Cancerepidemiologi
Mere end 30.000 personer i DK får årligt stillet en kræftdiagnose, og kræft er en sygdom, som mange mennesker i det danske samfund har tæt inde på livet. Videnskabelige undersøgelser af kræft er derfor en naturlig og væsentlig del af Statens Serum Instituts forskningsaktiviteter.
Årsager til kræftsygdom kortlægges
De overordnede formål med SSI's kræftforskning er at kortlægge årsager til kræftsygdom med henblik på eventuel forebyggelse, samt at bidrage til stadige forbedringer af behandlingen af kræft ved f.eks. at identificere grupper af patienter, der har særligt gunstig eller ugunstig prognose, og som derfor med fordel kunne behandles anderledes end vanligt.
Forskning baseret på registerdata og biologiske prøver
Inden for den epidemiologiske kræftforskning udnytter Instituttets medarbejdere i vid udstrækning de enestående danske helbredsregistre til store undersøgelser, der ofte omfatter hele befolkningen. Takket være disse registre er det i praksis muligt at følge den almindelige danskers helbred omtrent fra vugge til grav, og dermed at studere mulige årsager til kræft.
Gen-miljø interaktion
Med mulighederne for at kunne kombinere data fra registre med biologiske prøver er der i de seneste år åbnet for helt nye former for forskning, der søger at udrede samspillet mellem påvirkninger fra miljøet og det enkelte individs arveligt betingede modtagelighed over for disse påvirkninger. Instituttet har allerede taget hul på denne udvikling og den kommende etableringen af Den danske Biobank med biologisk materiale fra mange tusinde danske vil bane vejen for endnu større aktivitet på dette område.
Nationalt og internationalt samarbejde
SSI deltager også aktivt i flere store nationale og internationale forskningsprojekter, der ud over registre gør brug af bl.a. spørgeskemaer. Det gælder blandt andet kræftsygdomme i de ydre kønsorganer (penis, vulva og moderskede) og endetarmsåbningen (anus) og kræft i lymfesystemet. I disse undersøgelser har der været lagt særligt vægt på betydningen af bestemte virus (humant papilloma virus og Epstein-Barr virus), der i varierende omfang kan forårsage de nævnte sygdomme. Dermed åbnes der for mulig forebyggelse af sygdommene f.eks. ved vaccination.
Provokeret abort øger ikke risikoen for brystkræft
Registerforskning baseret på store populationer gør, at man med stor troværdighed kan afvise mistænkte årsager til kræft. Derved kan den enkelte spares for unødvendig bekymring, ligesom forskerne kan fokusere på andre områder.
For eksempel havde man i forskerkredse mistanke om, at provokeret abort kunne være forbundet med en en øget risiko for brystkræft. I en dansk undersøgelse, der omfattede samtlige danske kvinder, der havde fået foretaget abort siden 1972, kunne der imidlertid ikke påvises nogen øget forekomst af brystkræft, og denne mistanke kunne endegyldigt manes i jorden.
Registerbaserede undersøgelser udført af SSIs forskere har i øvrigt også vist, at risikoen for brystkræft ikke bare påvirkes af, om kvinden har født børn, men også af alderen på fødselstidspunktet.
Sidst redigeret 13. december 2011