PDF-ikonPrintikonTip en ven

Chlamydia trachomatis: Dyrkning (R-nr. 118)

Indikation

Formodning om seksuelt overførbar sygdom, især hos børn og i andre tilfælde med medicolegale aspekter, fx. voldtægt. Inden instrumentering via cervikalkanalen, fx. abortus provocatus, oplægning af spiral og hysterosalpingografi, især hos kvinder

Prøvemateriale

Podninger (eller skrab) fra slimhinder. Luftvejssekreter.

Prøvetagning

God kontakt mellem podepind og slimhinde er vigtig fordi klamydiainklusioner findes i epithelceller, men ikke i pusceller. Kvinder podes fra uretra og cervix. Ved rigelig mængde sekret aftørres exocervix først. Podepinden føres ind i uretra/cervix, hvorefter den roteres og gnides adskillige gange frem og tilbage mod slimhinden. Mænd podes fra uretra. Podepinden føres 3 - 4 cm ind i uretra, hvorefter den roteres og gnides adskillige gange frem og tilbage mod slimhinden. Podning fra rectum foretages om muligt ved brug af proktoskop. Sæd dyrkes ved overførsel af en dråbe sæd til transportmediet. Ved konjunktivit podes fra nedre øjenlåg ved at skrabe med podepinden hen over slimhinden. Podepinden anbringes straks i transportmediet og afklippes således, at låget let kan skrues på. Podepinden skal ligge løst i røret. Luftvejssekreter kan forsendes i spidsglas tilsat chlamydia transportmedium. Prøverøret mærkes med navn eller initialer og fødselsdato samt anatomisk podested.

Svartid

Undersøgelse igangsættes på tirsdage. Skriftligt svar afsendes 2 - 3 dage senere.

Rekvirering

Undersøgelsen kan rekvireres via WebReq i modulet "Klinisk Kemi" eller på blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant).

Webreqnavn

Chlamydia trachomatis, dyrkning

Tolkning

Tilstedeværelse af C. trachomatis-inklusioner er et sikkert tegn på, at patienten har infektion med C. trachomatis. Falsk negative dyrkningsresultater kan forekomme, ved for lang transporttid, eller hvis patienten er eller for nylig har været i behandling med antibiotika. Dette gælder også for antibiotika uden sikker behandlingseffekt ved infektion med C. trachomatis, fx. penicillin.

Bemærkning

Samme prøve kan også undersøges for C. trachomatis med PCR. Såfremt C. trachomatis ønskes påvist i urin, anbefales PCR undersøgelse.

Svar

Påvist eller ikke påvist.

Tidspunkt for prøvetagning

Så tidligt som muligt i sygdomsforløbet eller ved formodning om smitte.

Udstyr og emballering

Chlamydia podepind og chlamydia transportmedium. Evt. sterilt sugesæt. Transportrør af plast.

Opbevaring

Prøven sendes samme dag. Kan prøven ikke sendes samme dag skal den opbevares på køl (2 - 8 °C) og sendes hurtigst muligt.

Forsendelse

Prøven kan sendes med postvæsenet uden kølelegeme, såfremt den er laboratoriet i hænde inden 24 timer efter prøvetagningen.

Undersøgelsens princip

Dyrkning i cellekultur. Efter 48 - 72 timer påvises Chlamydia trachomatis-inklusioner ved immunfluorescensmikroskopi. Resultatet angives som: Vækst af C. trachomatis eller Ingen vækst af C. trachomatis. 1 % af prøverne indeholder stoffer, der er toksiske for cellekulturen. For sådanne prøver er det negative undersøgelseresultat usikkert og svaret afgives som: Prøven cytotoksisk, ny prøve tilrådes. I sjældne tilfælde kan prøven indeholde bakterier som giver overvækst. I disse tilfælde tilrådes ligeledes ny prøve. Hvis der er forhold, der bevirker at det negative undersøgelsesresultat er mindre sikkert, er svaret ledsaget af oplysninger herom, fx.: Prøven over 24 timer undervejs, eller: Transportmediet forældet.

Akkreditering

DANAK logo   Undersøgelsen er akkrediteret af DANAK efter ISO 17025.

Bestillingskode

SSI00118, SSI01118

Svarkode

SSI00118, SSI00117, SSI01105

Artikelnummer

434

Søg diagnostisk undersøgelse

Eller

Kontakt

Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik
Dyrknings Driftscenter, Kl. Mikrobiologisk Lab.

Tlf.: 3268 3236
Fax: 3268 3873

Sygdomsleksikon