Spørgsmål og svar
Generelt om fugleinfluenza
Hvad er fugleinfluenza (aviær influenza)?
Fugleinfluenza, også kaldet aviær influenza, er en smitsom sygdom hos fugle forårsaget af influenza A virus. Hvor alvorlig sygdommen er for fuglene, afhænger af virus. Den subtype, H5N1, der er i udbrud for tiden blandt fjerkræ, er en alvorlig (højpatogen) type, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100 %.
Er fugleinfluenza en ny sygdom?
Nej. Fugleinfluenza har været beskrevet siden 1880. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men kalkuner og høns er mest følsomme, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige.
Kan fugleinfluenzavirus smitte mennesker?
Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og (sjældnere) grise. Den første dokumenterede fugleinfluenzavirus H5N1 infektion hos mennesker blev påvist i Hong Kong i 1997. De mennesker, der er blevet smittet med sygdommen, er alle smittet af fjerkræflokke. Der er ikke konstateret smitte fra vildtfugle til mennesker.
Er alle typer fugleinfluenza lige farlige for mennesker?
Nej. Blandt flere hundrede typer fugleinfluenzavirus er der kun fire, der har givet sygdom hos mennesker. Generelt giver infektionen mild sygdom, men specielt H5N1-stammen har givet meget alvorlig sygdom hos mennesker. Når man skal vurdere risikoen for smitte til mennesker, er det væsentligt at vide præcist hvilken type fugleinfluenzavirus, der er årsag til udbrud blandt fugle og fjerkræ.
Hvordan kan mennesker smittes med fugleinfluenza?
Mennesker kan få sygdommen via tæt kontakt med syge eller døde, smittede fugle. Fuglene udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. For eksempel kan man på markeder, hvor der er levende fjerkræ, komme i forbindelse med støv, der indeholder pulveriseret, tørret afføring og dermed virus. Speciel risiko for smitte er der ved slagtning, plukning, udskæring og tilberedning af smittede fugle.
Bliver mennesker ofte smittet med H5N1-stammen?
Nej, det sker meget sjældent. På trods af mange millioner smittede fjerkræ siden 2003 er der kun cirka 400 laboratoriebekræftede tilfælde hos mennesker.
Hvad er symptomerne på fugleinfluenza hos mennesker?
Symptomerne varierer fra almindelige influenzasymptomer (feber, hoste, synke- og muskelsmerter) til øjenbetændelse, lungebetændelse og alvorlig akut luftvejssygdom. Ved infektion med fugleinfluenza A H5N1 er der desuden hos nogle patienter set diaré, opkast, mave-og brystsmerter, samt blødning fra næse og gummer som tidlige symptomer. Næsten alle patienter har udviklet viral lungebetændelse.
Kan sygdommen behandles hos mennesker?
Der findes få lægemidler mod influenzavirus, og det nuværende cirkulerende fugleinfluenza H5N1-virus har vist sig at være resistent over for nogle af midlerne. Nogle antiviruspræparater, specielt Oseltamivir, kan reducere formering af virus og sandsynligvis forbedre muligheden for overlevelse, når behandling er påbegyndt inden for 48 timer efter de første symptomer.
Kan en almindelig influenzavaccination benyttes mod fugleinfluenza?
Nej, vaccinen indeholder ikke fugleinfluenzavirusstammen, og vil derfor ikke kunne beskytte mod fugleinfluenza.
Findes der en vaccine mod fugleinfluenza?
Der er udviklet en vaccine mod fugleinfluenza A H5N1, som aktuelt afprøves på mennesker. Denne vaccine kan f.eks. anvendes forebyggende til personer, der vil komme i kontakt med smittede fjerkræ i forbindelse med aflivning.
Hvordan beskytter man sig mod fugleinfluenza?
Man skal holde sig fra levende fjerkræ i de lande, hvor der er udbrud af fugleinfluenza, se landene her. Særligt skal man holde sig fra markeder, hvor der sælges levende fjerkræ. Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ, der er kogt eller gennemstegt.
Hvem er blevet syge af fugleinfluenzavirus A H5N1?
Indtil nu har de fleste patienter været børn og yngre voksne. Det er endnu ikke muligt at udtale sig om årsagen til dette.
Hvor farlig er fugleinfluenza A H5N1?
Personer, der indtil nu har fået konstateret fugleinfluenza, har haft en høj dødelighed.
Kan fugleinfluenza smitte fra person til person?
Smitte med fugleinfluenza fra menneske til menneske har i få tilfælde ikke kunnet udelukkes. Det er vigtigt at understrege, at fugleinfluenza ikke smitter effektivt fra person til person.
Kan fugleinfluenzavirus ændre sig, så det bliver mere smitsomt mellem mennesker?
Hvis et menneske smittes med både fugleinfluenza og almindelig influenza samtidigt, kan gener fra de to influenzavirus ”blande sig med hinanden”, hvorved der skabes en helt ny virus subtype, som måske ville kunne smitte fra menneske til menneske.
Fugleinfluenzavirus kan også gradvist ændre sig selv (mutere), så det bliver mere smitsomt mellem mennesker.
Det kan på nuværende tidspunkt ikke siges, hvor stor sandsynligheden er for, at dette vil ske.
Hvordan kan fugleinfluenza bekæmpes?
Den vigtigste måde at bekæmpe spredningen af sygdommen hos fugle er ved at slå smittede fugleflokke ned og derefter indføre karantæne og rengøring af farmen. Dette vil mindske mulighederne for yderligere smittespredning, både til andre fugleflokke og til mennesker. Millioner af fugle er allerede slået ned. I Hongkong kom man udbruddet i 1997 til livs ved at slå hele Hongkongs fjerkræbestand ned.
Hvorfor ser man så alvorligt på de aktuelle udbrud blandt fugle?
For det første har det vist sig, at H5N1 stammen har evnen til at springe over barrieren mellem fugle og mennesker og derved forårsage alvorlig sygdom med høj dødelighed blandt mennesker. For det andet er der risiko for, at den nuværende situation kan udvikle sig til en influenzapandemi blandt mennesker. (En pandemi er en verdensomspændende epidemi). Dette forudsætter, at virus ændrer sig genetisk til en helt ny subtype, som meget få, hvis overhovedet nogen, mennesker vil være immune over for, og at den ny type kan smitte fra person til person.
Hvorfor anbefales influenzavaccination mod almindelig sæsoninfluenza til personer, der skal medvirke ved bekæmpelse af udbrud af fugleinfluenza i fjerkræflokke?
Risikoen for at blive smittet af fugleinfluenzavirus er tæt på nul, såfremt personer, der deltager i aflivning af fjerkræ, følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forebyggende foranstaltninger.
Der er to argumenter for at anbefale vaccination mod "almindelig sæsoninfluenza" til personer, der skal medvirke ved aflivning af inficeret fjerkræ med videre:
-
Vaccination med den tilgængelige sæson-influenzavaccine vil beskytte personerne mod almindelig influenza. Herved mindskes risikoen for, at der overføres genetisk materiale mellem aviær influenzavirus (fugleinfluenzavirus) og human influenzavirus (almindelig sæsoninfluenzavirus). Med andre ord reduceres risikoen for, at der dannes nye typer af influenzavirus, som har mulighed for effektiv smitte fra person til person. Denne risiko er størst i influenzasæsonen, hvor et menneske med influenza kan fungere som en slags ”blandemaskine” mellem human influenzavirus og fugleinfluenza.
-
Tilfælde af febersygdom eller anden influenza-lignende sygdom, som opstår i blandt personerne, skal udredes af læge for at udelukke smitte fra fugl til menneske. For at mindske antallet af sådanne sager – der hver for sig naturligt kan give anledning til bekymring - anbefales det at være vaccineret mod almindelig sæsoninfluenza. Beskyttelsen ved vaccination mod sæsoninfluenza indtræder cirka én uge efter vaccination og dækker de typer af influenza, som med størst sandsynlighed vil kunne medføre sygdom i den aktuelle sæson.
Fødevaresikkerhed
Er det farligt at spise kylling?
Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Man bør, som altid ved omgang med kød, sørge for god køkkenhygiejne, samt at vaske hænderne grundigt. Kylling og andet fjerkræ bør altid være gennemstegt, ligesom æg også bør være kogte/gennemstegte. Det er vigtigt, at fjerkræsafter ikke kommer i kontakt med andre fødevarer. Virus dræbes ved +70 grader C. Fødevaremyndighederne har indført stop for import af fjerkræ fra lande med fugleinfluenza for at sikre mod overførsel af smitte til levende dyr.
Udrejse til områder med fugleinfluenza
Kan man rejse til lande med udbrud af fugleinfluenza?
Der er aktuelt ingen restriktioner med hensyn til rejse til lande, hvor der er udbrud af fugleinfluenza af typen H5N1 blandt fugle eller mennesker.
I hvilke lande er mennesker blevet smittet med fugleinfluenzavirus (H5N1)?
I perioden 2003 til september 2011 er der konstateret smitte af 565 mennesker i 15 lande: Aserbajdsjan, Bangladesh, Cambodja, Djibouti, Kina, Indonesien, Irak, Laos, Myanmar, Nigeria, Pakistan, Thailand, Tyrkiet, Vietnam og Ægypten.
Af de 565 tilfælde var 331 dødsfald.
Se mere om forekomst af fugleinfluenza hos mennesker på WHO's hjemmeside.
I hvilke lande er der konstateret fugleinfluenza (H5N1) blandt dyr?
På World Organisations for Animal Health's hjemmeside kan ses i hvilke lande, der er konstateret fugleinfluenza H5N1.
Hvad kan man gøre for at undgå smitte ved besøg i et land med fugleinfluenza?
Man bør holde sig væk fra levende fjerkræ i de områder, som er ramt af fugleinfluenza, det vil sige dyrefarme og markeder, hvor der sælges levende dyr ("wet markets").
Skal man medbringe medicin mod influenzavirus på udlandsrejser?
Nej. De forholdsvis få sygdomstilfælde blandt mennesker skyldes smitte ved tæt kontakt med fugle og fjerkræ. Smitterisikoen kan let afværges ved at følge ovenstående råd. Udvikler rejsende influenzalignende symptomer i forbindelse med deres ophold, kan dette skyldes mange forskellige infektioner. Derfor anbefales det ikke, at rejsende medbringer medicin til selvbehandling af influenza. Derimod tilrådes det at søge læge.
Importerede produkter
Kan sygdommen spredes via importerede produkter fra fugle?
Ved udbrud af fugleinfluenza i et land vil der blive indført forbud mod eksport af fjerkræ og fjerkræprodukter (herunder dun og fjer) fra dette land. Dette foranstaltes for at undgå videre spredning af sygdommen.
Flere spørgsmål og svar om fugleinfluenza
Fødevarestyrelsen
Sidst redigeret 6. oktober 2011