Uge 46 - 2018

DANMAP 2017
European Testing Week 23-30 November 2018 – Test.Treat.Prevent.

DANMAP 2017

Årets DANMAP-rapport (DANMAP 2017) udkom på DANMAP hjemmesiden d. 2. oktober 2018. Formålet med rapporten er at give en unik ”One Health” platform, som viser overvågningen og forskningen omhandlende forbruget af antimikrobielle lægemidler og udviklingen af antibiotikaresistens i bakterier fundet i mennesker, dyr og fødevarer i Danmark. Nedenfor beskrives de vigtigste fund for året 2017.

For en mere detaljeret dataopgørelse henvises til årsopgørelsen om DANMAP på SSI´s hjemmeside.

Detaljerede oplysninger om overvågningsprogrammet samt også rapporten kan findes på www.DANMAP.org.

Antibiotikaforbruget hos dyr

Det overordnede forbrug af antibiotika til dyr faldt for fjerde år i træk. Siden 2013 er forbruget faldet med 16 tons. Fra 2016 til 2017 faldt forbruget med ca. 3 % til 101 tons.

Antibiotikaforbruget hos mennesker

I 2017 var det samlede humane antibiotikaforbrug på 17,55 definerede døgndoser per 1.000 indbyggere per dag (DID), hvilket er lavere end forbruget i 2016 (18,44 DID) og også lavere end for ti år siden (18,09 DID). Generelt bliver omkring 90 % af udskrevet antibiotika brugt i primærsektoren, og de resterende 10 % bliver brugt i hospitalssektoren. Forbruget af antibiotika steg fra den første opgørelse i DANMAP-rapporten i 1996 (13,60 DID) og frem til 2011 (19,80 DID), hvorefter det lå stabilt i nogle år og nu har vist faldende tendens siden 2013. Penicilliner fortsatte i 2017 med at være den mest brugte antibiotikagruppe både i primærsektoren (67 %) og på hospitalerne (53 %).

De tre kritisk vigtige antibiotikagrupper (fluorkinoloner, cephalosporiner og carbapenemer) udgjorde i 2017 23 % af antibiotikaforbruget på hospitalerne, hvilket er en lille stigning fra de 22 %, der blev brugt året før, men et fald fra de 31 % der blev brugt i 2008. Stigningen i 2017 er sandsynligvis delvist betinget af et længerevarende leveringsproblem med kombinationspræparatet piperacillin med tazobactam, hvor forbruget faldt fra 9,32 definerede døgndoser per 100 sengedage (DBD) i 2016 til 7,75 DBD i 2017 (-17 %).

Resistens i kliniske bakterier hos mennesker

Siden begyndelsen af DANMAP, og især i løbet af det seneste årti, er antallet af påviste invasive infektioner hos mennesker steget markant. Fra 2016 til 2017 steg antallet af Escherichia coli i invasive infektioner fra 4.841 isolater til 5.114 isolater. I samme år steg resistens for cefuroxim i de invasive E. coli-isolater fra 8,6 til 9,7 %. En stigning i E. coli-resistens overfor ciprofloxacin skyldes formentligt indførelse af nye grænseværdier for henholdsvis følsom/resistent for ciprofloxacin ifølge de europæiske laboratoriedefinitioner (EUCAST). Antallet af resistente invasive isolater med Klebsiella pneumoniae er generelt faldet siden 2008, og den faldende tendens for cefuroxim og 3. generations cephalosporiner fortsatte i 2017 (henholdsvis 11,1 og 7,1 %), mens der blev observeret en mindre stigning for resistens overfor piperacillin/tazobactam, fra 5,8 % i 2016 til 7,1 % i 2017. For E. coli og K. pneumoniae forblev resistensen overfor carbapenemer i de invasive isolater <1 %.

Resistens i indsendte kliniske isolater: For første gang siden 2013 blev et lille fald i antallet af vancomycin-resistente enterokokker (VRE) observeret (515 tilfælde i 2016, 508 tilfælde i 2017). Antallet af tilfælde med carbapenemase-producerende organismer (CPO) steg fra 115 tilfælde i 99 patienter i 2016 til 123 tilfælde i 115 patienter i 2017, svarende til en stigning på 6 % af indsendte CPO-isolater. Andelen af MRSA i bakteriæmier med Staphylococcus aureus forblev på samme niveau i 2017 (2,2 %) som i 2016 (2,1 %), og det totale antal af nye tilfælde af MRSA var ligeledes på samme niveau i 2017 (3.579) som i 2016 (3.550). Resistensdata vedrørende tilfælde af Haemophilus influenzae blev for første gang rapporteret i DANMAP 2017 (115 rapporterede tilfælde), hvor en lille stigning i andelen resistente for ampicillin blev fundet (18 % i 2014, 22 % i 2017).

For Neisseria gonorrhoeae, resistente for ciprofloxacin, blev en stigning set fra 2016 (18 %) til 2017 (28 %).

Endelig var 5 % af tilfælde af Mycoplasma genitalium i 2017 resistente for fluorkinoloner, og de fleste af disse var også resistente for makrolider, hvilket betyder, at for disse infektioner er der p.t. ingen virksomme registrerede antibiotika i Danmark.

Kommentar

Det generelle forbrug af antibiotika til både dyr og mennesker er relativt lavt i Danmark sammenlignet med EU og resten af verden. Internationale rejser og handel betragtes derfor som vigtige faktorer, når nye bakterier og resistensmekanismer bliver introduceret til, og senere spredt, i den danske befolkning. Alligevel forekommer der unødigt antibiotikaforbrug i den danske befolkning, fx udskrives der fortsat for mange recepter til behandling af formodede urinvejsinfektioner. Der er også befolkningsgrupper, hvor antibiotikaforbruget er naturligt højt, som fx alvorligt syge hospitaliserede patienter, hvilket kan være med til både at drive en resistensudvikling, at fastholde den og bidrage til spredning af resistente bakterier på hospitalerne.

Den Nationale Handlingsplan for Antibiotika til Mennesker, der udkom i juli 2017, har til formål at mindske antallet af antibiotikarecepter, at øge brugen af smalspektrede frem for bredspektrede antibiotika, samt at reducere forbruget af de kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne. Det er stadig for tidligt at se resultaterne af handlingsplanen, men der har de seneste år været flere initiativer i gang blandt fx praktiserende læger, som har været medvirkende til, at der er observeret en gunstig udvikling i udskrivningen af recepter i primærsektoren, som forventes at fortsætte. Ligeledes forventes de regionale indsatser på hospitalsområdet, ikke mindst igennem de nationale lærings- og kvalitetsteams, at have en gunstig effekt på antibiotikaforbruget på hospitalerne.

Antibiotikaforbruget i enhver population driver resistensudviklingen. Overvågning af antibiotikaforbruget og forekomsten af multiresistente bakterier så som MRSA, ESBL, CPE og VRE, giver derfor essentiel information om hvornår og hvor eventuel ekstra kontrol skal sættes ind. Med vejledningen om forebyggelse af spredning af CPO, udarbejdet på opfordring af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker i et samarbejde mellem forskellige sundhedsaktører, herunder Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, er et vigtigt skridt taget i at forebygge yderligere udvikling og spredning af disse resistente bakterier.

(U.W. Sönksen, K.S.S. Pedersen, S.S. Olsen, S. Skovgaard, A.E. Henius, A. Petersen, A.R. Larsen, M. Torpdal, S. Hoffmann, T. Dalby, E.M. Nielsen, H. Hasman, A.M. Hammerum, J.S. Jensen, Mikrobiologi og Infektionskontrol, M. Laursen, Dataleverancer & Lægemiddelstatistik, Sundhedsdatastyrelsen)

European Testing Week 23-30 November 2018 – Test.Treat.Prevent.

Næste uge lanceres European Testing Week for sjette gang. Det er stadig nødvendigt at få sat fokus på at få flere testet for hiv og/eller hepatitis.

Formålet med European Testing Week er at øge opmærksomhed på hiv og hepatitis og de fordele, der er ved at blive testet og komme i behandling tidligt.

Velbehandlede hiv-smittede kan ikke smitte andre. På den internationale IAS konference i Amsterdam i år blev PARTNER studiets resultater præsenteret. PARTNER undersøgte næsten 1.000 homoseksuelle par og næsten 78.000 ubeskyttede anale samlejer og der var ikke ét eneste tilfælde af smitte. Det er samtidig veldokumenteret, at jo før man kommer i behandling jo bedre mulighed for at bevare et godt helbred. Næsten 50 % af alle der testes hiv-positive i Europa i dag, bliver testet på et tidspunkt, hvor deres helbred/immunforsvar allerede har taget skade.

Under European Testing Week går mere end 700 NGO'er, hospitaler og klinikker i Europa sammen om at få flere testet. Alle mulige slags aktiviteter bliver afholdt med alt fra at tilbyde testning på klubber, på gaden, og udenfor almindelig åbningstid til oplysningskampagner for at øge opmærksomheden om hiv- og hepatitistestning både lokalt, nationalt samt blandt politiske beslutningstagere i Europa. For at læse mere om European Testing Week, besøg the Success Stories side.

Indsatsen for integreret testning understøttes af de første guidelines for integreret testning for viral hepatitis og hiv, som er udviklet af European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) (og som vil blive publiceret i forbindelse med European Testing Week).
Tilmelding til European Testing Week foregår på hjemmesiden, hvor der også kan findes mere information samt materiale, der kan være en hjælp til at implementere aktiviteter.

For at se hvilke organisationer, der deltager i European Testing Week, se listen over organisationer, som har tilmeldt sig.

European Testing Week koordineres af HIV in Europe som er placeret hos CHIP under Rigshospitalet, Klinik for Infektionsmedicin. CHIP kan kontaktes på hie.rigshospitalet@regionh.dk.

(D. Raben, Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections (CHIP), S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

14. november 2018