Allergi
Statens Serum Institut har et mangeårigt allergi-forskningsprogram på Afdeling for Epidemiologisk Forskning. Vi fokuserer især på betydningen af eksponeringer i fostertilværelsen og i de tidlige leveår for senere udvikling af allergi.
Hvordan og hvorfor får vi allergi?
Allergi opstår, når immunsystemet ved en fejl bliver ved med at overreagere over for et ellers harmløst stof i miljøet. De mest almindelige allergiformer skyldes overfølsomhed over for proteiner fra pollen, husstøvmider, kæledyr, husdyr, skimmelsvampe, eller fødevarer. Allergi er oftest en arveligt betinget sygdom, men en del mennesker udvikler allergi, selvom ingen andre i familien har det. Forekomsten af allergi er i mange lande steget markant over så få årtier, at miljøfaktorer formodes at være en vigtig årsag til at allergi udvikles.
Atopisk eksem
Atopisk dermatit (børneeksem), astma, og høfeber er eksempler på allergiske lidelser, som er blevet folkesygdomme i mange industrialiserede lande. De forekommer derimod sjældnere i fattige lande og landområder. Blandt andet derfor forskes der i hypoteser om betydningen af forurening, indeklima og en mere hygiejnisk livsstil (hygiejnehypotesen) for udvikling af allergi.
Formålet med SSIs allergiforskning er bl.a. at studere hygiejnehypotesen, og i særdeleshed hvorvidt vaccinationer og infektioner samt tidspunktet for disse eksponeringer har betydning for udvikling af allergi. Nye teorier, der studeres, omhandler, hvorvidt parasitiske ormeinfektioner, kost i graviditeten, og den første faste føde har betydning.
Hvilke data benytter vi i alleriforskningen?
Forskningsprogrammet inkluderer studier baseret på data og blodprøver fra det nationale Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB). Andre studier benytter sig af populationsbaserede oplysninger om vaccinehistorie og forbrug af medicin mod allergi eller infektioner. Endelig udføres der en række prospektive undersøgelser blandt børn, der følges intensivt i Guinea-Bissau og Grønland.
Hygiejnehypotesen
Hygiejnehypotesen blev introduceret i 1989 og vakte opsigt, fordi den kom med en enkel forklaring på en uløst gåde, nemlig hvorfor børn med få eller ingen søskende oftere får allergi end børn med mange søskende:
”Over de sidste århundreder har aftagende familiestørrelse, forbedrede husholdningsfaciliteter og større personlig hygiejne nedsat muligheder for krydsinfektioner i unge familier. Dette kan have resulteret i en mere udbredt klinisk manifestation af atopisk sygdom”
Professor David Strachan (BMJ 1989; 299(6710): 1259-60)
- Gåden er stadig ikke løst. I dag betragtes hygiejne hypotesen som en forenklet hypotese, bl.a. fordi man ikke har fundet stærk evidens for at almindelige børnesygdomme såsom mæslinger, kunne have beskyttet børn mod at udvikle allergi. Nyere forskning i hygiejne hypotesen har af immunologiske grunde fokuseret på ændringer i vores tarmflora eller i forekomsten af ormeinfektioner.
Peter Bager, seniorforsker
Videnskabelige fora
Dansk Selskab for Allergologi
European Academy of Allergy and Clinical Immunology
American Academy of Allergy Asthma and Immunology
Patientforeninger
Astma-allergi Danmark
Atopisk Eksem Forening
Dansk Cøliaki forening
Danmarks Psoriasis Forening
Dansk Sklerodermi og Raynuard Forening
Sidst redigeret 9. december 2011