PDF-ikonPrintikonTip en ven

Tema om Roskildesyge

Roskildesyge med opkastninger og diaré kan skyldes norovirus eller sapovirus og er meget almindelig blandt små børn. Der er også mange udbrud af roskildesyge på hospitaler, og norovirus er i dag den mest almindelige årsag til fødevarebårne udbrud

Roskildesyge

Roskildesyge med opkastninger og diaré kan skyldes et af to virus, norovirus eller sapovirus, der begge tilhører familien calicivirus. Infektioner med disse virus er meget almindelige blandt små børn.
Der har dog gennem den sidste tiårs periode også været mange udbrud af roskildesyge på hospitaler, og norovirus er i dag den mest almindelige årsag til fødevarebårne udbrud.

Symptomer og varighed

Selve sygdommen er både meget smitsom og besværlig, men den er ikke alvorlig. Hos voksne er opkastningerne og diaréen oftest overstået i løbet af 1-2 døgn, mens børn kan være syge i en uges tid.

Noro- og sapovirus

Både norovirus og sapovirus er små resistente virus, der overlever ved temperaturer op til 60-70°C; virus kan overleve i flere dage ved 4ºC og 20ºC.
Følsomhed for et desinfektionsmiddel som alkohol er ringe, mens klor- og persyremidler er virksomme.

Der findes mange typer af både norovirus og sapovirus, og virus ændrer sig over tid.
Den dominerende norovirustype ved udbrud på hospitaler kaldes II.4 (genogruppe II type 4).

Når der har optrådt en ny variant af norovirus type II.4, er der i den efterfølgende sæson set mange og langvarige udbrud af roskildesyge.

Anden information 

EPI-NYT 5, 2011, norovirusudbrud fra hindbær

EPI-NYT 5, 2010, udbrud af gastroenteritis

EPI-NYT 4, 2009 (pdf), norovirus 2002-2008

EPI-NYT 5, 2006 (pdf), køkkenmedarbejdere som smittekilde til roskildesyge

EPI-NYT 38, 2005 (pdf), norovirusudbrud

EPI-NYT 35, 2005 (pdf), hindbær igen årsag til udbrud af norovirus

EPI-NYT 24, 2005 (pdf), udbrud af norovirus

EPI-NYT Uge 2, 2005 (pdf), norovirus - ny variant 

EPI-NYT Uge 15, 2003 (pdf), generelt om norovirus

Pjece "Om sygdom og personlig hygiejne" (Fødevarestyrelsen)

Forebyggelse af spredning på hospitaler og i institutioner

  • Isolation af patienter med gastroenteritis samt af eksponerede patienter
  • Personalet deles tilsvarende i plejen af patienterne
  • Patienter bør ikke overflyttes til andre afdelinger
  • Prøvetagning: ca. fem prøver pr. udbrud (én prøve pr. patient)
  • Barrierepleje: anvendelse af overtrækskittel/plastforklæde og handsker ved patientkontakt
  • Håndvask efter hver patientkontakt
  • Rengøring og desinfektion af muligt kontaminerede overflader, fx håndtag, gangbarrer, -stativer o.l.
  • Hjælp med håndhygiejne til patienter før måltider og ved toiletbesøg
  • Eventuel madbuffet o.l. lukkes; patienterne skal have maden serveret
  • Uddannelse af personale, også dem, der arbejder med tværgående opgaver, fx rengøring
  • Patienter og personale betragtes som smitsomme indtil to dage efter symptomophør.

Sidst redigeret 1. oktober 2011