Indikation
Mistanke om medfødt toxoplasmose hos nyfødt barn.
Prøvemateriale
Blod uden tilsætning 2 ml, serum 1 ml. Der kræves en prøve fra både mor og barn.
Svartid
Der kan forventes var ca. 1 uge efter indsendelsen af prøven.
Rekvirering
Blanket nr. 11 "Svampe og parasitter" (mørk orange kant).
Tolkning
Man sammenligner specifikke spots (antigener) der genkendes af antistoffer hos mor og barn. Er barnet smittet, vil der være forskel mellem mønstret for mor og barn. Er barnet ikke smittet, vil de to mønstre være ens som udtryk for, at barnets IgG-antistoffer er maternelt overførte under graviditeten.
Svar
Analysen kan medvirke til en hurtigere afklaring af mistanke om medfødt toxoplasmose.
Tidspunkt for prøvetagning
I forløbet af udredning af evt. medfødt smitte.
Opbevaring
Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2 - 8 °C) og sendes hurtigst muligt.
Undersøgelsens princip
Immunoblot på sera fra både mor og barn efter sædvanlige principper.