PDF-ikonPrintikonTip en ven

Borrelia burgdorferi: Antistof (IgG, IgM) (R-nr. 301)

Indikation

Antistoffer i serum: Formodning om dissemineret infektion med Borrelia burgdorferi, 2. stadium (multipel erythema migrans, Borrelia-lymfocytom, lymfocytær meningoradiculitis (neuroborreliose), Borrelia-myocarditis) eller formodning om kronisk Borrelia infektion, 3. stadium (kronisk progressiv encephalomyelitis, acrodermatitis chronica atrophicans, kronisk arthritis). Ved tidlig, lokaliseret infektion, 1. stadium (erythema migrans chronicum) er antistofundersøgelse (IgG og IgM) af begrænset værdi, da antistoffer kun kan påvises i ca. halvdelen af tilfældene. Intratekal syntese af antistoffer: Formodning om Borrelia infektion i centralnervesystemt.

Prøvemateriale

Antistoffer i serum: Blod uden tilsætning 5 (1) ml eller serum 2 (0,5) ml.
Intratekal syntese af antistoffer: Spinalvæske 1 (0,5) ml samt blod uden tilsætning 5 (1) ml eller serum 2 (0,5) ml. Intervallet mellem udtagelse af spinalvæske og blod skal være så kort som muligt og højst 2 døgn. Det er vigtigt at der ikke er blod i spinalvæsken.

Svartid

Svar afgives 2 - 3 hverdage efter prøvens modtagelse.

Synonym

Antistoffer ved Lyme borreliose

Rekvirering

Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 3 "Antistoffer" (rød kant).

Kliniske symptomer og ved spinalvæske totalprotein og leucocyttal ønskes oplyst. Ved undersøgelse for intratekal syntese bedes serumprøven og spinalvæskeprøven indsendt med én fælles følgeseddel.

Webreqnavn

Borrelia burgdorferi antistoffer

Tolkning

Diagnostik af de forskellige former for Borrelia infektion kan erfaringsmæssigt volde problemer, fordi der ofte er en del differentialdiagnostiske muligheder. 
Antistoffer i serum: Kun ca. halvdelen af patienter med ubehandlet erythema migrans (1. stadium) har antistoffer når de opsøger en læge. En del af disse patienter forbliver seronegative.
Ca. 70 % af patienterne med ubehandlet neuroborreliose (2. stadium) er seropositive efter 2 ugers sygdomsvarighed. 100 % er seropositive efter 8 uger.
IgG resultatet er altid positivt ved 2. og 3. stadie manifestationer med sygdomsvarighed > 3 måneder. Ved acrodermatitis chronica atrophicans findes sædvanligvis meget høje IgG antistoffer og ingen IgM antistoffer.
Testen for serum antistoffer er for IgG og IgM indstillet således, at henholdsvis 95 % og 98 % af raske kontrolpersoner giver et negativt resultat.
Intratekal antistofsyntese: Syntesen af antistoffer mod Borrelia begynder i løbet af 2 uger hos ca. 80 % af patienterne med ubehandlet neuroborreliose og kan altid påvises ved sygdomsvarighed over 6 - 8 uger. Efter rekommanderet behandling og klinisk remission kan IgG syntese fortsætte i lang tid (år). Syntese af IgM ophører oftest i løbet af 6 måneder, men kan vare noget længere uden kliniske tegn på terapisvigt.

Bemærkning

Falsk positiv IgM i serum kan ses ved mononukleose og ved autoimmunsygdomme. IgG kan være positiv i mange år hos raske personer som tegn på tidligere eksposition. Ved gentagne reinfektioner produceres der efterhånden ikke IgM antistoffer. Mangel på IgM udelukker ikke aktiv infektion. De anvendte testmetoder måler antistoffer mod alle de 3 genospecies af Borrelia burgdorferi sensu lato som er kendte humanpatogener i Europa. Syfilis kan give positive fund.

Svar

Antistoffer i serum angives i styrkegrader. Intratekal syntese angives som et antistof indeks.

Laboratoriesvarnavn

Borrelia burgdorferi antistof

Tidspunkt for prøvetagning

Første prøve tidligst muligt efter, at indikationen er konstateret. Derefter ny prøve med 2 - 4 ugers mellemrum, indtil diagnostisk afklaring er opnået.

Udstyr og emballering

Beskyttelsesrør.

Opbevaring

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2 - 8 °C) og sendes hurtigst muligt.

Forsendelse

Almindelig post. Ved undersøgelse for intratekal syntese bedes de 2 prøver indsendt i samme kuvert. Skriv "prøvesæt" på kuverten.

Undersøgelsens princip

Antistoffer i serum: ELISA. Som antigen anvendes oprenset nativt flagel protein fra B. burgdorferi (IgG: indirekte ELISA, IgM: µ-capture ELISA).
Resultaterne angives i styrkegrader: 0, grænseværdi, 1, 2, 3, ..., hvor 1 - 5 er positivt, 6 - 9 højt positivt og > 10 meget højt positivt. Ved sammenligning af prøver fra samme patient er forskel på > 3 styrkegrader signifikant.
Intratekal syntese af antistoffer: Samtidigt udtagen spinalvæske- og serumprøve undersøges ved en særlig capture ELISA for indhold af IgG og IgM Borrelia antistof med flagel fra B. burgdorferi som antigen. Ud fra mængderne i spinalvæske og serum beregnes separat for IgG og IgM et antistof indeks, som er et semikvantitativt udtryk for den intratekale syntese af henholdsvis IgG og IgM Borrelia antistof. Indeks værdier forekommer fra 0 til ca. 500.
Indeks 3: Sikker intratekal syntese. Højere indeks værdi svarer til kraftigere intratekal syntese, men sammenlignes værdier fra 2 sæt prøver fra samme patient, skal den ene værdi være > 5 gange større end den anden, eller den ene værdi større end 3 og den anden mindre end 1, for at forskellen er signifikant. Ledvæske undersøges efter aftale.

Akkreditering

DANAK logo   Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.

Bestillingskode

DNK25261

Svarkode

DNK25261, DNK25259, DNK25260

Artikelnummer

81

Sidst redigeret 14. januar 2011

Søg diagnostisk undersøgelse

Eller

Kontakt

Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik
Serologisk Driftscenter, Borrelia Lab.

Tlf.: 3268 3312
Fax: 3268 3085

Sygdomsleksikon

Diagnostik-Nyt

Tilmeld dig nyhedsbrevet her og få nyheder om de diagnostiske ydelser direkte i din mailboks.