse afdelinger. SSI har dog stadig et tæt samarbejde med de lokale mikrobiologiske afdelinger, der lokalt overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme og indberetter fundene til SSI.
Det har været SSI’s målsætning at drive udviklingen frem på det diagnostiske område under anvendelsen af de mest følsomme og specifikke teknikker og i øvrigt sikre det fornødne diagnostiske beredskab i tilfælde af epidemier. AIDS-epidemien kom på et tidspunkt, hvor mange troede, at der var kontrol med de smitsomme sygdomme. Epidemien medførte, at SSI på rekordtid fik etableret et HIV-sikkerhedslaboratorium, så sundhedsvæsnet kunne tilbydes de nødvendige HIV-diagnostiske undersøgelser. I forbindelse med terrorangrebet i New York i 2001 fik SSI en rolle i at sikre beredskabet i forbindelse med biologisk terrorisme. SARS-epidemien, udbruddet af fugleinfluenza og senest influenzapandemien gav betydelige udfordringer, og SSI havde en central rolle i at sikre beredskabet over for de nye trusler.
I de forløbne 100 år er dødeligheden af infektionssygdomme reduceret så kraftigt, at det kan forklare hele stigningen i befolkningens middellevealder i samme periode. De væsentligste årsager hertil er de forbedrede sociale og hygiejniske forhold, men også forebyggelse gennem vaccination, forbedret diagnostik og antibiotikabehandling har haft stor betydning. Alene antibiotikabehandling skønnes at have øget middellevealderen med ti år. Trods dette er infektioner fortsat den sygdomsgruppe, der forårsager flest sygedage i Danmark, og infektioner er den hyppigste dødsårsag i udviklingslandene. Spektret af infektionssygdomme er ikke stabilt, men nye infektionssygdomme erkendes og ”gamle” infektionssygdomme får ny betydning.
SSI har gennem de første mere end 100 år vist sin berettigelse og levedygtighed og har evnet at tage de nye opgaver op, der pressede på. Det har kun været muligt, fordi SSI baserer sin virksomhed på et stærkt forskningsgrundlag. SSI er i dag en af landets største forskningsinstitutioner.

Kø ved SSI til difterivaccination i København 1943.
Sidst redigeret 21. september 2011