PDF-ikonPrintikon

EPI-NYT

Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme

Uge 35 - 2017

Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2016

  • I 2016 blev der i den generelle gravidscreening fundet 203 kvinder med hepatitis B, 40 kvinder med hiv og 12 kvinder med konfirmeret syfilis.
     
  • Af de 40 hiv-positive kvinder var syv ikke diagnosticeret tidligere.
     
  • Af de 12 kvinder med konfirmeret syfilis var seks født i Danmark, hvilket viser, at syfilis også findes i den generelle befolkning og ikke kun blandt mænd der har sex med mænd.
     
  • Ét barn, hvis mor ikke var testet i graviditeten, havde medfødt syfilis.
     
  • Ét barn var smittet med hiv under fødslen i 2016; moderen var blevet smittet efter screeningen.
     
  • Egen læge kan efter egen vurdering teste kvinder i risikogrupperne flere gange for hiv og syfilis i graviditeten, men der skal ikke indføres flere prøver i den generelle screening af gravide.
     
  • Alle gravide med hepatitis B, syfilis eller hiv skal henvises til specialafdeling.
     
  • Egen læge skal teste alle børn født af hepatitis B bærermødre efter endt vaccination mod hepatitis B.
     
  • Hiv-positive kvinder, der er velbehandlede, smitter ikke deres børn under graviditet og fødsel.

Generel screening af gravide for hepatitis B blev indført 1. november 2005, EPI-NYT 41/05, og for hiv og syfilis 1. januar 2010, EPI-NYT 27-33/10. Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med screeningen fremgår af tabel 1.

EPI-NYT uge 35 2017 tabel 1

I 2016 blev der udført 63.137 blodtypeanalyser blandt gravide kvinder. Af disse blev 63.117 kvinder (99,9 %) undersøgt for hepatitis B, 63.027 (99,8 %) for hiv og 62.952 (99,7 %) for syfilis.

Ganske få kvinder ønsker ikke at få taget prøverne, men i de fleste tilfælde skal årsagen til manglende prøver findes i laboratorierne, tabel 2.

EPI-NYT uge 35 2017 tabel 2

Gravide med hepatitis B-infektion

Ud af 63.117 testede gravide kvinder var 203 positive (0,32 %) for HBsAg, hvilket er på niveau med tidligere år. Positiv HBsAg (hepatitis B surface antigen) er udtryk for aktuel enten akut eller kronisk infektion med hepatitis B-virus.
Blandt disse blev 99 (49 %) fundet HBsAg-positive for første gang i 2016.

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på SSI rykker lægerne for anmeldelse af hepatitis B, hvis der ikke foreligger aktuel eller tidligere anmeldelse. Alle på nær fem gravide HBsAg-positive blev som følge heraf anmeldt til det lovpligtige nationale meldesystem i 2016. De fem som ikke blev anmeldt, var enten lost-to-follow-up (tre) eller afventede fortsat anmeldelse (to), trods rykkere. De øvrige 104 kvinder (51 %) var allerede fundet HBsAg-positive ved tidligere undersøgelser.

HBeAg, en markør for sygdomsaktivitet associeret med øget risiko for intrauterin mor-barn-smitte, blev påvist hos 20 (10 %) af kvinderne.

Som i de foregående år, stammede de fleste HBeAg-positive kvinder fra Sydøstasien, (bortset fra 2013, hvor der var flest HBeAg-positive fra Mellemøsten), tabel 3. Ingen kvinder af dansk herkomst var HBeAg-positive.

Tyve kvinder var ikke blevet testet for HBsAg i gravidscreeningen. Samtlige hørte til Sønderborg blodbank, tabel 2.

EPI-NYT uge 35 2017 tabel 3

Siden implementeringen af screening for hepatitis B, er antallet af børn smittet med hepatitis B ved fødslen i Danmark faldet betydeligt, figur 1. I 2016 var ingen børn under 18 år anmeldt som smittet ved fødslen i Danmark. Fire børn var anmeldt som smittet ved fødslen i udlandet, tre var fra Mellemøsten og ét barn var fra Afrika, syd for Sahara.

EPI-NYT uge 35 2017 figur 1

Hiv-positive gravide

Blandt 63.027 gravide kvinder testet for hiv var 40 (0,06 %) positive. I alt syv kvinder havde ny-påvist hiv, og 33 var kendt hiv-positive.
Blandt de ny-påviste hiv-positive gravide var fire fra Afrika, to fra Østeuropa og én fra Danmark, tabel 4. Fire var indvandret i 2016, én henholdsvis i 2012 og 2013.

Alle ny-påviste hiv-positive gravide kvinder var anmeldt i det lovpligtige nationale meldesystem for hiv.

Der var ikke anmeldt nogen børn smittet med hiv ved fødslen i Danmark i 2016, men i gravidscreeningen er der i 2017 fundet to hiv-positive kvinder af afrikansk herkomst, som tidligere var testet negative i gravidscreeningen. Den ene kvinde var under en graviditet i 2015 testet negativ, men blev i 2017 fundet positiv i gravidscreeningen. Barnet fra graviditeten i 2015 blev efterfølgende testet hiv-positiv, hvilket betyder, at moderen var smittet i løbet af den første graviditet.

Den anden kvinde blev i 39. uge testet for hiv på grund af symptomer. Her blev hun fundet hiv-positiv, efter at være screenet hiv-negativ i begyndelsen af graviditeten.

EPI-NYT uge 35 2017 tabel 4

Gravide med syfilis

Blandt 62.952 gravide kvinder screenet for syfilis i 2016 var 123 positive. Hovedparten af disse var falsk positive eller havde antistoffer fra tidligere syfilis. Den konfirmatoriske test gør det muligt at identificere både de falsk positive/tidligere smittede og de gravide med aktuel syfilis. Der blev foretaget konfirmatoriske serologiske tests på 122 af kvinderne (99 %). Blandt disse fik 12 påvist aktuel syfilis, svarende til 0,02 % af alle de screenede gravide.

Af de 12 positive havde seks dansk herkomst, én fra Grønland, én fra Tyskland, én fra Somalia, én fra Pakistan, én fra Congo samt én fra Montenegro. Ti af de 12 kvinder blev anmeldt i det lovpligtige nationale meldesystem for syfilis. Én kvinde fik aldrig foretaget en konfirmatorisk test trods flere opfordringer fra SSI.

Der blev anmeldt ét tilfælde af kongenit syfilis i 2016, hos et barn født af en grønlandsk mor, ankommet til Danmark én uge før fødslen, og således ikke testet i gravidscreeningen. Der blev påvist syfilisantistoffer hos ét nyfødt barn, hvis mor var fundet positiv for syfilis i gravidscreeningen. Det drejede sig om maternelle antistoffer, og barnet blev ikke behandlet for syfilis.

Kommentar

Langt de fleste gravide kvinder vælger at tage imod tilbuddet om at blive screenet for hepatitis B, hiv og syfilis. Det er dog bemærkelsesværdigt at ét enkelt laboratorium analyserer langt færre hiv- og syfilisprøver end alle de andre. Vejle blodbank screener 100 % af kvinderne for hepatitis B, men kun 96,7 % for hiv og 93,9 % for syfilis. Det forekommer usandsynligt, at kvinder netop her ville fravælge de to tests. Fra Sønderborg blodbank var 99,2 % af kvinderne blevet testet for hepatitis b, hiv og syfilis. Alle andre blodbanker havde testet 100 % af de gravide kvinder.

For kvinder der findes positive i gravidscreeningen er det vigtigt dels at konfirmere den aktuelle prøve og henvise til speciallæge/ambulatorium, men også at følge op på kvindens partner. De to gravide der blev smittet med hiv i graviditeten, ligesom den gravide, der fik konstateret syfilis sent i graviditeten (EPI-NYT 22-23/2014) viser, at det kan være relevant at teste gravide fra risiko-populationer, herunder fra højendemiske områder for hiv og/eller syfilis flere gange i graviditeten. Det giver dog ikke mening at indføre flere prøver i den generelle gravidscreening i Danmark.

Den generelle screening af gravide må fortsat siges at være en succes. Ikke alene forhindres næsten alle tilfælde af mor-barn-smitte i Danmark med de tre sygdomme, der screenes for, gravide, der ikke var klar over, at de var smittet, får desuden mulighed for at blive kontrolleret og behandlet. Det er dog kun de gravide, der bliver undersøgt hos en læge i graviditeten, der får dette tilbud. De gravide, der opholder sig illegalt i landet, har mulighed for at blive tilset af en læge på en af Røde Kors’ sundhedsklinikker i København og Århus. Her tilbydes også gravidscreening, men dette er ikke dækket af det offentlige tilbud om svangreomsorg. Fødeafdelingerne skal, hvis der kommer en fødende med ukendt status, foretage test for syfilis og hepatitis B, samt en hiv quick-test.

I 2016 var seks ud af 12 gravide med syfilis af dansk herkomst. Dette viser, at syfilis i Danmark ikke udelukkende er en sygdom blandt homoseksuelle mænd, men atter er introduceret blandt heteroseksuelle.

Da der findes mange falske positive screeningsundersøgelser for syfilis blandt gravide, skal der udføres fuld serologisk undersøgelse (konfirmatorisk test) af alle, der er fundet positive i screeningstesten.

Det er vigtigt, at de praktiserende læger henviser gravide patienter, der gennem screeningen er diagnosticeret med en af de tre infektioner, til specialafdelinger, også selvom vedkommende ikke har symptomer på infektion, tabel 1. Den gravides partner og øvrige børn bør indkaldes til blodprøve i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B-virus, hiv og syfilis. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013 om hiv og hepatitis B- og C-virus, skal alle børn født af bærermødre, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen, og senere hos egen læge, undersøges for både vaccinationseffekt og for aktuel infektion en måned efter endt vaccinationsserie, dvs. når barnet er 13-15 måneder. Dette sker, fordi nogle børn smittes intrauterint, i hvilket tilfælde vaccinen ikke har nogen effekt. Denne undersøgelse påhviler den praktiserende læge. Findes barnet smittet eller utilstrækkeligt dækket på trods af vaccinationerne, henvises til specialafdeling. Statens Serum Institut udsender påmindelsesbreve til de praktiserende læger om vaccination mod hepatitis B af børn fødte af hepatitis B-smittede mødre, samt om efterfølgende testning af børnene.

(M. Wessman, A.H. Christiansen, N. Mellerup, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, S. Hoffmann, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Udskriv dette nummer af EPI-NYTUdskriv dette nummer af EPI-NYT

Læs tidligere numre af EPI-NYT

30. august 2017

Søg i EPI-NYT:

Kontakt redaktionen for
EPI-NYT

Afdeling for Infektionsepidemiologi
Redaktør: Peter Henrik Andersen 
 
Tlf. 3268 3038
Fax 3268 3874
- ISSN: 1602-4184

Rådgivning af sundhedspersonale:
Tlf. 3268 3037
(Ma., ti., to. og fr. kl. 8.30-11:00,
on. kl. 12:30-15:00)

Abonnér på nyhedsbrev

Tilmeld dig EPI-NYT