PDF-ikonPrintikonTip en ven

Varicella Zoster virus (VZV) og HSV: PCR og typebestemmelse (R-nr. 275)

Indikation

Formodning om encephalitis, meningitis eller VZV vaskulitis. Formodning om skoldkopper/helvedesild. Formodning om VZV pneumoni.

Prøvemateriale

Vesikelvæske eller skrab fra superficielle læsioner, væv (ikke fikseret) bronkialskyllevæske (BAL) eller luftvejssekret. Indsendes i plastrør med virus transportmedium (UTM).
Ved encephalitis/meningitis: Spinalvæske uden tilsætning 0,5 ml samt blodprøve uden tilsætning.

Svartid

Undersøgelsen udføres alle hverdage. Svar afsendes samme dag. Telefonisk svar afgives, hvis rekvisitionsblanketten er anført "telefonsvar ønskes" samt et telefonnummer.

Synonym

VZV-PCR

Rekvirering

Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 2 "Virus" (blå kant).

Diagnoser, kliniske symptomer samt tidspunkt for sygdomsdebut ønskes anført.

Webreqnavn

Varicella Zoster virus, PCR

Tolkning

Ved foreliggende VZV encephalitis/meningitis er PCR resultatet positivt fra dag et til ca. dag 10 efter sygdomsdebut. Efter fremkomst af intrathekal syntese af VZV IgG antistof dag 10 - 12 efter sygdomsdebut er PCR ofte negativ. Påvisning af VZV i andre prøvematerialer betyder, at læsionen er forårsaget af VZV. Negativt resultat udelukker med stor sandsynlighed VZV som årsag, idet metoden er meget følsom.

Bemærkning

VZV PCR foretages altid sammen med undersøgelse for herpes simplex virus, da der i mange tilfælde kan være svært klinisk at skelne mellem disse virus. Se også HSV PCR under relaterede undersøgelser.
Da intervallet mellem sygdomsdebut og prøvetagningstidspunkt varierer ved encephalitis, anbefales altid samtidig undersøgelse ved PCR og undersøgelse for intrathekal antistofsyntese. Gentagelse af undersøgelserne efter 7 - 14 dage anbefales til konfirmering af diagnose og til monitorering af effekten af antiviral terapi.

Svar

Påvist eller ikke påvist.

Laboratoriesvarnavn

Varicella Zoster virus, PCR

Tidspunkt for prøvetagning

Så tidligt som muligt i sygdomsforløbet.

Udstyr og emballering

Beskyttelsesrør.

Opbevaring

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2 - 8 °C) og sendes hurtigst muligt. Prøven må ikke fryses.

Forsendelse

Almindelig post.

Undersøgelsens princip

Prøven undersøges for specifikt DNA fra VZV. DNA ekstraheres fra prøvematerialet, og specifikke gensekvenser opformeres ved real-time PCR.

Akkreditering

DANAK logo   Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.

Bestillingskode

SSI00275

Svarkode

SSI01275, SSI01238

Artikelnummer

78380

Søg diagnostisk undersøgelse

Eller

Kontakt

Virologisk Afdeling
Virus PCR Laboratoriet

Tlf.: 3268 3450
Fax: 3268 3141

Sygdomsleksikon